Nakkespændinger efter tandlægebesøg ?

Efter en tur i tandlægestolen, har jeg lagt mærke til, at jeg kun/mest tygger min mad i venstre side.

Kan det hænge sammen med, at jeg nu oplever nakkespændinger og til tider let hovedpine?

Jeg mener ikke, jeg havde det før tandlægen?

Hvad gør jeg nu?

Den tyggeudfordrede

 


 

Kære du og tak for dit spørgsmål

Lavede tandlægen en ny fyldning eller sådan noget? Så kan der meget vel være tale om, at den nye tandfyldning er en lille bitte smule for høj, så dit bid bliver skævt. Der skal ikke mange mikro millimeter til, før det mærkes.

Prøv at tygge på et hår, det vil du kunne mærke trods den beskedne tykkelse.

Når man tygger skævt, vil det give kæbeproblemer og der er tæt sammenhæng med nakken.

Har tandlægen ikke lavet nye fyldninger, kan dine problemer opstå af, at du har haft munden åben længe og dermed har irriteret kæbeleddet.

Du kan med fordel opsøge en kranio sakralterapeut for at få kæbemusklerne afspændt, ligesom øreakupunktur også kan hjælpe.

Bedste hilsner,

Catrine  Marcussen, akupunktør og bevægelsespædagog

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*