Når kroppen trænger til at blive lyttet til

Blidhed og nænsomhed er nøgleord i en behandlingsform, som løsner spændinger i kroppen, så den kan hele sig selv. Kraniosakral terapi aktiverer kroppens egne ressourcer.

Kraniosakral terapi (KST) tager udgangspunkt i en holistisk tilgang til sundhed og velvære: Sindet og kroppen er uløseligt forbundne, og man kan ikke påvirke det ene, uden det får effekt på det andet.

Lytter til hele kroppen

Nogle gange kan kroppen låse sig selv fast i en usund positur. De fleste har oplevet, hvordan negative tanker kan tvinge skuldrene op, så det ender med spændingshovedpine. På samme måde kan både fysiske og mentale påvirkninger bringe andre dele af kroppen ud af balance.

Det er her, KST kommer ind i billedet. Med behandlingsformen bliver kroppen hørt og imødekommet gennem terapeutens ”lytning” til kroppens rytmer og bevægelser. Terapeutens blide og respektfulde tilgang betyder, at kroppen aktivt slipper sine bevidste og ubevidste spændinger.

Selvom navnet antyder, at det kun handler om kraniet, er KST en helkropsbehandling. Terapien arbejder både med knogler, membraner (hjernehinder), cerebrospinal væske (hjernevæske), muskler, bindevæv og organer. Dermed har behandlingen indflydelse på både nerve-, hormon- og immunsystemet, som har betydning for hele organismen.

Stammer fra USA

KST blev først beskrevet af den amerikanske osteopat og læge William Garner Sutherland omkring 1899. Sutherland dokumenterede, at der er bevægelighed mellem kranieknoglerne hele livet. Sutherland og siden hans elever udviklede teknikker, som blev en del af osteopatien. I 1970’erne forskede den amerikanske osteopat John Upledger videre og udviklede KST som selvstændig behandlingsform.

KST udøves i dag blandt andet af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andet sundhedspersonale i USA, Europa, Australien og New Zealand. I Danmark dukkede de første kraniosakral terapeuter op midt i 1980erne, og terapien vinder mere og mere frem til bl.a. behandling af hjernerystelser.

Sådan foregår behandlingen

To behandlinger er sjældent helt ens, da de tilpasses den enkelte klient fra gang til gang. Men behandlingen indledes almindeligvis med en samtale. Selve behandlingen varer cirka én time, hvor du ligger afslappet på en briks, mens behandleren med nænsomme berøringer løsner op for spændinger og blokeringer, der f.eks. kan sidde i hoved, nakke, rygsøjle eller bækken. Du vil ofte opleve en dyb afspænding og en nærmest meditativ tilstand under eller efter behandlingen.

Find den rette behandler

Der kan være forskel på de enkelte behandleres tilgang til terapien og uddannelsesbaggrund. Nogle terapeuter arbejder primært med udgangspunkt i den biomekaniske KST, der kan være lidt mere manuel og fysisk end den biodynamiske KST. Fælles for alle er hele grundtanken om, at når kroppen er i strukturel harmoni, er den selvhelbredende. For at bringe kroppen hertil, har man erfaret, at de blide KST-teknikker er særligt effektive.

Enhver kan kalde sig kraniosakral terapeut, da titlen ikke er beskyttet. Det kan derfor være en god ide at kigge efter, om vedkommende er eksamineret og eventuelt RAB behandler (registreret alternativ behandler).

Hvem kan have glæde af KST?

Nogle behandlere har specialiseret sig i at behandle spædbørn, men KST kan hjælpe mennesker i alle aldre, der oplever spændinger, stress og ubalancer. Det er en behandlingsform uden egentlige bivirkninger, men når kroppen arbejder videre efter behandlingen, er det normalt at opleve træthed 1-2 døgn.

KST kan afhjælpe problematikker som: Hovedpine, migræne, piskesmæld, hjernerystelse, stress-symptomer, muskelspændinger, ryg- og nakkesmerter, angst, søvnbesvær, kolik, forstoppelse, hormonubalancer, choktilstand og bækkenproblematikker.

Artiklen er skrevet med hjælp fra Panilla Isabella Lysna, kraniosakral terapeut i Mybodyandmind i Horsens og formand for Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter i Danmark.