Nu skal de mindste beskyttes mod luftforurening

Luftforureningen tager hvert år livet af flere hundrede mennesker. men siden samfundet lukkede ned, er forureningen faldet markant. Derfor har vi også et oplagt vindue til at se på, hvordan vi kan beskytte særligt de mindre for usunde partikler, når landet åbner igen.

Siden Danmark og verden lukkede ned, har vi kunnet se en række positive effekter på klimaet i form af mindre CO2-udledning. Men også luftkvaliteten er blevet bedre. Det er særligt tydeligt i de store byer, hvor luftkvaliteten i forvejen er værst. De færre biler på vejene har blandt andet betydet, at luftforureningen i Københavner faldet med 40 procent siden nedlukningen.

Det er markante tal, som får byens sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling til at kalde på handling. For vi har netop nu, hvor samfundet åbner igen en oplagt mulighed for at se på, om det kan gøres på en måde, som også tager hensyn til sundheden.

[relateredehistorier]

Luftforurening er et problem særligt i København, men også andre steder i landet, som har affødt en række undersøgelser og rapporter. Nu vil borgmesteren sætte handling bag. I første omgang drejer det sig om initiativer, som beskytter de mindste mod de skadelige partikler.

460 menneskeliv

De fleste af os har set billederne fra Kina, hvor luftforureningen har været så voldsom, at nogle byer er indhyllet i en konstant smog. Sådan er det heldigvis ikke herhjemme. Det betyder dog ikke, at vi ikke også har et problem. For de små partikler, der kommer ud i luften fra eksempelvis udstødningsrør, er så små, at de ikke er synlige, men uden problem kan trænge ind i kroppen via luftvejene og være skadelige.

Ifølge en rapport udgivet i februar i år dør 460 københavnere før tid som resultat af luftforureningen. Det svarer til 12 procent af dødsfald i kommunen. På landsplan er det kun inaktivitet og rygning, som gør samme skade.

Og mens partiklerne ikke kan skelne børn fra voksne, er de små altså mest udsatte. Derfor mener Sisse Marie Welling også, at det er tid til at tage problemet alvorligt. I en pressemeddelelse udtaler hun:

– Vores børn tager ekstra meget skade af luftforureningen, og de får flere skadelige stoffer fra luftforurening ned i lungerne sammenlignet med voksne. Nu har vi en enestående mulighed for at gøre noget andet, end vi plejer og skabe en by, hvor vores børn ikke bliver syge af den luft, de indånder. Derfor skal vi undersøge, hvordan vi kan arbejde med børnelivszoner, så vi kan beskytte børnene mod de skadelige partikler

En kortlægning af børns færden

Børnelivszoner er særlige områder i byen, hvor mange børn samles. Det kan være legepladser, daginstitutioner, grønne områder, idrætsaktiviteter eller andre steder, som trækker børn til. Omkring disse områder mener borgmesteren, at det er vigtigt at afsøge, hvordan partikelforureningen kan nedsættes.

Et andet aspekt, der også skal undersøges, er hvor og hvornår børn færdes, og om der kan gøres noget for at minimere deres eksponering for luftforurening. Mange børn bevæger sig ude i samfundet om morgenen og eftermiddagen, når de går til og fra skole. Tidspunkter, som også er indbefattet med myldretid og derfor høj eksponering.

Børn og voksnes sundhed afhænger af en lang række forskellige faktorer. Mange af disse hænger sammen med livsstil, og kan derfor i højere grad styres af den enkelte eller de enkelte forældre. Lidt anderledes er det med luftforurening. Medmindre man vil flytte langt ud på landet – hvor eksponeringen er mindre, men dog eksisterer – vil man blive udsat for usunde partikler, så længe der ikke tages politiske initiativer for at minimere udledningen af disse.

Vi har lige nu en mulighed for at se på, hvordan samfundet skal struktureres for at tage højde for både miljø og sundhed. Forhåbentligt for alles bedste.