Nå dine deadlines med simple tricks

Et nyt år er begyndt, og du kan have planer, det er svære at få hul på. Men hvis det kniber dig at nå dine mål, kan du nå langt med simple tricks, der får din hjerne på de rette tanker.

Har du lavet nogle nytårsforsæt, eller har du blot besluttet, at 2015 bliver året hvor papirerne kommer i orden eller køkkenhaven bliver gravet?
Udskyder til sidste øjeblik
Det er meget menneskeligt at skyde opgaver til deadline nærmer sig. Men hvis du skyder dem for langt, kan det ende med, at det ikke bliver til noget, eller at du ikke bliver tilfreds med kvaliteten af det, du skulle nå.

Men hvad er det egentlig, der får dig til at skyde opgaverne? Og kan du gøre noget, der bryder med vanerne?


Sæt deadline i indeværende år

Tilbage i 2010 lavede man et studie med en gruppe farmere fra staten India i USA. De blev alle bedt om at oprette en opsparing og skyde en vis mængde penge ind inden en given deadline. Guleroden var ekstra renter. Halvdelen af farmerne fik stillet opgaven i juni med en deadline, der hed december, mens den anden halvdel fik stillet opgaven i juli med en deadline, der hed januar det følgende år. Begge grupper havde altså nøjagtig den samme tid til at få oprettet kontoen og skudt pengene ind, men det var – selvfølgelig – den første gruppe, der var bedst til at oprette kontoen umiddelbart efter at opgaven blev stillet. Den anden gruppe, der havde deadline året efter havde en større tendens til at vente til langt senere.

Det psykologiske aspekt, at det var i indeværende år, havde en stor betydning. På samme måde kan det være en god idé at sætte en deadline til slutningen af indeværende måned i stedet for begyndelsen af den følgende, fordi det med stor sandsynlighed vil få dig hurtigere i gang med opgaven.


Ét døgn kan betyde meget

Det er også derfor, at nytårsforsæt og planer for 2015 faktisk først bør komme på banen den 1. januar i stedet for 31. december. For selv på årets sidste dag virker det kommende år langt væk i din mere irrationelle tidsopfattelse.

Selv farver i kalenderen kan påvirke din incitament for at komme i gang med en opgave. Hvis et antal dage i kalenderen eksempelvis er farvelagt med blå, og du lægger en opgave i slutningen af denne farvelægning, er der større chance for at du kommer tidligere i gang, end hvis opgaven lå uden for farvelægningen eller der ingen farvelægning var.


Dit selv er i forandring
Det hele kan ifølge den britiske filosof Derek Parfit hænges op på, at vi alle lever et liv som en række udgaver af vores eget selv. De hænger alle sammen i en kæde og en naturlig udvikling, men det centrale er, at vi ikke er et selv, der bevæger sig igennem tiden. Derfor opfatter vi også opgaver langt ude i fremtiden som opgaver, der skal udføres af et nyt selv. Og derfor er vi tilbøjelige til at udsætte disse opgaver.

Det er måske lidt langhåret, men hvis du tænker efter, giver det egentlig god mening. Men så er det jo heldigt, at lidt farvelade i kalenderen eller en gennemtænkt deadline kan få dig hurtigere i gang med dine opgaver.

Kilde: NYTimes.com, nautil.us

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*