Naturlig metode mod kraftige blødninger?

Tak for en dejlig brevkasse og mange gode artikler!

Jeg er 41 år, aktiv og normal i vægt, lever rimelig sundt, uddannet kinesiolog. Jeg arbejder som lærer med fysisk og psykisk handicappede elever.

I det sidste år har mit arbejde været meget travlt og stressende, både fysisk og psykisk, aldrig tid til en pause. Da det var mest travlt og stressende begyndte jeg at få meget kraftige menustrationer, ca.18-20 dage mellem dem, varende i en uge af gangen. Gynækologen undersøgte. Jeg har en stor livmoder og har nu fået nogle piller: Chlormadinon 2 mg.

Jeg har slet ikke lyst til at tage pillerne. Jeg tænker også, det er at symptombehandle. Er der noget, jeg kan gøre for at få styr på det på en naturlig måde?

På forhånd tak for dit svar!

Venlig hilsen

Lone

 


 

Tak for mailen.  I din alder er der mange kvinder, der har underskud af gestagener/progesteron, der produceres af af æggestokkene, efter at der er kommet et æg ud. Formålet med progesteron er at påvirke livmoderslimhinden til at modtage et befrugtet æg, og er der ikke et befrugtet æg vil progesteron gøre livmoderlimhinden løsere og klar til at blive udstødt ved menstruationen.

Mangel på progesteron er også en årsag til præmenstruelt syndrom – PMS, også kaldet kvindens dårlige dage.

Så din læge har sikkert ret i, at det er progesteron, du mangler. Chlormadinon er rimidlertid et kunstigt fremstillet gestagen, og de kunstige hormoner kan øge risikoen for sygdom. Det er bedst at bruge bio-identiske hormoner, og bio-identisk progesteron kan købes som creme, Progesteron creme, eller Vild Yams creme, optages gennem huden, hvilket også medfører, at man kan klare sig med mindre mængder, end hvis der var tale om tabletter. Se vedhæftede om hormonerne.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*