NAD+: Supervitamin giver håb ved hjernesygdomme

Af: Elsebeth Halckendorff

Foto: Scanpix/Iris

I årevis har coenzymet NAD+ levet en skyggetilværelse, men nu er der kommet fuld fokus på midlet, der ved forsøg på Center for sund aldring har vist signifikante forbedringer i hjernen hos mus med skader i hjernen på grund af Alzheimers. Forskerne vil nu undersøge, om der sker lignende forbedringer hos mennesker med demens og Alzheimers, som er i voldsom stigning.

I de senere år er der kommet stor fokus på de ofte alvorlige bivirkninger ved den konventionelle kemiske medicin.

Derfor har flere og flere seriøse forskere kastet sig over at undersøge naturmidlers effektivitet, selv om det er svært, da det er vanskeligt at skaffe midler til undersøgelser af naturmidlers effekt på vores helbred, da disse midler ikke kan patenteres.

Der findes dog en organisation, Chromadex, der har sat sig ud over dette og yder støtte til forskere, der vil undersøge naturlige midler og disses indflydelse på sygdomme og helbred.

En af disse er professor Vilhelm Bohr, der står i spidsen for et internationalt forskerteam ved Center for sund aldring på Københavns Universitet og det amerikanske National Institute of Health, hvor de har udført opsigtsvækkende forsøg med mus, der har fået stoffet NAD+.

Beskytter vores sundhed

NAD er en forkortelse af Niacinamid-Adenin-Dinucleotid, og som navnet antyder, har det et vist slægtskab med vitamin B3. Det er svært at kalde det en nyhed, da NAD+ blev opdaget allerede i 1907. Desværre en postgang for tidligt til at blive registreret som et vitamin.

Ligesom B-vitaminerne er det nemlig også et coenzym, og før 1926, hvor det første B-vitamin blev isoleret, blev de altså ikke registreret som vitaminer. Oprindeligt blev det da også kaldt “cozymase,” men i dag er det mest kendt som et coenzym med to meget betydningsfulde roller i kroppen.

Den ene er en nedsættelse af iltningen i cellerne, kaldet ”redox”, som omdanner næringsstoffer til den energi, vi har brug for til at spise, tænke og gå. Det er en del af stofskiftet, og vi kan forestille os NAD+ som en kurer i denne proces, der bringer vigtige informationer mellem molekylerne, så de kan agere med hinanden. I den rolle er NAD+ fundamentet for selve livet, mener forskerne.

Den anden rolle er, at NAD+ arbejder sammen med forskellige proteiner for at beskytte vores sundhed, især under stress (indre som ydre). Dette inkluderer også vedligeholdelse af DNA’s sundhed, regulering af døgnrytmen, ligesom det spiller ind som en kvalitetskontrol-mekanisme, når der bliver lavet nye proteiner.

Disse opdagelser, kombineret med indsigt i, hvordan NAD+ bliver skabt i kroppen (den biosyntetiske måde), medførte en idé om, at NAD+ niveauer kunne være en potentiel måde til at vedligeholde en lang sundhedstilstand. Derfor er det nu genstand for mange både prækliniske og kliniske forsøg.

Vi laver selv NAD+, men ikke altid nok

Et af disse forsøg er altså Vilhelm Bohrs forsøg med mus, som allerede har fået stor opmærksomhed.

– Vores undersøgelse viser, at musenes hjerner i løbet af en tre måneders periode med tilskud af stoffet havde færre af de kendetegn, som vi ser ved Alzheimers sygdom. I flere adfærds- og hukommelsestests klarede musene sig meget bedre end mus, der ikke fik tilskuddet, fortalte professor Vilhelm Bohr til universitetsavisen og fortalte videre, at forskerne havde udviklet en ny musemodel, som efterlignede de vigtigste træk ved Alzheimers sygdom i mennesker.

Den nye mus var baseret på tidligere fund post-mortem i hjerner fra mennesker med Alzheimers sygdom. Ved hjælp af den nye dyremodel testede forskerne virkningerne af stoffet NAD+ ved at tilføje et stof til musenes drikkevand, som gør, at cellerne producerer mere NAD+.

Ligesom co-enzymet Q10 findes også NAD+ naturligt i vores krop, men forskellige uheldige omstændigheder, ikke kun aldring, men også skader på hjernen som hjernerystelse, stød mod hjernen og lignende, medfører tab af hjernecellernes evne til at producere energi og især tab af molekylet NAD+.

Tab af NAD+ er en hjernemæssig katastrofe, da det er nødvendigt i flere end 300 biologiske processer. Blandt andet er tabet kritisk for hjernecellernes stofskifte, omsætning og produktion af energi.

Mangel påvirker søvn, smerter og hjernen

Uden NAD+ kan føden ikke omdannes effektivt til signalstoffer, såsom eksempelvis melatonin, dopamin og serotonin samt flere signalstoffer.

Det medfører en lang række symptomer: Det kan være ændret smertetærskel (hovedpine og andre smerter), ødelagt døgnrytme med træthed/udmattelse til følge, og nedsat hjernekapacitet inkl. forstyrrede sanser såsom lyd- og/eller lysfølsomhed.

Særligt katastrofalt er manglen på NAD+ i sygdomme som Alzheimers og demens, der i disse år er i kraftig stigning.

Nogle af kendetegnene ved Alzheimers sygdom er ophobning af særlige proteiner, kaldet tau-proteiner i nerveceller, udfældning af beta-amyloid mellem hjernens celler og kognitiv svækkelse. (Ved Alzheimers sygdom aflejres amyloide plaques i mellemrummet mellem hjernens nerveceller. Amyloide plaques dannes af ”forkert” foldede proteiner og består af uopløselige ophobninger af et tilsyneladende skadeligt proteinfragment (peptid), der kaldes beta-amyloid).

NAD+ gav færre tegn på demens

Hos mus, der fik tilskuddet, så forskerne færre ophobninger af tau-protein, mindre skade på DNA, højere aktivitet og reorganisering af hjerneceller, øget produktion af nye nerveceller ud fra stamceller og lavere niveauer af skade på og død af nerveceller.

I hjernens hippocampusområde – hvor skader og tab af volumen er fundet hos personer med demens – peger resultaterne i retning af, at tilskuddet fjernede eksisterende DNA-beskadigelse eller forhindrede, at den spredtes yderligere.

Mus, der fik tilskuddet, havde også bedre adfærd og hukommelse end kontrolmus. Det viste de blandt andet i vandlabyrinter og ved genkendelse af genstande. De behandlede mus viste også bedre muskel- og grebstyrke, højere udholdenhed og forbedret gang sammenlignet med kontrolgruppen. Forskerne mener, at de fysiske og kognitive fordele skyldes, at NAD+ har en foryngende virkning på stamceller i både muskel- og hjernevæv.

– Vi er opmuntrede over resultaterne, der viser en effekt i en Alzheimers musemodel. Vi ser frem til at undersøge stoffets mulige terapeutiske effekter hos mennesker med demens i fremtiden, fortalte Vilhelm Bohr til universitetsavisen.

Du kan allerede supplere nu

Næste skridt for forskergruppen er flere undersøgelser af de underliggende mekanismer og forberedelser til intervention i mennesker.

Studiet er netop blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences: ”NAD+ supplementation normalizes key Alzheimer’s features and DNA damage in a new AD mouse model with introduced DNA repair deficiency.”

Forskningen i Center for Sund Aldring er støttet af Nordea-fonden. Projektet er også støttet af tidligere nævnte Chromadex.

Mens vi venter på at kunne købe NAD+ som kosttilskud, kan du omtrent efterligne effekten med et tilskud af B3, der som nævnt minder meget om NAD+, men husk, at det skal være i niacinamid-formen og sammen med et tilskud af de øvrige B-vitaminer, hvor du for effektens skyld kan tage en stor dosis B3 (gerne op til 600 mg) ved siden af. Når der tilføres B3/niacinamid genskabes NAD+-poolen i hjernecellerne.

Og du behøver hverken have Alzheimers eller demens for at have gavn af at styrke din hjerne.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*