Jeg har netop købt en naturlig creme med aloe vera i et supermarked. Men da jeg kom hjem, så jeg, at den indeholder parabener, som jeg har hørt, påvirker kroppen dårligt.
Hvordan kan jeg være sikker på at købe en naturlig creme næste gang?
Hilsen Kirsten
Hej Kirsten
Tak for dit brev. Det er desværre noget af en jungle at finde rundt i. Forretningerne bugner af produkter med påskriften ”naturlig” i den ene eller anden form, og begrebet dækker over alt fra produkter med 2% planteekstrakt og masser af kemi i cremebasen til produkter med udelukkende hudgavnlige ingredienser. Det nemmeste har været at se efter ordet ”parabener” på INCI fortegnelsen (som oftest er på emballagen, så læs den inden du smider den ud), men også andre mindre gavnlige konserveringsmidler bruges i naturprodukter. Hvis du har lidt tålmodighed, så tager jeg emnet op i et af de følgende numre af Naturli.
Indtil da kan du læse mere på hjemmesiden for miljø og sundhed, hvor du også har mulighed for at slå alle ingredienserne op i deres kemi database.
Mange hilsner
Katja
Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.