“Noget” i halsen

Jeg er en kvinde på 50 år. I efteråret opdagede jeg “noget” i halsen og gik til lægen. Beskeden var, at det var en hævet mandel. Jeg gik glad hjem og har faktisk ikke tænkt videre over det siden.
Derfor blev jeg noget forskrækket, da jeg i går kikkede i halsen, for dette “noget” var der stadig.
Det sidder ud for drøvelen – bare helt ude i siden. Det er ikke rødt, gør heller ikke ondt og er på størrelse med en hasselnød.
Kan det være halskatar, som jeg tidligere har lidt af?
Jeg er naturligvis bange for om det er cancer.


Tak for mailen. Jeg vil meget anbefale dig at gå til en øre-næse-halslæge for at få undersøgt, hvad det er for en knude. Det behøver ikke at være noget ondartet, men kan være det, og derfor bør alle knuder undersøges. Det kan for eksempel godt være mandelen, men knuder i mandlerne bør også undersøges.
Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*