Forebyggelse af stress handler om at være bevidst om, hvornår du skal takke nej og prioritere dig selv. Det lyder let – men kan for mange af os være svært. Vi har fundet nogle gode midler, der kan hjælpe med afslapning eller styrke dig, når der er behov for det.
Ordentlig søvn og afslappende stunder er den bedste kur mod stress. Hvis du har svært ved at slappe af eller falde i søvn, findes der masser af metoder – lige fra meditation, motion til faste søvnrutiner, som du kan have glæde af. Du kan også hente lidt hjælp fra naturens skatkammer:
Baldrian (Valriane officinalis) er en af naturens bedste beroligende planter og har været brugt i århundreder mod søvnløshed. Roden er ikke vanedannende og kan også bruges ved nervøse tilstande, stress og muskelkramper.
Humle (Humulus lupulus) er et andet beroligende middel mod nervøsitet og søvnløshed. I humlens frugtknopper findes der endvidere østrogenlignende substanser, der bruges ved ubalancer i overgangsalderen.
Hjertensfryd (Melissa officinalis) eller Melissa bruges ved mavekramper og søvnbesvær. Kan f.eks. findes i tysk urteudtræk, Melissengeist – et universalmiddel, der bruges indvendig og udvendig.
Kamille (Matricaria chamomilla) er nok en af de mest kendte og skattede naturmidler, når der skal ro på. Udover den beroligende virkning, er kamilleblomsten også bakteriebekæmpende og virker afslappende på kramper, hvorfor den også er populær ved sygdom.
Lavendel (Lavendel officinalis) som vi kender som duftmiddel fås også som te, der virker ved nervøsitet, hjertebanken, søvnforstyrrelser, hoste, tarmluft og er lever- og galdestimulerende.
Pebermynte (Mentha piperita) er måske frisk og aromatisk, men dens beroligende virkning på tarmen gør, at den får en afslappende virkning. God ved fordøjelsesbesvær og tarmluft.
Passionsfrugt blomst (Passiflora incarnata) fås også som te, der kan have beroligende virkning ved søvnbesvær.
Nogle gange ved man bare, at der bliver travlt eller at arbejde, familieliv eller eksamener vil give ekstra udfordringer i en periode. Du kan forebygge stress ved at styrke dig ekstra til sådanne perioder:
Multivitamin-mineraltilskud er et minimum for at sikre dig, at du får alt, hvad du har behov for. Husk at uanset tilskud skal du prioritere sund og varieret kost – især når du er presset.
Ekstra antioxidanter kan fås i flere variationer som kosttilskud – f.eks. Life Spice, der indeholder et væld af urter og krydderier.
C-vitaminer som ekstra tilskud kan være en rigtig god idé i perioder, hvor du stresser din krop.
B-vitaminer er vigtige for alle kroppens enzymer, så hvis du vil være sikker på at optage alle de gode sager, du indtager, er et godt stærkt B-vitamin-tilskud en god idé.
Adaptogene urter, som f.eks. rosenrod, ginseng og russisk rod, kan levere ekstra energi i perioder. Det er derfor ikke tilskud, du skal tage fast, men en ekstra hjælp, når det er nødvendigt. Fås i mange forskellige afskygninger og blandingsprodukter.
Forrige artikelHjælp til selvhjælp: Stress skal forebygges med nydelse
Næste artikelSpis rødt og lev længere