Mundbind kan blive bombe under miljøet

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Mundbind produceres og forbruges med voldsom hast. Det er en del af coronahåndteringen. Men det er problematisk, fordi mange mundbind havner de forkerte steder, hvor de risikerer at bidrage negativt til den i forvejen store udfordring med mikroplast i naturen.

Du har sikkert set dem før. Ved busstoppesteder, på perroner, i gågader eller langs fortovet. De sørgelige brugte mundbind, som så småt har taget farve af vind og vejr. For på trods af, at der flere steder er sat spande op specifikt til brugte mundbind, så er antallet af de spande få, og mange mundbind ender altså med at blive smidt eller tabt på gader og stræder. Og det er et problem.

Ifølge undersøgelser bliver der brugt 129 milliarder mundbind om måneden globalt. Det svarer til 300 i minuttet. Hvor mange af dem, som ender i skraldespande, eller endnu bedre i mundbindsspande, er uvist. Men en kort gåtur i naturen afslører, at en del også slutter deres dage her. Det har nu fået eksperter til at råbe op i en kommentar i  i tidsskriftet Frontiers of Environmental Science & Engineering.

Bag indlægget står blandt andet en forsker fra Syddansk Universitet – Elvis Genbo Xu. Han er ph.d. forskningsleder og adjunkt på Biologisk Institut, og blandt hans forskningsområder er nanoplast og miljøtoksikologi. Han frygter, hvad det vi betyde for udfordringen med mikro- og nanoplast, at de mange mundbind nu kan tilføjes til listen over plastaffald, som smides i naturen.

– Mange mundbind bliver ikke afleveret som plastikaffald, og derfor er det nu ekstremt vigtigt, at vi forholder os til den potentielle trussel mod miljøet, som de kan udgøre. Det her må ikke blive det næste plastikproblem, skriver han sammen med sin medforfatter i indlægget.

Værre end plastikposer

Effekten and mundbind er løbende blevet undersøgt og debatteret, men er egentlig ikke relevant i denne sammenhæng. Genbo Xu forholder sig udelukkende til konsekvenserne af, at mundbindene ikke bliver håndteret korrekt efter brug, og han er bekymret. Det skyldes flere ting. For det første er problematikken med mikro- og nanoplast i forvejen stor. Mikroplast er små plastpartikler, som stammer fra plastaffald, når affaldet bliver eksponeret for vind og vejr og nedbrudt til mindre partikler. Mikroplast bliver så igen med tiden nedbrudt til endnu mindre partikler, som man kalder nanoplast. Udfordringen er, at plastikken ikke forsvinder fra naturen. Det bliver bare usynligt. Men selv i usynlig form kan det påvirke både dyr, mennesker og natur.

Dertil kommer et særskilt problem med mundbind sammenlignet med andet plastaffald, vi er vant til at se i parker og skove.

–Engangsmundbind fremstilles af plastikfibre i mikrostørrelse. Når de smuldrer i naturen, kan et mundbind frigive mere mikroplastik end en plastikpose – og det kan ske hurtigere, står der i indlægget.

Foruden de mundbind, vi kender i dag, er en ny generation på vej, som kan skubbe yderligere til plastproblemet. Nanomasker. De er, som navnet indikerer, fremstillet af endnu mindre plastikfibre, end de nuværende, og kan bidrage negativt til mængden af nanoplast i naturen.

Efterspørger retningslinjer

Præcis hvilken skade, plastpartiklerne fra mundbind kan gøre, er svært at konkludere helt skråsikkert, simpelthen fordi det ikke er blevet undersøgt. Men ser man på, hvad vi i dag ved om plastpartikler, kan man nemt teoretisere over effekten. Det er nemlig veldokumenteret, at plastikfragmenter i naturen kan indeholde tungmetaller, biologiske og kemiske stoffer og sygdomsbærende mikroorganismer. Det er også bevist, at disse elementer kan overføres til dyr, mennesker og planter, som indtager partiklerne.

Det er uvist, hvor længe mundbind være en del af vores hverdag, men flere eksperter – herunder Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen – har udtalt, at vi nok skal forberede os på, at mundbind vil være en del af det offentlige rum i et godt stykke tid, selv efter der er kommet styr på coronakrisen.

Derfor har Genbo Xu og Zhiyong Jason Ren, som er den anden forfatter på indlægget, og som til daglig holder til på Princeton University, også en række anbefalinger til, hvordan vi kan bruge mundbind, men mindske udfordringen med skadeligt plastikaffald.

For det første peger de på, at der skal opsættes flere spande, som udelukkende er til brugte mundbind. Derudover efterspørger de retningslinjer for håndtering af de brugte mundbind. Når det gælder andet plastaffald som flasker, har vi standardiserede måder at forsøge at optimere genanvendelsen og sikre en god håndtering af affaldet i form af retursystemet. Der findes ikke lignende regler eller muligheder for mundbind. Slutteligt opfordrer de til, at man i stedet for engangsmundbind benytter genanvendelige bomuldsmasker, som altså ikke udgør en lignende miljørisiko.

1 kommentar

  • Niels Christensen siger:

    Mange eksperter, også danske eksperter som professor Christine Stabell Benn og overlæge Kim Warming er enige om at fravælge vaccinen. Advisory Committee on Immunization Practices i USA havde i december gjort op, at 2,79% af covid-19 vaccinerede fik så alvorlige bivirkninger, at de krævede pleje fra sundhedspersonale. Covid-19 vaccinen er formentlig den farligeste vaccine på markedet i dag, og det er min vurdering af vaccinen er mere farlig end covid-19.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *