Nærvær: ”Jeg er lige her – eller er jeg?”

Nærvær er efterhånden blevet en mangelvare! De sociale medier og internettets mange tilbud spiller en stor rolle heri, men hvordan kan vi ”være på” og leve vores aktive liv – og samtidig bevare nærværet?

I vores travle hverdag er det let at miste fornemmelsen af at være fuldt og helt til stede. Det kan være en udfordring alene det at skelne mellem, hvornår du reelt er opmærksom og fordybet i det, du er i gang med – madlavning, en samtale, hygge med familien, afslapning – og hvornår dine tanker og følelser er bundet et andet sted.

Det er vigtigt at standse op og stille dig selv de svære spørgsmål: Er du generelt nærværende over for dine medmennesker? Eller lokker de digitale tilbud eller tanker dig hele tiden væk? Hvad udretter, skaber og dyrker du i den virkelige verden – til gavn for din omverden og din egen selvfølelse?

Sociale medier er ikke altid så sociale … Vi vurderer og bliver vurderet på den umiddelbare opmærksomhed, vi får – likes, smileys osv. Nogle opslag og kommentarer vidner om eftertanke, men mange er bare hurtige bemærkninger eller ’udbrud’, som har til formål at dramatisere og iscenesætte vores ofte ganske almindelige liv.

Hvad med at vi brugte den samme energi på at udrette noget, være noget for nogen, skabe noget? F.eks. dyrke sport på et hold sammen med andre, være frivillig for en sag, du tror på, besøge hinanden noget mere, hjælpe hinanden, røre ved hinanden?

Det stresser uden nærvær!

Den tilbagevendende ”nærværssluger” er alle de skærme, vi omgiver os med – tv, mobil, ipad og pc.

Hvem har ikke oplevet, hvordan blikket hos personen overfor bliver fjernt efter det lille, skarpe ”ding!”, når en ny opdatering er rullet ind. Og selv om du sætter mobilen på lydløs, vibrerer den – og afsenderen tror, at du er der, og bliver måske ved med at sende beskeder, indtil du reagerer. Som konstante prik på skulderen.

Stress! siger jeg bare. Hvad sker der ved at slukke helt? Du fortæller ikke bare andre, men også dig selv, at NU – lige nu – er du ikke tilgængelig, fordi du er optaget af noget andet, som er vigtigt for dig. Wauw! Ro! Fokus!

Nærværet er ganske enkelt afgørende for vores livskvalitet. Derfor er det tid til at tage stilling, så vi ikke fortsætter med at undergrave de virkelige fællesskaber og det nærvær med andre mennesker, som er forudsætningen for et velfunderet selvværd og den mening med tilværelsen, som vi alle har brug for.

Ja, du kan udvikle og dyrke relationer via sociale medier, men de kan aldrig være bærende. Går batteriet fladt, er du overladt til dig selv – fra det ene øjeblik til det andet. Det ”feed”, du får af info, likes og kommentarer, holder dig kun i live som et drop på hospitalet.

Spørgsmålet er, hvor meget der er tilbage uden det? Hvad kan stå selv og bære på den lange bane?

De mange muligheder på internettet begynder efterhånden at vise sin skyggeside. Undersøgelserne dukker op nu, efter tre årtier med digitale platforme i ukontrollabel vækst. Meget tyder på, at skellet mellem virkeligheden og den digitale verden er ved at smuldre: Sygemeldinger pga. konflikter på nettet, manglende koncentration i skoleklasserne, debatter om udbredt ensomhed blandt unge, overforbrug gennem digitale indkøbsordninger, deling af private fotos, som mærker den enkelte for livet.

Det står klart, at disse smarte værktøjer også har uønskede konsekvenser. Er vi godt i gang med at erstatte arbejdsskader, nedslidte kroppe og ondsindet landsbysladder med overbelastede psyker og manglende evne til at agere i den virkelige verden?

Dit hjerte er, hvor dine tanker er … Så sidder du med næsen i skærmen, i stedet for at kigge din ven, kæreste eller dit barn i øjnene, så er dine tanker og dit hjerte ikke (primært) hos dem. AV! Det virker hårdt sat op. Men sådan er det, reelt.

Du behøver bare vende den mod dig selv. Hvordan føles det, når din ven, kæreste eller dit barn er ’væk’ i skærmen, og ikke ænser dig eller reagerer på det, du spørger om, eller ikke gengælder din berøring med samme intensitet, som du sender ud. Følelsen af svigt er måske kortvarig, men når det sker gentagne gange, hver dag? Hvad gør det ved os som mennesker?

I mit sind er der ingen tvivl: Vi svigter ikke bare hinanden, men også os selv. Tiltrækningen og beruselsen i alt det spændende, der sker på nettet, tager energien og tiden fra den rigdom, der kommer af det fysiske nærvær i situationen.

Uanset hvordan og hvorfor, du ikke føler dig i ordentlig kontakt med din omverden eller dine medmennesker, er princippet for større nærvær: Kun én ting ad gangen!

Slut med at have noget kørende, tændt, slået til i baggrunden, lommen, på bordet, mens du er i gang med noget andet, som du gerne vil være en del af. At du hører musik eller radio, mens du overstår rengøringen eller dagens motion, er ikke så kriminelt, fordi du ikke behøver bruge din hjerne til det.

Men du kan alligevel risikere at gå glip af den oplevelse, det er, at vaske gulv eller løbe uden ’noget i ørerne’ – du opfanger andre ting, lyde og dufte, og mærker din egen krop. Og den sang du selv har i hovedet, passer garanteret godt til rytmen i kroppen. Syng, hvis du vil!

Er du allerede ’junkie’, som skal have dit fix hver dag, flere gange om dagen, hver time …? Det er aldrig for sent at justere dine vaner, og regulær afvænning og vilje er vejen frem.

Mange af os er mere eller mindre tvungne til at bruge de digitale værktøjer i forbindelse med arbejde eller studie – det er blevet normen. Men hvad nu, hvis du grupperede og satte tidsrum på henholdsvis:

1) din tid ’online’ og

2) din tid til fordybelse i specifikke aktiviteter (f.eks. undervisning, møder, større skriveopgaver, udviklingsarbejde, hyggeligt samvær)?

Jeg er ret sikker på, at du både vil opleve en mindre grad af stress, mere nærvær og faktisk også større effektivitet. Prøv det bare en uge.

I det private er du mere frit stillet med hensyn til, hvad du bruger din tid til, men til gengæld kan det føles sværere bevidst at strukturere tiden.

Det mest naturlige vil for de fleste være at udpege bestemte tidspunkter, hvor du selv og/eller hele familien holder skærmene slukkede. Forestil dig en morgen, hvor alle er offline, indtil I har spist morgenmad og ønsket hinanden en god dag. Eller en fast eftermiddag i weekenden, hvor computer og mobil er slukket/lagt væk, og du/I går en tur, napper en dejlig ”morfar”, besøger familie, tager i svømmehallen, danser boogie i stuen, hopper i trampolin, har vandkamp i haven, gør tornado-workout-rent og spiser pizza bagefter… Lyder det ikke dejligt?

Og spørg så dig selv: Er jeg her, lige nu? Jeg håber, at du kan sige ja til det.