Det har længe været kendt, at motion er godt mod depression og stress. Nu har svenske forskere fundet ud af hvorfor.
Hvis du lider af kronisk stress, bør du motionere, så stresshormonerne kan brændes af (så længe motionsplanerne ikke medvirker til at stresse dig yderligere). Hvis du har tendens til vinterdepression, eller hvis du lider af en diagnosticeret depression, kan du muligvis skrue ned for medicineringsbehovet ved at motionere regelmæssigt.
Det har alt sammen længe været kendt. Men årsagssammenhængen har været lidt af en gåde. Nu har svenske forskere fra Karolinska Institutet i Stockholm fundet ud af, at kroppens muskler fungerer som lever og nyrer: De renser blodet for hjerneskadelige urenheder, når de aktiveres tilstrækkeligt.
– Man ved faktisk ikke, hvad depression er, rent neurobiologisk. Vores studie giver endnu en brik til puslespillet, og det viser, hvad der sker rent biokemisk, når motion beskytter hjernen mod stress-skader, siger Mia Lindskog, der er forsker ved institutionen for neurovidenskab på Karolinska Institutet.
Man vidste i forvejen, at proteinet PGC-1a1 har betydning for den styrkelse af musklerne, motion og træning medfører. Derfor har forskerne i Stockholm brugt stærke mus med høje nivauer af PGC-1a1 til forsøget.
Man udsatte de stærke mus og almindelige mus for de samme stresspåvirkninger. Det var bl.a. blinkende lys, omvendt døgnrytme og høje lyde, der skulle fremtvinge flere stresshormoner i blodet hos musene. Efter fem ugers stresspåvirkning havde de almindelige mus udviklet depressiv adfærd, mens de stærke mus ikke viste tegn på adfærdsændringer.
– Vores hypotese var, at musklerne producerer et stof, der har positiv indvirkning på hjernen. Men vi fandt egentlig ud af det stik modsatte: Veltrænede muskler skaber et enzym, som renser kroppen for skadelige stoffer. Musklernes funktion minder i denne sammenhæng om nyrernes og leverens, siger Jorge Ruas, der er leder for forskerne på institutionen for fysiologi og farmakologi på Karolinska Institutet.
Det er enzymet KAT, som de muskelstærke mus havde mere af end de almindelige mus. KAT er kendt for at nedbryde aminosyren kynurenin, som er fundet i forhøjede mængder hos mennesker med psykiske sygdomme.
I det nye studie fandt forskerne ud af, at når de almindelige mus fik kynurenin, udviklede de deprimeret adfærd, mens de stærke mus med forhøjede niveauer af PCG-1a1 ikke blev påvirket af kynureninen.
– Det er muligt, at det her kan betyde et nyt farmakologisk princip ved behandling af depression. Man kunne måske forsøge at påvirke funktioner i musklerne i stedet for funktioner i hjernen. Det lader til, at musklerne har en filtrerende effekt på de stoffer, der kan skade hjernen og gøre den syg, siger Jorge Ruas.
Under alle omstændigheder giver de svenske resultater endnu en god grund til at vove sig ud på en løbetur eller powerwalk i efterårsblæsten.
Kilde: ki.se