Nattespiseri gør dig tyk

Du bliver ikke kun fed af det, du spiser. Du bliver også fed af tidspunktet, du spiser det på. Nyt amerikansk studie antyder, at natmad kan være en dårlig idé.

Fedme er en kompleks problemstilling. Årsagerne til den såkaldte fedmeepidemi i Europa er givetvis mange, og både genetik, tarmflora og stress har tidligere været nævnt som mulige årsager til udviklingen af kraftig overvægt.

Natspiseri øger risiko for fedme

Men nu har amerikanske forskere søgt at dokumentere, hvad man også har haft i kikkerten længe: Du bliver tyk af at spise, lige før du går i seng. Og det er ikke nødvendigvis fordi du ikke forbrænder den indtagede energi, når du ligger under dynen – også tidspunktet for måltidet har en betydning.

Det har længe været kendt, at mennesker med natarbejde eller søvnforstyrrelser har lettere ved at blive overvægtige end andre. Og det er ikke nødvendigvis fordi de spiser for at holde sig vågne.

Mus blev fede af at spise om dagen

Forskerne mener, at forklaringen skal findes i kroppens indre urværk, der styres fra hjernen, men som har forbindelse til alle kroppens celler gennem et netværk af gener. Fedtcellerne er også i forbindelse med hjernen, så hjernen får besked, når kroppen er ved at løbe tør for energireserver.

I projektet manipulerede man forsøgsmus, der er natdyr, ved at fjerne deres såkaldte clock-gen, ARNTL, så musene blev sultne om dagen, hvor de normalt sov. Selvom de ikke fik flere kalorier end de mus, der spiste om natten, udviklede de alligevel fedme.

Døgnrytmen forstyrres af ændringer i fedtcellerne

Studiet er overraskende på to måder.

– For det første er det overraskende, at en en beskeden ændring i spisetider kan forårsage øget energioptag. Musene blev fede uden at få flere kalorier, siger Georgios Paschos PhD fra University of Pennsylvania.

Faktisk kunne forskerne også gøre de normale mus fede ved at udsætte dem for de samme, ændrede spisetider.

Den anden overraskelse findes i det molekylære urværk. Normalt vil man forvente, at hjernens SCN (suprachiasmatiske nucleus) vil styre døgnrytmen og dermed også den såkaldte rytmicitet fra kroppens celler. Men det lader til, at arvemassen i fedtcellerne kan optræde autonomt og dermed påvirke hjernes døgnrytmeregulering. Garret Fitzgerald MD fra University og Pennsylvania, sammenligner det med et symfoniorkester.

Stofskiftet og det indre urværk er nært forbundne

– Musikerne følger dirigentens instruktioner, men hvis percussionisten pludselig slår hårdt på trommen uden instruktion, kan det påvirke dirigentens videre direktion, siger Garret Fitzgerald.

Samlet set viser studiet, at kroppens molekylære urværk er orkestrator for stofskiftet og har en central rolle for fedtcellernes regulering af energiindtag og energiforbrænding.

– Vi fandt ud af, at selv kortvarige ændringer har en umiddelbar effekt på spiserytmen. Over tid kan disse ændringer medføre øget kropsvægt. Dirigenten bliver i høj grad påvirket af percussionisten, siger Garret Fitzgerald.

Kilde: Penn Medicine