Kræsenhed kan være en udfordring for børnefamilier. Det kan betyde et begrænset repertoire af retter, særlige menuer til forskellige børn og risikere at gå ud over familiens ernæring. Men ifølge en ekspert kan kræsenheden afhjælpes ved at give børnene mere ansvar over råvarer.
”Det kan jeg ikke lide!”
”Jeg hader spinat!”
”Jeg vil kun have pasta!”
Sådan kan det lyde i børnefamilier, når det nærmer sig aftentid, og snakken falder på dagens menu. For nogle børn er kræsne. Nogle er endda ekstremt kræsne. Det kan være frustrerende for både børn og forældre, som bliver tvunget til at spise meget ensidigt eller må kæmpe med at få aftensmaden i ungerne.
Og så er der hele spørgsmålet om sundhed og ernæring. For får såvel børn som voksne den næring, de har brug for, med en meget ensidig diæt?
Men hvad kan man gøre? De fleste forældre har nok forsøgt sig med at sige, at børnene skal smage på tingene, inden de siger, at de ikke kan lide dem. Måske har man også prøvet at skjule ting – det kunne være broccoli eller kål – i retterne i håbet om at få børnene til at spise op. Måske har man afprøvet en lang række kreative påfund – alle uden held?
Karen Wistoft er professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet og står bag et projekt, der undersøger en alternativ måde at komme kræsenhed til livs.
Projektet hedder ‘Haver til Maver’ og går i sin enkelthed ud på at undersøge, hvad det betyder for børns kræsenhed at dyrke deres egne grøntsager. Og ifølge Wistoft er svaret entydigt: Børnene elsker at spise de grøntsager, de selv har passet og plejet.
Karen Wistoft har beskæftiget sig med børns kræsenhed i over ti år. I den periode har hun set, hvordan selv de mest kræsne børn pludselig får appetit for råvarer, de ellers ville styre udenom. Hun mener, at det handler om at give børnene ansvar og medbestemmelse i køkkenhaven. Det giver dem nemlig en følelse af ansvar og succes at få noget til gro. Og fra de følelser, kan der spire en nysgerrighed og glæde ved mad.
– Der er stor forskel på at inddrage og involvere. Børnene skal ikke bare inddrages i havearbejdet, de skal involveres i beslutningsprocesserne fra start. De skal have lov at bestemme, hvad de vil dyrke, selv have ansvaret for at passe køkkenhaven, være med til at høste og lave maden af grøntsagerne og selv have lov at servere den, udtaler hun i en pressemeddelelse.
Som forældre er det altså vigtigt ikke at overtage køkkenhaven fra børnene. Det skal være deres projekt, som man bare hjælper og guider med på sidelinjen. Man skal ikke pludselig selv begynde at vande radiserne, hvis man kan se, at de trænger, men i stedet spørge ind til, om børnene selv har kigget til haven for nyligt.
Og selvom sommeren så småt er ved at gå på hæld, kan man sagtens gå i gang med at anlægge en køkkenhave og høste gevinsten af den allerede i år.
Der findes nemlig en lang række grøntsager, som uden problem kan plantes i august. Fordelen ved det er både at komme i gang, og at perioden fra plantning til plukning er relativ kort på denne type grøntsager.
Læs mere om at dyrke køkkenhave.