Naturlige midler mod alkoholtrang?

Findes der noget, der modvirker alkoholtrang?

Mvh

Fisk

 


 

Når der er alkoholtrang, kan trangen være både fysisk og psykisk. Den fysiske trang opstår typisk efter noget tid med daglig/jævnlig indtagelse af alkohol og kan afhjælpes med kost og tilskud.

Det er vigtigt at finde ud af, hvorfor din alkoholtrang/afhængigheden er opstået: Er det en form for selvmedicinering for at klare livets krav? Sorg, ensomhed,depression m.m.? For at komme af med alkoholtrang (og alle mulige andre afhængigheder) skal der findes andre måder at håndtere svære følelser og situationer i livet.

I forhold til kosten skal der være fokus på en blodsukkerstabil kost, så blodsukkeret holdes i ro og giver stabil energi og humør. Fuldkornsprodukter, masser af grøntsager, bær, lidt frugt, letfordøjeligt protein som fisk, fjerkræ, bønner og linser samt sunde fedtstoffer som hørfrø-, oliven-, kokos-, og fiskeolie, kværnede hørfrø, nødder, kerner, avokado, hampefrø og chiafrø.

En god multivitamin og ekstra B-vitaminer vil være godt samt magnesium til natten evt. sammen med afslappende urter som kamille, humle, passionsblomst, lavendel m.m.

Alt sammen vil give mere overskud, ro og bedre søvn.

Det er gunstigt at støtte op om leveren med bitre urter som marietidsel, mælkebøtte og artiskok. Det kan fås i diverse produkter til leveren f.eks. Active Liver.

Desuden skal tarmfloraen støttes af gode mælkesyrebakterier.

En sund kost er basis for, at kroppen kan komme i balance. Samtidig vil det påvirke den psykiske tilstand og ad den vej mindske alkoholtrang. Sideløbende skal der som tidligere nævnt arbejdes med de psykiske grunde til trangen.

Mange hilsner fra

Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*