Vejbred kan vokse over det meste af verden. Persiske og arabiske læger brugte den allerede i det 10. århundrede. Herhjemme vokser den overalt i vild tilstand, også i de villahaver, hvor en smule naturlighed er tilladt.
Vejbred har en tæt dusk af hvide rødder. Bladene sidder i en roset ved roden, de er brede og ægformede, typisk op til 20 cm lange og 10 cm brede med lange stilke. Blomsterne, der sidder i et smalt, tæt aks, er små og brunlige.
Vejbreds blade kan virke slimløsende, hvis du lider af kighoste, astma, bronkitis og andre sygdomme i luftvejene. Du tilbereder et udtræk af én spiseskefuld blade til ét krus kogende vand. Det står i 15-20 minutter, og du kan tage én spiseskefuld tre-fire gange dagligt. Den samme dosis kan anvendes for helbredelse ag forskellige sygdomme i mavetarmregionen, såsom mavekatar, kolik m.v.
Du kan også bruge friske blade af Vejbred på snitsår, sår eller bylder. Læg friske, sammenkrøllede blade, så saften trænger ud på området og bind et tykt stykke stof omkring, så der er varmt og godt. Du kan også lave en spritekstrakt af bladenes saft og bruge det til at vaske sår. Ved tandpine kan denne ekstrakt bruges i et stykke vat, som du lægger ved den syge tand.
Vejbred hjælper også mod forstoppelse. Tag en teskefuld frø og lad dem trække 20 min. i et glas kogende vand. Sød eventuelt med honning og drik vejbreddrikken før sengetid.
Vejbred findes i forskellige versioner. Udover typen på billedet findes planten også i en version med smallere blade. Den kaldes Lancet Vejbred, og den skulle være særlig god til lindring af insektbid og kløe.
Vejbred har sågar været brugt mod kræft i den mere folkelige medicin i Rusland. Både mod svulster, mave- og lungekræft. Her har man lavet en ekstrakt af Vejbred og sukker, som indtages tre-fire gange dagligt. Et afkog af tørret Vejbred har også været anvendt mod både mavesår og mavekræft.
Hvor meget af ovenstående, der rent faktisk virker, skal vi ikke gøre os kloge på. Men nu har du historien, næste gang du luger Vejbred langs husmuren.