Når forældre står med deres lille nyfødte guldklump i armene den første gang, så ønsker de kun at give deres barn det allerbedste. De fleste lægger ud med at amme. Men de færreste får præsenteret viden om, hvordan de selv kan påvirke sammensætningen og de sundhedsfremmende egenskaber af ammemælken. Det er ærgerligt, da det ikke er uden betydning for barnets vækst og udvikling.
Hos nogle fungerer amningen ikke af den ene eller den anden årsag. Og hvad gør man så? Det vil artiklen her også bringe lidt lys over.
De allerførste dage består modermælken af råmælk, som er en ekstra koncentreret og næringsrig væske. Der er ikke så meget af den, men det er heller ikke nødvendigt, fordi den er så koncentreret. Den indeholder en del protein bl.a. IgA, et immunoglobulin i immunforsvaret, der lægger sig på barnets tarmoverflade som en beskyttende hinde og forhindrer sygdomsfremkaldende stoffer i at sætte sig fast eller smutte igennem tarmen ind i kroppen.
Råmælken indeholder også store mængder hormoner og vækstfaktorer, der stimulerer modningen af barnets tarm.
Når ammemælken rigtigt løber til brystet efter nogle dage, så ændrer mælkens sammensætning sig meget. Den indeholder nu mindre protein og i stedet mere fedt og laktose (mælkesukker). Indholdet af fedt i mælken varierer fra kvinde til kvinde, og det varierer også i løbet af døgnet.
Der er mest fedt sidst på dagen, hvor der også oftest er lidt mindre mælk. Proteinet i modermælk består af valleprotein, som er let fordøjeligt og kasein, som er sværere at fordøje. Fordelingen er ca. 60:40.
Amning har vist sig at have betydning for barnets udvikling. En dansk undersøgelse har bl.a. vist, at ammede børn har en lidt højere IQ. Andre undersøgelser har vist, at amning virker beskyttende i forhold til mellemørebetændelse, mavetarm-infektioner, luftvejsinfektioner, allergi, eksem og nogle kræftformer.
Ikke alle undersøgelser er dog helt enige om konklusionerne. Måske er en af årsagerne til det, at ammemælk faktisk ikke bare er ammemælk. Ammemælken bliver produceret af stoffer i kroppen fra mor, og det har ikke mindst en betydning, hvad mor spiser.
Mor har altså en mulighed for at påvirke sammensætningen af ammemælken og det kan have flere fordele. Hun kan give sit barn gavnlige tarmbakterier gennem ammemælken, som bl.a. er med til at styrke barnets immunforsvar. Hun kan ændre fedtsyresammensætningen, så barnet f.eks. får flere af de vigtige omega 3-fedtsyrer, der har stor betydning for udvikling af hjernen, synet, nervesystemet mm.
Hun kan gøre ammemælken mere mættende, så barnet vokser godt og også sover godt på den mætte mave. Faktisk viser undersøgelser fra dyr også, at foderet har betydning for hvor meget mælk, der produceres, og hvor godt ungerne vokser. Bl.a. har en undersøgelse på grise vist, at et tilskud af mælkesyrebakterier til søerne betød, at flere smågrise overlevede, fordi der var mere mælk. Det er ikke mindst relevant, fordi menneskers og grises kroppe jo ligner hinanden vældigt meget.
Der er også lavet undersøgelser på mennesker. Bl.a. har man set, at kvinder med insulinresistens producerer mindre modermælk. Insulinresistens er ikke kun et fænomen hos diabetikere. Det findes hos rigtigt mange mennesker, som spiser en del mad, der giver store udsving i insulinproduktionen dvs. hvidt brød, pasta, ris, sukker, saft, juice, morgenmadsprodukter osv.
Så hvad gør du, for at booste din ammemælk og dermed dit barns sundhed mest muligt? Først og fremmest er basis selvfølgelig en varieret og sund kost med mange grøntsager. Få så vidt muligt også god søvn – hvilket jo er noget af en udfordring med en lille baby. Tilstrækkelig væske i form af vand, urtete og evt. friskpresset grøntsagsjuice er ligeledes meget vigtigt.
Husk også, at din babys sutteteknik har betydning for produktionen af modermælk. Få hjælp af din jordemoder eller sundhedsplejerske til at få helt styr på det.
Men amning er ikke løsningen for alle, og hvad gør man så? Er dit barn så helt bagud, når det handler om at forebygge sygdom og få en høj IQ? Nej slet ikke. Modermælkserstatning i dag er på mange måder godt udviklet til at matche modermælk.
Men der er stadig nogle udfordringer – bl.a. bliver rigtig mange børn, der spiser på flaske, forstoppede. Det er uheldigt, da en velfungerende fordøjelse er uhyre vigtigt for hele dit barns sundhed – ikke mindst immunforsvaret. Du kan selvfølgelig give afføringsmiddel, men det er jo symptombehandling – og ofte er årsagen, at maden ikke passer til barnet.
Så hvad skal du gå efter, når du vælger modermælkserstatning?
I England kan du f.eks. via Amazon bestille en modermælk lavet på økologisk gedemælk. Gedemælk er nemmere at fordøje for mennesker end komælk. Hvis du helst vil købe din modermælkserstatning i Danmark, kan du købe Nan HA, hvor komælksproteinerne er bearbejdede let på forhånd, så de er nemmere at fordøje. Desværre er den ikke økologisk, men de økologiske modermælkserstatninger er ikke lavet i let-fordøjelige udgaver.
For at dække dit barn ind med omega 3-fedtsyrer og mælkesyrebakterier kan du give en halv dosis god kvalitetsfiskeolie i en af flaskerne hver dag samt give dråber med mælkesyrebakterier. De fås i en flaske sammen med D-vitamin på apoteket, så det er nemt at give.
På apoteket kan du også få modermælkserstatning, som har helt bearbejdede proteiner. De er fremstillet til børn, der er disponerede for allergi. De kan selvfølgelig gives til alle børn, men udfordringen her er pris og smag.
Som nybagte forældre er der ofte mere end nok at se til. Det lille barn kræver, at du er til rådighed 24 timer i døgnet. Samtidig kan det være lidt småt med søvnen. Overskuddet er derfor sjældent kæmpe stort, og det kan måske være svært at finde kræfterne til også at prioritere sin egen kost og sundhed. Hvis du kommer i gang med det, så vil du dog opleve, at det kan blive en positiv spiral, fordi din egen krop så også har mere at stå imod med.
Men lad være med at have dårlig samvittighed, hvis det hele ikke lykkes den første dag. Eller hvis du ender med at tømme slikposen i sofaen om aftenen. Når kroppen og hjernen er træt, vil den ofte snyde dig til at tro, at den har brug for søde sager.
Tag et skridt af gangen. Husk at bede om hjælp – f.eks. til en gåtur med barnevognen eller et par middagsretter i fryseren. Eller ønsk dig måske et gavekort til helsekostbutikken i barselsgave. Forsøg at få hvilet dig, når du har brug for det og lad nullermænd være nullermænd. Find de nemme løsninger. En skive rugbrød med spejlæg og nogle grøntsager kan være en fin og nærende aftensmad. Nyd den første tid med den lille nye guldklump. Den kommer aldrig igen.
Undgå mest muligt at spise hurtige kulhydrater som sukker, hvidt mel, hvide ris og pasta, da det sætter blodsukkeret i sving og er tomme kalorier uden næring.
Hold igen med kaffen, da koffeinen går i mælken og kan forstyrre barnets søvn. Drik gerne ammete og evt. en hvidtøl, hvis du kan lide smagen.