Derude, hvor jeg bor, brøler rapsmarkerne i øjeblikket så smukt, så smukt mod den blå himmel.
Det er et syn for guder og godtfolk, som jeg nyder hver eneste dag i de uger, markerne står i neongul blomst – og som heldigvis kan købes på flaske året rundt.
Trendy, dansk og sund Det er ikke noget nyt at udvinde olie af frøene fra rapsplanterne. Men den koldpressede rapsolie er de seneste par år gået hen og blevet trendy, anført og synliggjort af landets fremmeste kokke, der ynder at bruge de gyldne dråber i det nordiske køkken.
Fra producenternes side er der gjort et stort stykke arbejde for at udvikle og forfine rapsoliens smag og duft og markedsføre olien som Nordens svar på olivenolie.
Det er da også en olie, jeg har lyst til at bruge i mit køkken; den er flot at skue, den er dansk (= lokal), og den er sund.
Ét stort problem Der er bare ét problem; den smager ikke så godt! Og det var pænt sagt. Jeg har ofte oplevet, at den er for markant i en ret på en forkert måde. Og mit indtryk er, at jeg ikke er alene med oplevelsen.
I sundhedens, æstetikkens og de gode intentioners navn har jeg derfor sat mig for at knække den nød, og min konklusion er, at rapsolien simpelthen skal ha’ nogle tæsk; noget frækt og friskt modspil i form af råvarer, krydderier og krydderurter med kraftig smag til at overdøve rapsens markante solsikkefrøagtige smag.
Kold på de opvarmede olier Jeg har i mange år anbefalet brugen af smagsneutral olie i mine opskrifter til retter, hvor olivenolie ikke passer ind, typisk det indiske, sydamerikanske og asiatiske køkken.
Nu er smagsneutral olie jo et vidt begreb, men altså det, jeg mener, er de klare flasker, man køber billigt i supermarkederne, som kan indeholde raffineret rapsolie, solsikkeolie, majsolie med flere – eller blandinger.
Men efter at have læst bogen ’Hvad er det du spiser’ af Ane Bodil Søgaard og Troels V. Østergaard blandt andet om, hvordan den billige olie i supermarkedernes plastflasker og til industribrug bliver lavet, er jeg gået kold.
Transfedtsyrer og forsvundne vitaminer Kan det være rigtigt, at for overhovedet at blive spiselig skal råolien, som er udvundet med organiske opløsningsmidler, gennem en raffineringsproces – herunder opvarmning til over 200 grader – hvilket blandt andet medfører, at alle fedtsyrerne bliver ødelagt, og der i stedet kan dannes transfedtsyrer og frie radikaler? Desuden kan vigtige vitaminer som E og A forsvinde i kampens hede?
Det er selvfølgelig prisen, det handler om – når man raffinerer olie af rapsfrø, får man et restprodukt på cirka 5 procent. Når man derimod koldpresser rapsolien, er restproduktet cirka 50 procent – men også om at gøre olien smags- og farveneutral til forbrugere og industri.
Mild og fuld af E-vitamin En koldpresset olie er en helt anden sund og skånsom historie. Her udvindes olien ved presning uden brug af organiske opløsningsmidler, og temperaturen kommer ikke over 40 grader.
Den koldpressede olie har et højt næringsindhold af blandt andet antioxidanten E-vitamin og bliver dermed sjældent harsk.
Koldpresset rapsolie kan fremstilles enten ved direkte at presse rapsfrøene eller ved at presse rapskimen (kernen), kaldet rapskimolie.
Lille subjektiv prøvesmagning Begge metoder bevarer den flotte gule farve og lugt, men smagsmæssigt giver de to metoder en forskel, hvor rapsolien har en karakteristisk smag, mens rapskimolien har en mildere, mere forfinet smag.
Jeg har lavet en lille, subjektiv prøvesmagning af alle de smagsneutrale rapsolier, jeg kunne støve op på min indkøbstur. Jeg kan anbefale Lehnsgaards milde koldpressede rapskimolie og Irmas egen økologiske koldpressede rapsolie, der har en let nødde-solsikkeagtig smag.
Prøv dig frem, hvilken olie du bedst kan lide. Tag med en tur ud i det blå – i virkeligheden eller på det mentale plan – og ind i den gule olie.
Kilde: politiken.dk
(Oprettet 29. maj 2009)