Nobelprisen i medicin går til kræftforskning i immunsystemet

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Årets nobelpris i medicin er for nyligt blevet uddelt. Prisen gik til en amerikaner og en japaner for deres forskning i immunsystemet, og hvordan man kan styrke det til at gå i kamp mod kræft.

Nobelprisen i medicin 2018 gik til to forskere. Amerikanske James P. Allison og japanske Tasuku Honjo. De har begge mange års forskning i immunsystemet bag sig, og sammen er det lykkedes dem at knække koden for, hvordan man får immunsystemet til selv at gå i krig mod kræftceller. De har altså skabt en helt ny måde at gå til kræftbehandling på.

James P. Allison forskede sammen med mange andre i 90’erne i immunsystemet. Mere specifikt i T-celler. Det har nemlig vist sig, at T-celler, som er en type af hvide blodlegemer, er fuldstændig essentielle i at få immunsystemet til at gå i krig med udefrakommende vira, eller syge celler.

T-cellen binder sig til strukturer, som kroppen identificerer som fremmede, og som når et barn kalder på hjælp i skolegården for at få pædagogernes opmærksomhed, kalder T-cellen immunforsvarets opmærksomhed hen på det farlige og fremmede.

Gennembruddet kom ved en fejl

Allisons var en af flere forskere, der opdagede, at proteinet CTLA-4 virker som en bremse på T-cellens funktion. Derfor satte han sig for at udvikle et antistof til det bremsende protein. Herefter gik han i gang med at undersøge, hvad det kunne betyde at sætte CTLA-4 ud af spil.

– Jeg prøvede bare at finde ud af, hvordan T-cellen virkede. Da vi så fandt ud af det med det hæmmende protein, fik jeg en ide om, at hvis vi nu bare fjernede dem, kunne det være, at cellen ville gøre et bedre arbejde for at dræbe kræftceller, og det viste sig at passe, siger han til Nobel Media.

Gennem flere forsøg med mus viste det sig, at ved at behandle kræftsyge mus med CTLA-4 antistoffet blev de kureret. Og i 2010 viste et klinisk forsøg stor effekt ved hudkræft, hvor flere patienter blev kræftfri.

Flere brikker i det samlede puslespil

Nogle år før Allisons opdagelse, sad en anden forsker og undersøgte celler og immunforsvar. Og han gjorde en banebrydende opdagelse: PD-1. Forskeren Tasuku Honjo var ikke sikker på, hvad PD-1 gjorde, eller hvad proteinets rolle var, men han satte sig for at finde ud af det.

Og det viste sig, at det havde meget den samme funktion som CTLA-4, selvom det fungerede lidt på en anden måde. Han fandt, ligesom Allison, en måde at blokere PD-1, og banede vejen for at bruge blokaden som en del af kræftbehandling.

– Mange mennesker har prøvet at finde en terapi mod kræft, men uden succes. Jeg regnede aldrig med, at min research ville give svaret, men jeg er meget heldig, at jeg havde det i tankerne og forfulgte det, siger Tasuku Honjo til Nobel Media.

Ideen om at styrke immunforsvaret som en tilgang til at behandle kræft, har været brugt af flere alternative natur-behandlere i mange år, men er nu også blevet anerkendt i den bredere medicinske verden.

Behandlingen er ikke helt i mål

Kræft-terapi, hvor man sætter et eller begge de hæmmende proteiner ud af spil, har haft helt fantastisk effekt. Flere former for kræft, som hidtil har været anset som nærmest uhelbredelige, kan kureres, og der har været positive resultater ved at hæmme PD-1 hos både lunge-, lymfe og nyrekræftpatienter.

Der er i øjeblikket gang i en hel række af studier, der skal undersøge og afdække muligheder og potentiale i at få kroppen til at behandle sig selv. For der er stadig udfordringer, der skal løses. Immunsystemet kan komme på overarbejde, når de hæmmende proteiner ikke stopper det, og der er heller ikke ensartethed i behandlingen.

– Det er stadig kun 30 procent af patienterne, der har en effekt af behandlingen (…), vi vil gerne gøre den mere effektiv, og jeg er sikker på, at det også er målet for mange forskere. Så jeg tror på, at det vil løse sig i en nær fremtid, siger Tasuku Honjo til Nobel Media.

 

kilde: https://www.nobelprize.org/prizes/medicine/2018/press-release/

1 kommentar

  • Anita siger:

    Var det ikke værd at give alle af systemet erklærede uhelbredelige kræftpatienter chancen for 30 % helbredelse! Jeg er overbevist om, at alle disse personer gerne vil tilbydes behandlingen, som højest sandsynligt også er uden bivirkninger modsat kemobehandlinger⁉️

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *