Nyheder

Musik mod angst

27. juni 2022

Canadiske forskere har kigget på mere end 400 studier om musik og helse. De har konkluderet, at musik i visse tilfælde kan være mere effektiv mod angst end noget medicinsk præparat.

Det har længe været kendt, at musik kan have en positiv indvirkning på sindet og dæmpe stress. Men der har ikke været nogen klar videnskabelig forklaring med udgangspunkt i de neurokemiske mekanismer i hjernen, og det gav et par canadiske forskere fra McGill University i Montreal blod på tanden. De valgte at nærstudere 400 tidligere publicerede studier i stedet for at lave egne forsøg.

Musik gavner immunforsvaret

Undersøgelserne viste, at musik både kan gavne immunforsvaret, dæmpe stresssymptomer og virke mere angstdæmpende forud for en operation end den medicin, der normalt bruges.

Et af studierne viste, at musik i et lavt toneleje og i et lavt tempo mindskede stress hos eksempelvis tandlægepatienter. Andre studier viste, at musik i højt tempo øgede hjerterytmen, mens langsom musik en sænkning af hjerterytmen – også hos spædbørn.

Musik påvirker hjerterytmen

Forskerne fandt også ud af, at neuronerne i hjernen blev fyret af i samme tempo som musikken, så musikken havde altså en direkte indvirkning på hjernens basale funktioner med at styre hjerterytme og åndedræt.

Ved en række af forsøgene kunne de canadiske forskere se, at niveauet af stresshormonet kortisol blev lavere, når forsøgspersonerne lyttede til musik.

Musikken bør bruges sundhedsfagligt

– Vi fandt tydelige tegn på, at musikken kan spille en sundhedsfaglig rolle både på operationsstuer og i lægehuse. Men vi kunne også dokumentere de neurokemiske mekanismer i hjernen, der får musik til at spille en aktiv rolle ved kontrollen af vores humør, stress, immunforsvar og som hjælp til socialt sammenhold, siger professor Daniel J. Levitin fra McGill University i Montreal.

Urinstinkter bag vores reaktion på musik

Forskerne mener, at hjernens reaktioner på musikken skyldes gamle urinstinkter. Høje og hurtige lyde var tegn på fare og fik derfor pulsen op, så urmennesket var klar til at flygte eller kæmpe. Men langsomme lyde kan derimod tolkes som pludren og kvidren.

Musikken sætter gang i processer i hjernebarken, der regulerer puls, blodtryk, kropstemperatur og muskelspændinger. Flere af studierne viser også, at hjernen frigiver dopamin, når der lyttes til musik. Årsagen hertil er dog fortsat uafklaret.

Medicin næsten uden bivirkninger

Daniel J. Levitin mener, at musikken er utrolig interessant i medicinsk øjemed, fordi den i sagens natur har ret begrænsede bivirkninger. Den bør især bruges som et alternativt tilbud til eksempelvis benzodiazepiner, der ofte bruges mod angst forud for operationer, men som i sagens natur er beslægtet med en række bivirkninger.

Herhjemme tilbyder flere tandlægeklinikker allerede musik til patienterne, fordi det erfaringsmæssigt kan gøre oplevelsen mindre anspændt for patienten.

Kilde: McGill.ca, nrk.no

Forrige artikelBoost med bakterier

Næste artikelBekæmp betændelse med naturen