Naturlig smertelindring til dit barn

”Av mor, av far – det gør ondt; det er ord, vi ikke har lyst til at høre. Men ingen børn går igennem livet uden smerter. Så hvilke muligheder har vi for naturlig lindring? Hvilke alternativer er der for eksempel til Panodil? Og hvorfor er det godt at kende alternativer? Det ser vi nærmere på i artiklen her.

I mange år var uvidenhed årsag til, at børn ikke er blevet taget tilstrækkeligt alvorligt, når de gav udtryk for smerter. Tidligere var der ligefrem påstande om, at nyfødte ikke kunne føle smerte pga. utilstrækkelig udvikling af nerverne. I dag ved vi heldigvis, at det ikke er sandt, og alle børn har ret til at få lindret deres smerter.

Hvad er smerte?

Smerte er en ubehagelig fysisk og følelsesmæssig oplevelse, som fortæller, at kroppen trues af eller udsættes for skade. Smerte er en kompleks oplevelse, som består af fysiske og følelsesmæssige komponenter. Smertefølelsen er subjektiv, som vil sige, at samme årsag kan give forskellig grad af smerte hos forskellige personer. Det er vigtigt at huske på, for det betyder, at vi har flere forskellige knapper at skrue på, når vi vil lindre vores børns smerter. Det handler altså ikke kun om at fjerne den fysiske smerte. Vi kan også påvirke smerten ved at tænke det fysiske og det sociale med ind.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er årsagen til dit barns smerter, skal du søge læge.

Har mit barn ondt?

Børn udtrykker smerte meget forskelligt. Nogle kan tidligt fortælle hvor og hvordan, det gør ondt. Andre børn bliver indelukkede og kan ikke sætte ord på. Nogle børn bliver pylrede og ændrer adfærd uden at give udtryk for, at de har ondt. Børn kan også græde og klage over, at de har ondt i maven, og så er det i virkeligheden ørerne, der gør ondt.

Generelt kan børn fra cirka 5-6 års alderen fortælle, hvis de har ondt, og hvor det gør ondt, mens mindre børn typisk skal have mere hjælp til at fortælle, hvad der er galt.

Hvis dit barn er utrøsteligt, så kan du være opmærksom på, om barnet sveder og har stigende puls eller hurtig vejrtrækning. Det kan være tegn på, at dit barn føler smerte. Hvis dit barn bliver sløvt og stille, er det altid et faresignal, som du skal reagere på. Det kan være tegn på, at der er noget alvorligt galt – eksempelvis at dit barn har en alvorlig infektion.

Hvad kan jeg gøre for at lindre smerten?

Når dit barn har smerter, er fokus er først og fremmest på at finde årsagen til smerten og gøre noget ved den. Indimellem kan der også være behov for at afhjælpe barnets smerter med symptombehandling, mens årsagen løses/heles. Her gælder princippet om at vælge den mildeste løsning.

Smerte føles mindre, hvis dit barn er roligt og trygt. Brug det du har lige ved hånden: Pust på det ømme sted, stryg barnets hud, hold en hånd på panden, vær nærværende og rolig, træk vejret dybt og roligt.

Kroppen har sine helt egne smertestillende stoffer at byde ind med. Endorfiner er signalstoffer i hjernen som virker både fysisk og psykisk smertestillende. Der findes forskellige muligheder for at stimulere dem til at sende en ekstra dosis af sted.

Latter er en af dem. Hvis du kan finde på en aktivitet, som dit barn synes er sjov eller måske en sjov film. Så kan det være en god måde at hjælpe dit barn gennem smerten på. Det samme gælder for gråd, der også stimulerer endorfinproduktionen. Hvis dit barn har brug for at græde, så vær nærværende og giv plads og rum til at græde. Det virker forløsende på både fysiske og psykiske smerter.

Musik og dans stimulerer også produktionen af endorfiner. En dansk undersøgelse har vist, at musik påvirker de samme områder af hjernen, som smertestillende medicin gør. Det kan altså være en god idé at lade dit barn lytte til noget af sin yndlingsmusik, og hvis kroppen kan holde til det, så tag gerne en dans til.

Akupressur er også en rigtig god teknik at kende til. Det udnytter nogle af de samme punkter på kroppen som akupunktur, men du aktiverer selv punkterne ved at trykke/massere på dem. Til små børn kan det være mor eller far, der laver trykket. Større børn kan selv lære at gøre det. Det er godt at kunne, for eksempel når man er i institution, i skole, på lejrskole og så videre. Et effektivt og meget anvendt generelt smertestillende punkt finder du i ”svømmehuden” mellem tommel og pegefinger. Tryk dybt i punktet og lav en cirkelbevægelse, hvor du masserer i punktet. Fortsæt på denne måde gerne i 2-4 minutter.

Naturligt smertelindrende midler

Der findes forskellige natulige produkter, som kan være fantastiske at have i skabet, når du har børn.

Bachs nødhjælpsdråber/pastiller virker især på den følelsesmæssige del af smerten. Nødhjælpsdråberne tager toppen af frygten/uroen, og de hjælper dermed til at lindre oplevelsen af smerten. Du kan med fordel også selv bruge dem, hvis du oplever at blive urolig på grund af dit barns smerter. Dråberne/pastillerne er fantastiske at have med sig i tasken til uforudsete hændelser.

Kamille virker krampeløsnende på både krop og sind. Chamomilla comp. fra Allergica er et homøopatisk middel, der er rigtig godt til børn. Kan bruges f.eks. til tandfrembrud, mavesmerter, vokseværk, uro, hovedpine og andre spændingstilstande.

Viburcol er homøopatiske pipetter, som også kaldes for homøopatisk panodil. Det er et rigtigt godt middel ikke mindst til spædbørn.

Pinesin fra Holistica Medica er et homøopatisk middel udviklet til smerter. Det virker mod f.eks. muskel- og ledsmerter, hovedpine, migræne og nervesmerter.

Smerter, som stammer fra muskler eller led, kan med god virkning lindres med kulde eller varme. Kuldelindring kan laves med en pose frosne ærter svøbt ind i et viskestykke og lagt på det ømme sted. Der findes også kølende gele, som kan smøres på området. Kulde virker smertedæmpende. Husk at et skadet område heler hurtigst med god blodtilførsel, så derfor skal I ikke køle ned for længe. Varmelindring kan laves med et viskestykke vredet op i varmt vand og eventuelt puttet i en plastikpose.

Ved længerevarende smerter fra muskler/led/nerver for eksempel som hovedpine vil det være en god idé at få dit barn tjekket hos en osteopat, kiropraktor, kraniosakral terapeut eller lignende.

Forebyg smerter

Du har også mulighed for at forebygge smerter.

Hvis du på forhånd ved, at dit barn skal udsættes for noget smertefuldt som for eksempel en vaccination eller en blodprøve, så kan du give en smule sukkervand eller et bolche lige inden. Undersøgelser viser, at det har smertelindrende effekt på børn.

Husk eventuelt også Bachs Nødhjælpsdråber her til både barn og voksen.

”Tryllecreme” eller ”trylleplaster” er et medicinsk produkt, som købes på apoteket. Da det kun bruges på et helt specifikt sted på kroppen, så er bivirkningerne meget små. Tryllecreme er bedøvende og kan være en stor hjælp til blodprøver og evt. vaccinationer.

Smertestillende medicin

Det kan være fristende at gribe til smertestillende medicin, når dit barn har ondt eller feber, men medicin indebærer altid en risiko for bivirkninger.

Husk, at feber ikke er en fjende. Når temperaturen stiger, bevæger virus og bakterier sig langsommere, så kroppens immunforsvar bedre kan bekæmpe dem. Ubehag, svimmelhed og træthed er heller ikke en fjende. Det er kroppens beskeder til dit barn om at være mest muligt i ro, så kroppen kan bruge sin energi på at bekæmpe infektionen.

Smerter er på sin vis ikke en fjende. Smerter er kroppens beskeder om, hvor galt det står til.

Og det er kroppens besked om at holde sig i ro, mens skaden heales. Det er klogt og godt at lære dit barn at navigere efter de beskeder, kroppen sender, frem for kun at sætte “GAFFA-tape” over symptomerne.

Paracetamol (indholdet i Panodil) er ikke bare et uskadeligt stof. Forskning på 10 dage gamle mus har vist, at det kan påvirke hjerneudviklingen og den kognitive udvikling. Et dansk studie tyder på, at paracetamol under gravidteten øger risikoen for ADHD hos barnet. Et norsk studie har peget på, at paracetamol under graviditeten kan give påvirkning af motorik og kommunikation. Studier har vist mulig hormonforstyrrende effekt.

Selvfølgelig kan der også være tilstande og situationer, hvor der er rigtig gode grunde til at give dit barn smertestillende medikamenter som paracetamol. Det kan f.eks. være ved risiko for feberkramper eller hvis jeres læge har ordineret det af særlige grunde. I andre tilfælde vil jeg anbefale dig ikke at give det pr. automatik. Overvej først, om du kan lindre med andre midler.

Den viden, du er præsenteret for her, skal du ikke bruge til se bagud. Du har altid gjort det, der var det rigtige på netop det tidspunkt. I studierne, der er nævnt her i artiklen, handler det ofte om større mængder Panodil over en længere periode. Studier siger noget om generelle forhold – ikke om det enkelte barn. Derfor skal du ikke være bekymret, hvis dit barn har fået Panodil.

Fremover har du nu flere muligheder for at afprøve naturligt smertestillende midler.