Motion er godt for helbredet. Det ved alle. Men vidste du, at det er dine muskler, der modvirker livsstilssygdomme?

Motion er godt for mange ting og i særdeleshed helbredet. Det forebygger hjerte- og karsygdomme, diabetes 2, bryst- og tarmkræft, demens og depressioner.

Men det er nok nyt for mange, at det faktisk er de muskler, der opbygges, når vi dyrker motion, der er med til at give den store helbredsmæssige gevinst. Muskler er nemlig ikke kun primitive 'kraftmaskiner', men fungerer som en slags organer.

Muskler er ikke primitive

Professor og overlæge ved Rigshospitalet Bente Klarlund Pedersen har sammen med andre forskere undersøgt motions betydning for sundheden. Resultet blev kortlægningen af et såkaldt motionsgen, IL-6, som produceres af musklerne.

En muskel, der bevæges gennem motion, skaber IL-6, og jo højere intensiteten er i træningen, jo mere virker IL-6.

IL-6 påvirker både lever og hjerne positivt, så jo mere man motionerer og opbygger muskler, jo mere modvirkes livsstilssygdomme som diabestes-2 og hjerte- og karsygdomme.

“Vi har opdaget, at musklere skal betragtes som et organ, der sprøjter hormonlignende stoffer, kaldet myokiner (motionsgenet, IL-6, red.), ud i blodbanerne til lever og hjerne. Så muskler er ikke en primitiv del af kroppen, som kun kan skabe bevægelse,” fortæller Bente Klarlund Pedersen til DGIs magasin Udspil.

“Du skal ikke kun motionere for at forbrænde fedt. Så kan du lige så godt spise mindre. Men du er nødt til at røre dig for at aktivere kroppens organer, så de kan hjælpe dig i sundhedsmæssig forstand,” siger Bente Klarlund Pedersen.

Mange sundhedsfremmende effekter

Motionsgenet har mange andre sundhedsfremmende effekter, når de aktiveres gennem motion:

• det stimulerer produktionen af betændelseshæmmende cytokiner (signalproteiner, der blandt andet regulerer immunsystemet)
• det stimulerer produktion af vækstehæmmende cytokiner over for væksten af bryst- og tarmtumorer
• det kan påvirke stofskiftet i en positiv retning
• det forebygger en insulin-resistens i kroppen
• det hæmmer udviklingen af blandt andet diabetes-2 og hjerte- og karsygdomme

Motion styrker koncentrationen

Bente Klarlund Pedersen undersøger også, hvordan musklerne kommunikerer med hjernen.

“Vi ved, at fysisk aktivitet påvirker de stoffer, der skaber lykkefølelse via endorfiner. Vi ved også, at motion øger mængden af såkaldt BDNF, som hjælper hippolampus til at vokse i hjernen. Dermed øges evnen til indlæring og koncentration,” siger hun til Udspil.

BDNF kan måske også forebygge demens og depression.

“Det gør det muligvis ved at stimulere produktionen af stoffet hos folk, der synes at mangle det,” siger Bente Klarlund Pedersen.

Kilde: berlinske.dk

(oprettet 11. september 2009)