Nyheder

Ny aftale om sprøjtemidler på plads

Foto: Adobe Stock
23. februar 2022

Brugen af pesticider i landbruget har mildest talt været omdiskuteret, og den debat er kun intensiveret i takt med, at vandværkerne i stigende grad melder om pesticidrester i grundvandet. Derfor vækker det også glæde, at man politisk er blevet enige om at stramme reglerne og gøre den økologiske vej mere attraktiv.

Når der sprøjtes med pesticider på markerne, rammer det ikke kun afgrøderne – hvilket for nogle er skræmmende nok i sig selv. For pesticiderne skader også dyrelivet og biodiversiteten, ligesom pesticidrester risikerer at sive ned til grundvandet.

Det er et problem, som i stigende grad er blevet afdækket i de senere år, hvor der er kommet øget fokus på renheden af det danske drikkevand. Desværre har det fokus afsløret, at vandet slet ikke er så rent, som vi måske gik og troede. Derfor hilser brancheorganisationen DANVA også en ny aftale om netop sprøjtemidler velkommen.

[relateredehistorier] 

I den brede aftale er partierne blandt andet blevet enige om en afgiftsomlægning, som betyder, at det bliver dyrere at bruge de mest miljøskadelige sprøjtemidler, mens dem, der bruges i økologisk landbrug, bliver billigere. Samtidig bliver brugen af midlet glyphosat yderligere indskrænket, og der afsættes flere penge til kontrol hos både landmænd, i tolden og hos forhandlere for at komme brugen af ulovlige og skadelige sprøjtemidler til livs. Særligt indsatsen imod glyphosat vækker glæde hos direktør i DANVA Carl-Emil Larsen.

Det er allerede forbudt at tvangsmodne afgrøder til fødevarer med glyphosat. Det er derfor logisk også at forbyde det til brug før høst til foder. Glyphosat er et ud af flere stoffer, som vandværkerne slås med, siger han. 

Væsentlige aspekter udeladt

For Carl-Emil Larsen er det endnu for tidligt at sige, hvorvidt afgiftsændringerne vil have den ønskede effekt.

– Det er endnu for tidligt at sige, om der kommer en effekt ud af omlægningen af afgifterne. Men vi håber, det kan få en betydning for de mængder, der anvendes. Vi har i tidligere år set, at der er sket hamstring af midler i forbindelse med varsling af afgiftsændringer, så en effekt vil nok først kunne ses om nogle år, siger han.

Men hos Økologisk Landsforening er man glade for de tanker, der ligger bag omlægningen, som netop gør økologisk landbrug mere økonomisk attraktivt.

– Vi er rigtig glade for, at de anser økologi som et redskab. Vi lægger meget stor vægt på, at landmændenes ansvar for naturen i det åbne land i og omkring markerne, har fundet vej ind i sprøjtemiddelstrategien. Vi skal have skabt meget bedre betingelser for naturindholdet og biodiversiteten. Et ophør med brug af sprøjtemidler er en af de vigtige forudsætninger, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Han ærgrer sig dog over, at aftalen ikke tager højde for jordens mikroliv. Mikrolivet har både betydning for jordens evne til at lagre kulstof, holde på vand og stille næringsstoffer til rådighed for planterne, uden en stor tilførsel af gødning. For Per Kølster er det et aspekt, som der bør være meget mere fokus på. Særligt når man taler sprøjtemidler, fordi der endnu ikke er tilstrækkelig viden om, hvordan de to påvirker hinanden. Til gengæld er foreningen glade for, at aftalen også lægger op til, at der skal udvikles et “marknaturindeks”.

Mere viden på vej

Marknaturindekset er et udtryk for, i hvor høj grad det enkelte landbrug giver plads til vild natur og biodiversitet. Det kan bruges som et redskab i fremtidige politiske beslutninger, og Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening, håber, at man med indekset kan blive klogere på konsekvenserne ved konventionelt landbrug kontra økologisk i en 360 graders analyse.

– Aftalen åbner for at tage fat på den analyse. Den peger helt konkret på opprioritering af forskning, der kan skabe grundlag for at sammenligne de samfundsmæssige omkostninger i forhold til miljø, sundhed og natur, når der bruges pesticider, versus at landbruget drives økologisk, siger hun. 

Aftalen har til hensigt at nedbringe belastningen fra landbrugets sprøjtemidler med yderligere 27 procent i forhold til den nuværende strategi, og der er indskrevet i aftalen, at der skal evalueres i 2025, hvor der også skal udarbejdes et virkemiddelkatalog, som kan omsættes til konkrete indsatser og hæve ambitionsniveauet frem mod 2030.  

Forrige artikelMere natur kan være på vej

Næste artikelSundheden frygter ikke tandlægen