Nyheder

Naturens egne kræfter mod kræft

Effekten af kemoterapi og strålebehandling mod kræft har altid været omdiskuteret. Nu baner en ny opdagelse vejen for en mere naturlig kræftbehandling.  

Foto: Shutter- og Adobestock
22. november 2023

Effekten af kemoterapi og strålebehandling mod kræft har altid været omdiskuteret. Nu baner en ny opdagelse vejen for en mere naturlig kræftbehandling.  

Kræft er som bekendt en massebetegnelse for alle typer celleforandringer i kroppen. De enkelte kræftformer er meget forskellige og kan udvikle sig meget individuelt fra patient til patient. Derfor bør behandlingen være lige så individuel. 

Alligevel tyer lægerne ofte til kemoterapi eller strålebehandling, når der er tale om livstruende tilstande, som ikke kan bortopereres. Det har bare den kedelige bivirkning, at de sunde, røde blodlegemer ryger med, når kræftcellerne skal nedkæmpes. Så mens kroppen har brug for modstandsdygtighed, ødelægger man immunforsvaret.   

Nu har et hold internationale forskere kridtet banen op for fremtidige behandlinger, der nøjes med at bekæmpe de ondsindede celler. 

Opdagelse af to enzymer

Det skyldes opdagelsen af to naturlige enzymer, der gør det muligt for bakterier at målrette og nedbryde DNA. Dermed kan de også bruges til målrettet at nedbryde virus eller kræft. 

Læs også: Korsblomstrede grøntsager mod prostatakræft

Enzymernes naturlige kemiske egenskaber er sandsynligvis udviklet for at hjælpe organismen med at bekæmpe bakterier.  

Kræft

– De færreste er klar over, at næsten halvdelen af de godkendte antibiotika og kræftlægemidler på markedet er naturlige produkter eller er inspireret af naturlige produkter. Naturen er den bedste kemiker til at lave komplekse naturprodukter. Vi anvender moderne genomiske teknologier og beregningsværktøjer til at forstå deres fascinerende kemi og enzymologi, og dette fører til fremskridt med hidtil uset hastighed. Disse enzymer er det seneste spændende eksempel, siger kemiprofessor Ben Shen, der er medforfatter på studiet. 

Kemoterapi

“En stor del af de kræftpatienter, der får kemoterapi, har ingen gavn af det.”

Det kunne man læse i Ugeskrift for Læger i 2010. Selvom der siden er arbejdet meget på at skræddersy behandlingen til den enkelte patient, sker der stadig en overbehandling med kemoterapi. Det kan den nye opdagelse måske ændre på.

 

Enzymer retter sig specifikt mod kræftcellerne

Forskerne omtaler de to enzymer som kofaktorløse oxygenaser. Det dækker over deres evne til at trække ilt ud af luften og inkorporere ilten i nye forbindelser. I forhold til kræftcellerne betyder det, at de to enzymer ganske effektivt kan undertrykke væksten og spredningen af syge celler. 

Det spændende ved opdagelsen er, at enzymerne specifikt retter sig mod kræftceller, mens de efterlader sunde celler uskadte. De naturlige enzymer kan blokere en specifik signalvej, der er afgørende for kræftcellernes overlevelse og vækst, og det minimerer bivirkninger, der almindeligvis er forbundet med traditionelle kræftbehandlinger.  

Mindre giftig løsning

Forskerne bag undersøgelsen arbejder nu på at gøre de to enzymer stærkere og løbende vurdere sikkerheden ved brug i kræftbehandlinger af dyr. 

– De to enzymer, der er beskrevet i denne undersøgelse, er meget usædvanlige. Det tilbyder et potentielt alternativ til konventionelle behandlinger, og giver patienterne en mere målrettet og mindre giftig løsning, siger Chun Gui, der er postdoc i kemi ved University of Florida og undersøgelsens hovedforfatter. 

Forskerne understreger dog, at der er behov for yderligere forskning og kliniske forsøg, før den naturlige behandling kan gøres tilgængelig. 

Det tilbyder et potentielt alternativ til konventionelle behandlinger, og giver patienterne en mere målrettet og mindre giftig løsning

Kilde: UFHealtch.com


Forrige artikelDansk sukkertang kan snart ende i madpakken

Næste artikel7 gode grunde til at løbe (langsomt)

Thomas la Cour

Journalist