De færreste forbinder diarré, opkast, feber og smerter med noget positivt, men rent faktisk er det oftest kroppens måde at beskytte os på. Det er vigtigt at kende baggrunden for kroppens signaler og sygdomme, så man støtter kroppens egne beskyttende og selvhelbredende mekanismer.
Det kan være fristende at begrænse kroppens reaktioner under sygdom, for symptomer som feber, opkast og diarré er ikke specielt rare at have. Men ved kun at behandle symptomerne kan du komme til at overse årsagerne, og det er dem, der skal findes og fjernes, hvis du vil være rask.
Man taler om feber, når temperaturen i kroppen i hvile er over 38 grader. Muskelarbejde vil naturligt få temperaturen til at stige, og ved hårdt arbejde kan den godt komme over 39 grader. Det bedste er at måle sin temperatur i endetarmen om morgenen, inden man står op. Den er her normalt under 37 grader.
Ved betændelse med bakterier eller virus er der celler i kroppens immunforsvar, der producerer stoffer, som er signalmolekyler, og som påvirker et center i hjernen, der regulerer temperaturen. Det er som en termostat, der skrues op. Sker det hurtigt, bliver huden bleg og hvid for at holde på varmen, og der kan komme kulderystelser. Man kan også se feber ved andre sygdomme, der aktiverer kroppens immunforsvar, f.eks. ved kræft og autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppens eget væv.
Formålet med feberen er en øgning af kroppens selvhelbredende kræfter, og man ved, at væksten af bakterier og virus hæmmes betydeligt af en høj kropstemperatur. Det blev i gamle dage blandt andet brugt i behandlingen af kønssygdommen syfilis, hvor man smittede patienten med malaria. Det er derfor en meget dårlig idé at ‘slå feberen ned’ med febersænkende midler som f.eks. magnyl, ibuprofen og lignende gigtmidler eller paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol), der svækker immunforsvaret.
For høj feber, over 41-42 grader, kan dog skade kroppens celler og hjernen samt give forbigående sterilitet hos mænd ved at hæmme produktionen af sædceller. Hos små børn kan en høj feber medføre feberkramper, der normalt ikke er farlige, men i nogle tilfælde (under 2 pct.) kan længere varende kramper være tegn på en begyndende epilepsi. Når gavnlig feber er høj nok, vil huden normalt blive rød, og der kommer sved, og så kan man hjælpe kroppen af med overskudsvarmen ved at fjerne dynen, slukke for varmen og åbne vinduet. Ved meget høj feber kan man pakke kroppen ind i våde lagner, der har været en tur i fryseren. Da der ved høj feber tabes meget væske, er det vigtigt at drikke rigeligt.
Er mavesækken overfyldt, har man spist noget, man ikke kan tåle, eller som man er allergisk over for, eller er maden dårlig på grund af bakterier eller virus, er opkastning kroppens måde at skaffe sig af med det. Kvalme og opkastning kan dog også skyldes, at man har det dårligt i almindelighed, for eksempel hvis man er syg, og det kan også ske, hvis man bliver tvunget til at spise noget, man ikke kan lide. Der behøver altså ikke at være tale om sygdom, men snarere om en slags selvforsvar. Men opkast er et symptom, og man skal altid forsøge at finde årsagen.
Er du kommet til at spise noget, som kan være skadeligt, eller noget du ikke skulle have, for eksempel forkert medicin, kan du let ved at stikke en finger i halsen selv fremkalde en opkastning for på den måde at befri kroppen for noget skadeligt. Er der tale om noget ætsende, må du dog ikke fremkalde en opkastning, da det så kan ætse hals og spiserør endnu mere. Du må i stedet forsøge at modvirke ætsningen ved at fortynde væsken med mælk eller vand og derefter søge lægehjælp. Du skal så huske at medbringe noget af det, du ved en fejltagelse har fået i dig, så du kan få den rette modgift.
Har du kvalme, uden at du ved hvorfor, kan du forsøge at modvirke den ved at drikke noget koldt, eller noget kamille- eller myntete, der virker lindrende på irriterede slimhinder i maven. Gravide kan have gavn af ingefærte eller hindbærte. Det er bedst med små, hyppige måltider, så du undgår tom mave. Du skal undgå fed mad, da det kan forværre morgensygen, f.eks. fede mælketyper. Undgå mad, der lugter meget. Derimod er det godt med mange kulhydrater og æggehvidestoffer (protein). Du kan starte fra morgenstunden, så snart du vågner, med at spise kiks, inden du står ud af sengen.
Tynd mave er en anden metode, som kroppen kan bruge til at skaffe sig af med ting, den ikke kan tåle. Spiser du fordærvet mad med bakterier eller virus, vil der normalt komme både opkastninger på grund af dannede giftstoffer i maden og diarré, hvor tarmslimhinden udskiller en stor mængde væske for at skylle smittestofferne ud med afføringen. Bliver du ramt af en sådan ‘maveforkølelse’ eller ‘turistsyge’, er det derfor vigtigt ikke tage medicin med det samme for at stoppe diarréen. Maven skal have tid til at tømme sig ordentligt først. Det plejer at være sket efter 6-8 timer, og du kan så gå i gang med at modvirke de tynde afføringer.
Gode midler hertil er pebermyntete, æblesuppe, blåbærsuppe eller usødet blåbærsaft. Elmebark, der kan købes i pulver- eller kapselform, er ofte meget effektivt mod diarré. Pulveret skal røres op i vand. Man kan selvfølgelig også få medicin, der kan modvirke diarré, men ofte påvirkes man så meget af den, at det går ud over livskvaliteten på grund af bivirkninger. Tager du medicin mod diarré for tidligt i forløbet, kan det forekomme, at kroppen ikke har fået udskilt smitstoffet ordentligt, og så kan du få almensymptomer (træthed, vægttab, nattesved m.m.) og feber.
Et af de bedste midler mod diarré er mørk chokolade. Chokoladen skal være med mindst 70 pct. kakao, gerne 80 pct. Det er en tysk-amerikansk forskergruppe, der har undersøgt kakaos virkning i tarmene, hvor den hæmmer et æggehvidestof, som regulerer udskillelsen af væske. Det er flavonoiderne – farvestoffer med antioxidativ virkning – i kakaoen, der binder og hæmmer æggehvidestoffet CFTR. Flavonoiderne nedsætter også risikoen for hjertesygdom og åreforkalkning, og mørk chokolade modvirker også meget effektivt hoste.
Diarré er kun et symptom, og det er vigtigt at finde årsagen. Der kan være en ubalance i tarmbakteriefloraen med overvækst af dårlige bakterier eller svampe. Her kan man bruge probiotika, f.eks. Vita Biosa, der er en flydende samling effektive mælkesyrebakterier, der rydder fint op i en dårlig tarmbakterieflora. En anden mulighed er kapsler eller tabletter med frysetørrede, sunde mælkesyrebakterier. Der findes en række gode probiotika i kapsler og tabletter. De hjælper oftest godt både mod forstoppelse og diarré. Man skal lægge ud med to kapsler tre gange dagligt og kan så sætte dosis ned, når afføringen bliver normal. Som forebyggelse af diarré på ferien er det en god idé dagligt at tage tilskud af probiotika.
En kost med for meget sukker, gær, bagværk af fint hvidt mel, kager mm. kan give problemer med overproduktion af gærsvampen candida i tarmene, der kan medføre diarré. De skal sultes ud med en sund kost uden sukker, gær og raffineret kost. Der kan også være tale om, at der er noget andet i den daglige kost, som man ikke kan tåle. Foruden mælk er gluten i hvedemel og meget andet en mulighed. En hjælp til at finde ud af det, kan du få ved at læse Trine Holm Jensens bog ‘Mad under mistanke’, eller Eva Lydeking-Olsens bog ‘Er du følsom’. I begge bøger der er anvisninger på, hvordan du kan forsøge dig frem, indtil du finder ‘synderen’. Kronisk diarré er et af de hyppigste symptomer på allergi over for fødemidler.
En hel del lægemidler kan gå ud over tarmfunktionen og medføre maveproblemer og diarré.
En typisk måde for kroppen at sende signaler om, at der er noget galt, er smerter. Ofte er der tale om inflammation – betændelsesforandringer, men bag dem er der en eller flere årsager, der skal opklares. Tager man blot smertestillende medicin, er det som at have fået brev, man ikke gider at læse. Der kan ligge sygdom bag smerterne, men der kan også være tale om, at du har brugt din krop for meget, for lidt eller forkert. Det kan også være, at du ikke har nok af alle de næringsstoffer, blandt andet vitaminer, mineraler, aminosyrer og fedtsyrer, som kroppen har brug for. Eller at du har fået skadelige stoffer ind i kroppen fra miljøet, amalgam (kviksølv) i tænderne eller med maden. Så gælder det om at sikre sig, at kroppen får nok af de vigtige næringsstoffer, at du ved hjælp af en sund kost og kosttilskud forhindrer, at du igen kommer til at mangle noget, og at du får renset de skadelige stoffer ud af kroppen.
For eksempel vil mangel på D3-vitamin, som er meget almindelig, især om vinteren, let kunne medføre muskel- og knoglesmerter. Det er ved videnskabelige studier vist, at alle med vedvarende muskel- og knoglesmerter har en høj risiko for at mangle D-vitamin. I et studie af 150 patienter af begge køn med vedvarende muskel- og knoglesmerter målte man deltagernes D-vitaminstatus ved hjælp af calcidiol i serum. Det viste sig, at 93 pct. af deltagerne i undersøgelsen, både mænd og kvinder, havde for lavt indhold af D-vitamin i blodet. 28 pct. af samtlige deltagere havde svært nedsatte mængder af D-vitamin, og heraf var 55 pct. under 30 år. Fem patienter, heraf fire under 35 år, havde så lidt D-vitamin i kroppen, at mængden ikke kunne måles. Årstiden var ikke af betydning.
Forskerne konkluderer, at alle patienter med vedvarende, uspecifikke smerter i muskler og knogler har en høj risiko for at komme til at lide under følgerne af uopdaget og ubehandlet, svær mangel på D-vitamin. Dette gælder også for mennesker, som man normalt ikke ville tro, er i risiko for at mangle D-vitamin. Ved at få nok D3-vitamin støtter du kroppens selvhelbredende kræfter og funktion.
Alt i vores krop svinger og vibrerer med bestemte svingningstal. Fra den mindste celle til hele kroppen.
Cellemembranen i cellevæggen opfatter disse svingninger, der kommer fra andre celler, miljøet og sindet, og sender så signaler til DNA i cellekernen, som derefter igangsætter cellens arbejde. Det er vigtigt at bevare de rigtige svingninger overalt. Ved sygdom ændres svingningerne og frekvenserne, og symptomerne optræder, når kroppen forsøger at genskabe de sunde svingninger i vævene for at genopbygge sundheden.
I traditionel lægelig behandling undertrykkes symptomerne, men homøopaten bruger dem til at finde det rigtige middel til at hjælpe kroppen med at læge sig selv. På basis af en grundig samtale udvælger homøopaten det eller de rigtige homøopatiske midler og remedier, som hjælper kroppen til at bekæmpe sygdommen. Disse midler er udvalgt på baggrund af data fra tusindvis af patienter, som er behandlet med god virkning.
Remedierne laves ved at ryste vand med forskellige midler, fortynde og ryste igen og igen, indtil der kun er små vibrationer i vandet tilbage. Det kaldes potensering. Det er disse vibrationer eller svingninger, som er virksomme. Oftest vælges remedier, som i begyndelsen forstærker symptomerne, men det er netop det, der får kroppen til at reagere modsat og derved igangsætte selvhelbredelsen. Ved diarré kan homøopaten f.eks. anvende stærkt fortyndet homøopatisk amerikansk olie, der ellers er kendt for at fremkalde diarré. En fransk forsker ved navn Jaques Benveniste har bevist, at vand kan overføre signaler fra det, som det var været i forbindelse med. Først blev han gjort til grin og skamme, men hans værste kritiker, en engelsk professor, har siden måttet indrømme, at Benveniste har ret.
Ved hjælp af homøopatisk medicin kan man altså hjælpe sin krop med at trække våben. Homøopati er energimedicin og virksom, hvis behandleren tager hensyn til patientens helhed og særlige væsen før valget af homøopatisk medicin.