Følelese af ikke at kunne overkomme livet, glædesløshed og lav energi kan være tegn på dystymi, som ligner depression men er mere svingende og langvarigt.
Dystymi er en relativ ny diagnose som blev introduceret først i 80'erne i USA. Det drejer sig om en tilstand præget af langvarig forstemthed, med depressive symptomer såsom:
Symptomerne er ikke tilstede i en sådan sværhedsgrad, at de opfylder kriterierne for depression. Dystymi er en mere langvarig tilstand, varer mere end 2 år, og er typisk meget svingende fra dag til dag, i modsætning til depressionen som er konstant tilstede dag ud og dag ind. Tidligere har man selvfølgelig også kendt til disse tilstande, men da blev de klassificeret under forskellige andre diagnoser, såsom neuroser, hysteri og lignende. Fordi begrebet er så forholdsvist nyt, er der ikke lavet så mange undersøgelser over behandling og hvordan forløbet er. Det er også svært at lave den slags undersøgelser, fordi det drejer sig om meget langvarige tilstande, der som nævnt svinger meget i intensitet. De fleste studier over depression løber således som regel over to til tre måneder, men det kan man ikke nøjes med ved dystymi. Hvad skal man gøre ved dystymi?Opfattelsen af tilstanden og hvad man skal gøre ved den, er meget omdiskuteret mellem psykiatere. Tilstanden ses næsten aldrig i ren form, men ofte sammen med angstlidelser, misbrugslidelser eller egentlig depression. Hvis dystymi kompliceres med en egentligt depression oveni, kaldes det på amerikansk “double depresion”. På grund af det hyppige sammenfald med andre diagnoser stiller en del psykiatere spørgsmålstegn ved om begrebet overhovedet er brugbart. Udfra de relativt få undersøgelser, der er lavet angående medicinsk behandling af dystymi, og som er af tilstrækkelig god kvalitet, kan man konkludere, at det ser ud som om antidepressiv medicin hjælper. Det gælder både de gammeldags tricykliske antidepressiver samt de nye SSRI'er. Der er ikke lavet meget forskning angående effekten af psykoterapi, men et par undersøgelser tyder på at kognitiv terapi og interpersonel psykoterapi har en vis effekt.
Kilde: Netdoktor