Nyheder
Mug kan blive ny kræftmedicin
16. december 2008
I samarbejde med en tysk kræftlæge har danske forskere fundet frem til et svampestof, der smadrer kræftceller uden at skade de raske.
Almindelig mug kan blive et nyt våben i kampen mod kræftsygdomme takket være et usædvanligt samarbejde mellem en tysk kræftlæge og danske svampekemikere.
Det dansk-tyske forskerhold har udviklet en helt ny strategi i kræftbehandlingen, hvor skimmelsvampe spiller en nøglerolle. Forskerne har i fælleskab fundet frem til, at stoffet griseofulvin, der produceres af skimmelsvampe, kan hæmme kræftcellernes forsøg på at dele sig.
Og til forskel fra kemoterapi kan stoffet tilsyneladende ødelægge kræftcellernes spredningsmulighed uden at skade de raske celler i kroppen.
Det skriver Berlingske Tidende.
Den tyske læge, professor Alwin Krämer fra Cancerforskningscentret ved Heidelberg Universitet har set på, hvordan man kan hæmme en proces i mange typer af kræftceller, der betyder, at de overhovedet kan dele sig.
Raske celler deler sig ved, at to såkaldte centrosomer trækker arvemassen korrekt fra hinanden. Kræftceller har derimod ofte mange centrosomer og kan kun dele sig, fordi centrosomerne samler sig i to poler, der så kan dele cellen efter samme princip som de raske.
Men nu er det lykkedes for Alwin Krämer at stikke en kæp i hjulet på den proces, og det er sket ved hjælp af svampestoffer, som forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har leveret, erfarer Berlingske Tidende.
»Vi har gennem 20-30 år opbygget et arkiv med 30.000 forskellige skimmelsvampe, og hver svamp kan danne op til 100 stoffer. Ved en tilfældighed hørte Alwin Krämer om vores bank af svampe og alle deres stoffer. Han kontaktede os, og vi sendte ham omkring 100 ekstrakter svarende til 10.000 stoffer, som repræsenterede stor forskellighed. Alwin Krämer afprøvede deres virkning på kræftceller, og et af svampestofferne, griseofulvin, viste sig at være et rent hit,« fortæller naturstofkemiker på DTU Thomas Ostenfeld Larsen, der er ekspert i at aflæse stoffernes kemiske fingeraftryk.
Fundet var starten på et pingpong-spil mellem det danske og det tyske universitet. Formålet var at finde frem til de præcise egenskaber ved stoffet, der havde den hæmmende effekt på kræftcellernes delingsproces. Det arbejde inkluderede en tredje forsker, nemlig syntesekemikeren Mads Hartvig Clausen, der arbejder med at ændre på naturstoffer ved hjælp af kemisk syntese.
Med udgangspunkt i griseofulvin skabte Mads Hartvig et halvt hundrede let modificerede varianter af stoffet, som igen blev testet i laboratoriet i Heidelberg. Her viste det sig, at det var lykkedes at fremstille stoffer, der var 50 gange mere effektive end griseofulvin, skriver Berlingske Tidende.
Stofferne er nu blevet patenteret, og forskerne har publiceret en videnskabelig artikel om landvindingen i tidsskriftet Cancer Research. Siden er stofferne testet i mus på det amerikanske Harvard Medical School, og forsøgene har vist, at stofferne hæmmer udviklingen af kræftsvulster i mus tilsyneladende uden at have alvorlige bivirkninger.
»Vi arbejder nu videre med at finde det stof, som populært sagt er den præcise nøgle til nøglehullet i kræftcellen. Det sker for at opnå en effektiv og specifik effekt på cellen,« siger Thomas Ostenfeld Larsen.
Næste skridt bliver en langt mere omfattende afprøvning af stofferne i dyreforsøg. Men resultaterne har allerede været så lovende, at forskerne planlægger at starte et dansk-tysk firma med henblik på at udvikle lægemidler på grundlag af forskningsresultaterne.
Professor Alwin Krämer er ret optimistisk, når det gælder udsigten til, at princippet kan resultere i lægemidler, der kan bruges alene eller i kombination med andre.
»Vores koncept for hæmning af kræftcellers deling som en strategi i behandlingen af kræft har været genstand for betydelig opmærksomhed, også fra andre forskergrupper. I bedste fald kan man forestille sig, at de første afprøvninger af lægemidler på mennesker kan indledes om to til tre år,« siger Alwin Krämer til Berlingske Tidende.
Til det populærvidenskabelige magasin Dynamo, som udgives af DTU, siger Alwin Krämer, at resultatet af det dansk-tyske samarbejde forhåbentlig bliver lægemidler mod kræft, der vil have langt færre bivirkninger for patienterne end eksisterende medicin.
Kilde: Jyllands-Posten
Forrige artikelMotion gør det lettere at kvitte smøgerne
Næste artikelUndersøgelse: Hormoner fordobler brystkræft-risiko
Naturli udkommer 8 gange årligt. Hver gang med spændende artikler
