Liv

Musik for nydelse & helbred

27. juni 2022

For mig er musikken som en forunderlig drivkraft, som stimulerer min energi og fornyer min optimisme. Mit mangeårige engagement med kor, sangere og instrumentalister har hjulpet mig til at klare medicinske og forskningsmæssige udfordringer langt bedre …

Sådan opsummerede Allan Wiik sit forhold til musikken i programmet til en koncert, som han gav sammen med en række andre reumatologer ved Det Amerikanske Reumatologiselskabs årsmøde for to år siden. (Reumatologi er sygdomme i bevægeapperatet – f.eks. gigt).

– Det udtrykker meget godt den måde, jeg opfatter musikken i mit liv på. Det har været en utrolig fornyelseskraft for energi og ideer, siger den 71-årige overlæge, dr.med. Allan Wiik, hvis tilværelse har været delt mellem lægegerning, forskning og musik.

– Det er meget, meget vigtigt for mig som læge, at den viden, vi genererer fra den medicinske forskning, kommer patienterne til gode, og det er det, hele min virksomhed går på nu – med undervisning af læger, som ikke har den tilgang til forskningsresultater, som vi andre har haft. Da jeg nu har så lang en publikationsliste og så lang erfaring og kommer til så mange internationale møder, har jeg mulighed for at sammenfatte viden fra forskningen på en måde, så de kan anvende det på deres patienter, siger Allan Wiik. Han rejser over det meste af jorden og giver forelæsninger for at få sin viden ud til det yderste led, nemlig til patienten selv.

Bløde værdiers værdi

Der er dog ingen tvivl om, at Allan Wiik har en anden passion i musikken. En passion, som ikke lægger så fjernt fra lægegerningen, som man umiddelbart kunne tro. For også musikken har andre bivirkninger end kun at glæde – overlægen er sikker på, at det har en positiv effekt på helbredet.

– Det mener jeg, selv om det kan være svært at finde eksakte data netop for musikkens vedkommende. Men jeg tror, at alt, hvad der giver dig velbefindende og nydelse, virker positivt på helbredet, og flere og flere data tyder på det. F.eks. har andre 'bløde' nydelser vist sin effekt. Det at have et kæledyr, har en klar virkning på, om man overlever et hjerteinfarkt eller ej eller reagerer godt på en medicinsk behandling. Stor betydning har det også, om man lever alene eller kommer hjem til en ægtefælle, fastslår Allan Wiik.

Han har netop publiceret to store kapitler til medicinske lærebøger, et til den største amerikanske tekstbog i reumatologi og et til en speciel bog om Vasculitis, betændelsessygdomme i blodkarrene, som ofte ødelægger vigtige organer som lunger og nyrer. Hans fund har ledet til en helt ny diagnostik af disse sygdomme.

– Når man har været så heldig at have fået lov at arbejde så bredt, som jeg har, både som kliniker med patienter og fra forsknings- og oplysningssiden, føler jeg, det er min pligt at være med til at formidle forskningsresultater, så længe jeg overhovedet kan. Men så er det dejligt ind imellem at kunne lægge sig ned og lytte til noget god musik.

Effekt på psyken

En søgning på information om musikken i den store amerikanske litteratur database PubMed, som indeholder alle videnskabelige publikationer inden for bl.a. medicin, viser, at musikken kan have en medicinsk effekt på forskellige typer af psykose. Patienter med psykose bedres hurtigere ved hjælp af musikterapi. En viden, der ikke kommer bag på Allan Wiik.

– Jeg blev sporet ind på musikkens effekt på sindet allerede som barn, da jeg omkring seks års alderen begyndte at spille piano. Jeg lærte hurtigt at spille stykker med en vis sværhedsgrad og vellyd. Jeg oplevede, at hvis jeg var i dårligt humør, kunne jeg sætte mig til pianoet og spille noget optimistisk musik, Mozart f.eks., og forlade pianoet en halv time senere i fuldstændig ændret humør. Jeg var en smule melankolsk, da jeg var dreng, og derfor var det ikke ualmindeligt, at jeg brugte musikken som middel til at få mit humør og min energi tilbage.

– Min ældste datter er deltidsansat på psykiatrisk afdeling ved Hillerød hospital, og hun har interesseret sig for psykologi og musik i hele sit liv. Hun har undervist fysioterapeuter i psykologi og uddanner sig nu videre i psykoterapi. Hun bruger simpelthen musik over for patienter, der er indlagt på den lukkede afdeling. Men hun bruger det aktivt, de skal selv være med. Så de får lov til at synge selv i små grupper eller alene efter instruktion af hende, og det er helt utroligt, hvor det ændrer deres sociale adfærd.

Medicin eller musik?

Som ganske ung overvejede Allan Wiik seriøst, om han skulle studere medicin eller gå musikvejen.

– Jeg valgte medicinen, fordi mit hovedinstrument var pianoet, og at leve af pianoet ville betyde, at jeg skulle være musiklærer resten af mit liv, og det havde jeg ikke lyst til. Jeg havde haft elever og vidste, at de fleste af dem ikke tog det særlig højtideligt. For mig var musikken noget næsten guddommeligt, som virkelig skulle betyde noget og ikke bare kunne leges med og sættes til side.

Musikken blev dog hverken glemt eller forsømt.

– Jeg har jo fortsat som pianist og organist gennem hele mit liv, og jeg har dirigeret kor, siden jeg var 15 år, og det gør jeg stadig, et kor bestående af læger. Vi holder koncerter nogle få gange om året, og det er en stor, stor glæde, Det er altid de mest optimistiske og rare mennesker, man møder, når man laver et kor. Det største af Allan Wiiks kor var helt klart Sanctus-koret på ca. 30 medlemmer, som rejste på adskillige turneer i Skandinavien og i Europa. Koret nåede rigtig gode resultater, hvis man måler på antal af koncerter, pladeudgivelser og på det store repertoire, de nåede at fremføre.

– Det var min ambition, at vi skulle være særdeles gode på små værker, sådan at vi altid kunne levere et program, som gik fra tidlig barok og så helt over til vort eget århundrede. Gerne afsluttende med noget lidt populær musik som f.eks. negro spirituals, fordi jeg gerne ville, at ingen skulle forlade en kirke eller en koncertsal med indtryk af, at det var for ensidigt. Der skulle være noget for alle.

– Og dermed kommer vi til det, der efter min mening er det vigtigste ved musikken: Hvis ikke musikken kan røre hjertet, har den ingen effekt, heller ikke som middel for helbredet.

At musikken både kan røre hjertet og gå i blodet på os – det er den musikalske læge ikke i tvivl om.

– Man bruger også musikken i nogle fængsler, hvor man f.eks. har oprettet kor flere steder, og at det har haft en enorm positiv effekt. Et sted var der en mand, der efter mange års ophold i fængslet følte, at han ikke kunne undvære sangen i fængselskoret, efter at han var blevet fri. Det kan vi da kalde et godt vidnesbyrd om, hvad musikken kan gøre for mennesker, slutter Allan Wiik.

Forrige artikelFolinsyre

Næste artikelD-vitamin og lungefunktionen