Nyheder

Når motionen bliver usund

27. juni 2022

Den evige jagt på nye mål har fået flere og flere til at kaste sig ud i ekstremsport, såsom triatlon. Det er farligt for både den fysiske og mentale sundhed, advarer coach, kinesiolog og kostvejleder Christina Hautorp.

For blot tyve år siden var det en forholdsvis sjælden og opsigtsvækkende bedrift at løbe et maraton. I dag kender de fleste en i familien eller vennekredsen, der har kastet sig ud i de 42,195 kilometers løb. Det er blevet så “almindeligt”, at flere og flere i stedet forsøger sig med en triatlon, en såkaldt jernmand, der består af 3,8 km svømning, 180 km cykling og slutteligt 42,195 km løb.

 

Triatlon er en ekstremsport

Denne modedille kan have nogle ret alvorlige konsekvenser, som Christina Hautorp jævnligt stifter bekendtskab med. Christina Hautorp er coach, kinesiolog og kostvejleder, og hun har de sidste otte år drevet klinik på Frederiksberg (sundoggod.dk), hvor hun bl.a. tester professionelle og ambitiøse sportsudøvere i vitamin- og mineralmangel og rådgiver i kost og træning.

Hun har oplevet en voksende søgning fra triatleter, der søger hjælp, fordi de har problemer med at leve op til egne ambitioner. Christina Hautorp har kunnet hjælpe en del af dem med at optimere deres kroppe til at yde det maksimale, men nogle gange har hun måttet komme med anbefalinger, der ikke nødvendigvis faldt i god jord.

– Jeg har i det sidste år måttet råde flere og flere til at stoppe med denne sport, da vi skal huske, at det er ekstremt for kroppen at træne op til 15-20 timer om ugen, samtidig med at du har familie, socialt liv og måske et fuldtidsjob, siger Christina Hautorp.

 

Få har generne eller viljen til at gennemføre en jernmand

Hun understreger samtidig, at det i virkeligheden er et fåtal, der har genetikken, viljen og den fysiske styrke til at gennemføre en jernmand eller andre lignende typer ekstremsport. Men da det er blevet en modedille, er der flere og flere, der sætter urealistiske mål for sig selv. Det kan skade dem. I første omgang kan de døje meget med fysiske overbelastningsskader, hvoraf nogle kan blive kroniske, men det er slet ikke det værste:

– De har trænet deres hjerner til altid at yde maksimalt og rykket deres grænser, og det bliver så ikke kun i sporten, men hele vejen rundt i deres liv. Resultatet er, at det som startede med en forelskelse til denne sport, bliver til en kamp hver dag med hårde deadlines, en presset krop, og en måde at tænke på, som fortæller dem, at det aldrig er godt nok, siger Christina Hautorp.

 

Ignorerer kroppens advarsler

Sportsudøvere, der sigter mod en triatlon, mister let forbindelsen til kroppens naturlige signaler. Signaler som smerte og træthed bliver blot en forhindring, der skal overvindes, selvom det er kroppens egen måde at sige stop. Og hvis man bliver ved med at ignorere advarslerne, kan det gå helt galt.

– De får mange skader, immunforsvaret skranter, men de træner videre og gennemfører nogle gange alligevel deres mål. Efterfølgende er kroppen så stresset, at de er trætte konstant. De tager lynhurtigt på, selvom de nærmest lever af vind og gulerødder, fordi forbrændingen er brudt helt sammen. Det kan så udmunde i lettere depressioner og et tab af overblik, siger Christina Hautorp.

 

Advarsel kan give lettelse

Ifølge Christina Hautorp kan det efterfølgende tage op mod et år at komme på fode igen, og det har fået hende til at råde en del til at gå over til moderat træning i stedet. Man kunne måske forvente irritation som reaktion, men de pågældende har i stedet reageret med en god portion lettelse.

– De ved jo godt, at den er gal, og de har måske brug for en stemme udefra til at bekræfte deres formodning. Men de har været vant til at komme i triatlon-klubber, hvor der er en højere grad af fokus på resultater frem for helbred. Når jeg så anbefaler dem at geare ned for en stund, bliver de lettede, for det er en enorm mængde af deadlines, der pludselig forsvinder fra deres skuldre, siger Christina Hautorp.

 

Sportsresultater i arbejdslivet

Hun er ikke i tvivl om, hvorfor triatlon er gået fra at være en sjælden ekstremsport til et mål for garvede motionister.

– Der har været en ekstrem forkus på motion og sundhed i en del år efterhånden, og jeg kommer tit ud til foredrag i virksomheder, hvor man har forskellige motionsklubber for medarbejderne. Det er i sig selv ikke skidt med motionstilbud, men det er nærmest blevet et konkurrenceparameter i forhold til karrieren at levere store, sportslige resultater i fritiden, hvor vi hellere burde bruge sund fornuft, siger Christina Hautorp.

Du kan læse mere om træningsafhængighed i det nye nummer af Naturli, der fås i bl.a. helsekostforretninger fra den 12. maj.

Forrige artikelSolcreme ødelægger fertilitet

Næste artikelSkuespiller Nicolaj Kopernikus: Jeg er stadig nysgerrig