Lang tid i solen, på havet, i syden, i bjergene og – for børnene – i udendørs institutioner – kalder på solcreme. Men der har været en del forvirring omkring solprodukter og solbeskyttelse, for at sige det mildt. Også inden for de rene og de økologiske produkter. Baggrunden for meget af forvirringen er, at de økologiske produkter primært anvendte fysiske filtre i form af zinkdioxid og titaniumdioxid.
Mange mener, det er rigeligt med et fysisk filter, andre mener, det er for usikkert og ønsker også et kemisk filter. Og hvis det fysiske filter skal stå alene i en creme, skal det bestå af en tredjedel af hele cremens indhold.
Der anbefales fra EU og miljøstyrelsen at bruge solcremer med en kombination af fysisk og kemisk filter, der beskytter såvel overfladen af huden som i dybden og for både UVB og UVA-stråler. Det baserer de på, at man mener, at det fysiske filter alene kan være for sårbart. Man skal påføre nok og være opmærksom på, at man ikke er kommet til at fjerne noget.
Når man nu netop går efter “grønne” produkter for at undgå den unødige kemi, så kan det være svært at forstå, hvorfor der alligevel kan være kemiske filtre i.
Selv biodynamiske Jurlique har blandet såvel fysisk som kemisk filter i deres solcreme. Jurlique er ellers kendt som pionerer mod kemien – selv trykket på deres æsker er lavet af soja og hele farmen biodynamisk certificeret.
Men i Australien, hvor Julique er grundlagt, har en stor andel af befolkningen meget lys hud i forhold til, hvor solrigt et land, det er. Derfor har de store problemer med hudkræft. Jurlique valgte at tilbyde et solprodukt, hvor basen er økologisk og en stor del af filteret fysisk og en del kemisk for at dække behovet og kravet for såvel UVA- som UVB-beskyttelse på både overfladen som dybere i huden.
Jurliques valg handlede om at lave et alternativ med et kemisk filter, så man kunne opnå den anbefalede solbeskyttelse med et produkt, der ikke bare var baseret på mineralske olier og syntetiske parfumer, der hverken er gode for huden eller organismen. En del andre rene og økologiske mærker har valgt at gøre det samme for at kunne tilbyde cremer, hvor man ikke skal gå på kompromis med basen også. Andre mærker har valgt slet ikke længere at producere solcremer, fordi de ikke ønsker at indgå det kompromis.
Det har forståeligt nok skabt forvirring, at nogle cremer er forsvundet, andre kun har fysiske filtre – og derfor ikke anbefales af myndigheder – mens andre ‘grønne’ mærker har valgt at tilsætte kemi.
Jeg vil ydmygt påstå, at ingen endnu kender det helt rigtige svar, men vi kan arbejde på at blive klogere på, hvordan vi bedst kan nyde alt det dejlige ved solen.
Gode naturlige solcremer
Særligt gode til ansigtet
Til børn
Avivir Aloe Vera After Sun køler huden og reducerer rødme og aktiverer melaninen i huden ved hjælp af naturlige sukkerstoffer, der forbedrer farven yderligere. Den vandt oven i købet Danish Beauty Award 2011 for bedste aftersun.
Laveras Sun Sensitiv After-Sun Gel eller After-Sun Lotion indeholder også plejende ingredienser som aloe vera.
Anne Marie Bôrlinds After Sun Soothing Lotion er uden aloe vera, men med kølende og beroligende og fugtgivende ingredienser som stedmoderblomst, troldnød, riskimolie og candelilla-voks.
Fysisk filter virker ved at afvise UV strålerne som et spejl. Det virker på såvel UVA som UVB stråler. Da det netop virker som en fysisk barriere virker det øjeblikkeligt, når man smører det på. Til gengæld bliver det over tiden absorberet af huden og kan risikere at blive vasket af eller tørret af i håndklædet. Samtidig skal man være opmærksom på, at man får smurt over det hele, så der ikke er huller, som cremen ikke dækker. Fysisk filter giver et hvidt skær.