Ninka-Bernadette Mauritson: Sundhedsstyrelse – det står kroppen for!

Årets Helseprodukt 2008 og advarsler fra Sundhedsstyrelsen! En ting er sikkert, når man taler om Kernesund Familie: Det får følelserne frem i både tilhængere og modstandere. Vi har fået en snak med Ninka-Bernadette Mauritson om at være i centrum for tidens hotteste helsedebatter.

Mælk, gluten og sukker – tre ingredienser, der er elsket af mange, mens et voksende antal skyer dem. Debatten har både trukket spisesedler og tv-nyheder det seneste år, og hvor det tidligere var forbeholdt allergikere og hardcore helsefreaks, kan flere danskere i dag finde rundt i en helsebutik og nærlæse indholdet i deres dagligvarer. Flere publikationer kan tage noget af æren for denne interesse – ikke mindst Kernesund-bøgerne. Til gengæld har de også fået den mere tvivlsomme ære af at være i centrum for myndighedernes kritik. Debatten mellem myndighedernes eksperter og civilt ulydige borgere er dog ikke noget, der har skræmt Ninka-Bernadette Mauritson fra at stikke hovedet frem.

– Jeg elsker debatter. Jeg opfordrer alle danskere til ikke at følge nogen blindt. Hverken mig eller nogen som helst myndigheder eller autoriteter. Morten og jeg er her ikke for at fortælle nogen som helst, hvad de skal gøre. Vi tilbyder bare en ny og spændende mulighed for at få det rigtigt godt. Tag det, I kan bruge, lyder opfordringen fra Ninka. Siden bogen Kernesund Familie ramte boghandlen i efteråret 2007, er der røget 80.000 eksemplarer over disken – et astronomisk antal inden for den type udgivelser. Og den megen virak har nok heller ikke skadet bogsalget.

– Vi er taknemmelige for, at et så simpelt budskab kalder på så mange reaktioner, følelser og endda forbud mod vores bog. Det gør kun befolkningens nysgerrighed efter at finde ud af, hvad vi tilbyder, endnu større. Og vi er fulde af forståelse for alle reaktioner. Det er en vridemaskine, som alle nye ideer skal igennem. Sådan var det med akupunkturen. Sådan var det med rygeforbuddet. Sådan var det med sukker-stop: Først bliver det afvist. Så bliver det latterliggjort. Og til sidst bliver det alment accepteret. De færreste ville vel for 20 år siden have forestillet sig akupunktur udført på danske sygehuse. Eller at det skulle blive forbudt at ryge på et værtshus. Ikke desto mindre er begge dele helt naturligt for de fleste i dag.

Det, der er centralt for Ninka, er, at hun får så mange henvendelser fra danskere, der er kommet af med astma, ørepine, smerter, allergier, depressioner, fordøjelsesproblemer, autistiske træk og psykiske lidelser ved at droppe gluten og mælk.

Gamle kolleger er værst

Ud over sønnen Bertrams autisme, sin egen og mandens overvægt og skavanker samt hele familiens velbefindende er Ninkas bagage for at skrive bøgerne, at hun er uddannet journalist og vant til research og formidling. Titlen har dog ikke betydet nogen oplagte fordele for Ninka i den offentlige debat.

– Der er en eneste ting, der har fået mig op af stolen i hele dette forløb. Og det er ikke Sundhedsstyrelsen. Det er ikke professorer, advarsler og vrede ernæringseksperter. Næ. Det er faktisk mine gamle kolleger i journalistbranchen, der har gjort mig mest forbavset. Morten og jeg er blevet interviewet måske hundrede gange i hele denne proces. Én eneste gang er vi citeret korrekt. Enkelte gange er der byttet om på mine og mine kritikeres citater. Det har taget os på sengen, for andre menneskers stress og arbejdsmetode kan man ikke stille noget op med. Heller ikke, selvom man som vi har 10 års erfaringer fra nyheder, dokumentar, radio og tv. Det er en oplevelse, der for evigt har ændret mit syn på det, jeg læser i de fleste medier. Jeg ser det, som det, det er: Et udtryk for journalistens stress, holdning og integritet den pågældende dag.

Forståelsen har Ninka dog ikke over for de danske eksperters manglende interesse eller nysgerrighed på området. Selv er hun ved at boble over.

– Jeg synes, det er SÅ spændende, at mennesker med autisme, ADHD, allergier og de fleste moderne livsstilssygdomme deler fysiske symptomer: Nemlig kronisk inflammation og oxidativt stress samt fordøjelses-problemer og ophobning af giftstoffer i kroppen. Og derudover ofte svampe-infektioner og ødelæggende bakterier.

Gad vide, hvorfor det hovedsageligt er i USA og England, at børnelæger, mave-tarmlæger og børnelæger har 20 års erfaring i at behandle astma, allergier, ADHD og autisme med gluten-mælkefri kost, udrensning, kosttilskud og lægemidler mod bakterier og svampeinfektioner? Og hvorfor valfarter danske læger ikke til USA for at lære det? Det er noget, der er værd at spekulere over. Og jeg har ikke svaret.

Ny forening på vej

Som mor til et autistisk barn har Ninka vendt en del af sin egen indsats mod netop dette område. Hun er ved at starte en dansk afdeling af den norske forældreforening Vår Vei, som har medvirket til, at både Helsedirektoratet, politikerne i Stortinget og den traditionelle autismeforening er meget opmærksomme på at tilbyde norske forældre med adfærdsforstyrrede børn hjælp til gluten-mælkefri diæt.

– I Danmark advarer Autismeforeningen og ADHD-foreningen imod mig sammen med Sundhedsstyrelsen. Hvem har fat i den lange ende? Det er op til danskerne at vurdere, siger Ninka.

Alligevel er hun hverken bitter eller vred over advarslerne.

– Jeg lader ikke kritikken ramme mig personligt. Jeg ved jo fra mig selv, at når jeg bliver vred, farer i flint eller forsøger at jorde andre, så siger mine kritiske ord og handlinger mere om mig selv, end om de mennesker, jeg forsøger at jorde. Derfor tænker jeg kærligt på mine kritikere. Jeg ved jo, at der er store ting på spil i dem, når jeg vækker så store følelser i dem. Ellers ville de jo bare lade os udgive vores kernesunde bøger i fred. Alle har ret til at have deres holdning og deres proces.

At afsenderne af kritikken ind imellem er udråbte eksperter eller myndighedspersoner, der refererer fra forskning, lader hun sig ikke påvirke af i samme grad som tidligere.

– Jeg elsker professionalisme, passion og forskning. Samtidig har jeg efterhånden erkendt, at forskning og især publicering af forskning er utroligt påvirket af de mennesker, der står bag, finansierer og vælger at skrive om den. Et professorat er for eksempel en stilling, man søger. Ikke en ære, man bliver tildelt. Mener jeg, at forskere og myndigheders udtalelser i min sag er påvirket af kritikernes personlige følelser, frygt eller modstand? Absolut. Og det er helt i orden. Det er bare noget, vi skal være bevidste om. Jeg opfordrer til, at danskerne aldrig nogensinde følger nogen eller noget blindt. Uanset om det er en Kernesund Familie, en Sundhedsstyrelse eller en professor. Jeg opfordrer til altid først og fremmest at lytte til stemmen indeni og lægge mærke til kroppens signaler. Er jeg mæt, energisk, stabil og sund? Eller skal der justeres på min kost og min livsstil? Det er den sundhedsstyrelse, jeg selv stoler 100 pct. på.

Henter energi i ro og fred

Programmet kan være stramt for en kernesund bestseller-skribent. Ninka er ude og møde danskerne, stiller op til interviews, videreuddanner sig, researcher og skriver nyt – alt sammen, mens hun taler om ro og nærvær. Selv henter hun overskuddet ved at prioritere tid til sig selv – alene og med frihed til at gøre, som hun vil.

– Jeg er meget hjemme. Jeg er det, svenskerne kalder ”en hemma-mann”.

– Jeg går stort set aldrig i byen. Jeg vil hellere være i min lækre base her i huset i Hornbæk, gå en tur, være sammen med min familie. Gå i sauna i min stue eller skrive på min blog.

– Jeg bestemmer selv, hvornår jeg vil tage et billede, åbne døren til mit hjem på hjemmesiden eller skrive en blog.

To gange om året tager familien helt væk – uden computer og mobiltelefon. Derimod er der ikke meget privatliv at spore i teksterne på hverken blog eller i bøger, hvor Ninka og Morten fortæller åbent og ærligt om selv intime forhold.

– Jeg tror på, at vi som mennesker må dele ud og investere noget, for at få noget igen. Jeg viser mit liv, som det er. Stort og småt. Hverdagssorger og hverdagsglæder. Vi er en ganske almindelig familie. Det eneste usædvanlige er, at vi deler de fleste sider af os med verden. Det er der ikke mange andre, der gør.

Selvom danskerne generelt har imødekommet den store tillid, som familien viser omverdenen, er der en risiko ved at stritte op over ligusterhækken.

– Det betyder, at vi er sårbare. Men vi har oplevet, at den åbenhed, hjertelighed og ærlighed gør, at verden viser os tillid. Det åbner en dør til menneskers hjerte, at vi åbner vores for andre. Jeg oplever, at danskerne føler sig i familie med os, forsvarer, beskytter og holder af os. Vi kan ikke opnå fællesskab, hvis vi er bange for at vise, hvem vi er. Jo mere, vi skjuler, jo mere frygt lukker vi ind. Hvis jeg ikke praktiserede, hvad jeg prædikede, ville det være svært at være åben og ”på”. Men det gør jeg. I må gerne kigge ind i mine skabe. Jeg skjuler nemlig ikke mine skeletter.

Advarer mod slankekure

Før Ninka blev kernesund, har hun selv taget et par runder med deller og slankekure. Kernesund handler derimod om livsstil – og forhåbentligt et liv uden elevatorvægt.

– Jeg synes, det er interessant, hvordan vi er kommet i kategori med slankekure. Jeg bruger meget energi på at advare imod netop slankekure, kalorietælling og især fedtforskrækkelse. En krop med stabil vægt er kroppens belønning for en sund livsstil og dermed en rar ”bivirkning” ved at nære kroppen med sunde fedtstoffer, grove kulhydrater og protein. Vi har alle et ansvar for, at børn og unge næres optimalt. Og netop den følelse af ansvar fik mig til at skrive bogen. Så hvis det er lykkedes, så er jeg glad.

Hun er overbevist om, at Kernesund er en helt fantastisk løsning for nogen – men ikke for alle. Det vigtigste er at lytte til sin indre stemme – ikke kun til kernesunde eller andre eksperter.

– At respektere kroppen er efter min ydmyge mening at behandle den blidt. Og skåne kroppen for stress, sult og fremmedlegemer i form af light-produkter, tilsætningsstoffer, raffinerede produkter, kalorietælling og fedtfattig kost.

De fleste er nok enige med Ninka i, at ovenstående ikke er sundt – alligevel er det usædvanligt i dagens Danmark, at folk selv medbringer sin mad. Også selvom det, der bliver tilbudt de fleste steder netop er hvidt brød, sodavand, hvide ris, sukker og en masse tilsætningsstoffer.

– På den måde skiller vi os ud. Vi spiser super sundt 90 pct. af tiden, og så kan vi håndtere lidt af det usunde, vi levede af før. For andre kernesunde er procentfordelingen måske 80 – 20. Jeg ønsker ikke for nogen, at de skal leve i kontrol og askese. Og jeg opfordrer til en gang imellem at spise usundt med et smil på læben og med nysgerrighed betragte kroppens reaktioner bagefter med et lige så stort smil på læben.

Fordomme er spændende

At Ninka med sin familie allerede har ændret middagsbordene i mange hjem, kommer vi ikke udenom. Måske er det også derfor, at hun med overskud kan vise forståelse for kritikken og de mange fordomme, der florerer.

– Jeg har selv mange fordomme i mit liv. Mine fordomme kan ligne dem, kernesunde møder. Jeg har dem måske om religiøse i stedet for: ”Nej, de er da for ekstreme”, ”Nej, hun er da for meget”, ”De lever da et helt utroligt kedeligt liv”, eller hvad jeg ellers kan finde på at dømme andre ude for.

Selv er hun meget optaget af, hvad hendes egne fordomme siger om hende selv – for hun tror heller ikke, at hun har den eviggyldige sandhed.

– Jo mere indignerede, dømmende, negative, kritiske og vurderende, vi er – jo mere dækker det over vores egen skam og frygt. Jo mere følelsesladet kritik, vi udsender, jo mere afslører vi, at vi føler os ramt og truffet eller måske endda misundelige. Vi udtrykker bare disse følelser ved at afvise det som helligt eller asketisk.

Alt afhænger som bekendt af øjnene, der ser – for Ninka kan én ting være normalt, mens det for andre er asketisk eller det modsatte…

– I nogens øjne er det at droppe mælk, sukker og gluten asketisk. Mens andre synes, at jeg ikke er asketisk nok. Og at jeg bør anbefale de fleste helt at droppe kornprodukter og spise stenalderkost. Begge dele har en sandhed i sig.

For Ninka handler det om ikke at gå på kompromis med det brændstof, hun fylder på sin krop. Og fordi hun også har tilhørt den modsatte gruppe, der uhæmmet proppede sig med alt underlødigt, forstår hun godt, at nogen får kaffen galt i halsen over hendes livsstil.

– Hvis jeg havde mødt mig selv, dengang jeg spiste rugbrød til alle måltider, frugtyoghurt om morgenen, hyggede mig med rødvin og slik om aftenen, er jeg da sikker på, at jeg ville have tænkt: ”Sikke en asket”. Nu møder jeg super sunde, stærke unge mennesker der tænker: ”Hun ser sund og glad ud. Det kunne jeg tænke mig at prøve”. Eller: ”Sikke en vattet holdning til kost, hun har. Hun er slet ikke konsekvent nok til mig.” Ingen af disse tanker er den eneste sandhed. De er udtryk for et menneskes holdning. Og den holdning udtrykker, hvor det menneske er i livet lige nu. Uvildighed findes ikke.