Ny forskning: forbud mod rygning virker

En ny undersøgelse viser, at både cigaretreklamer og lovgivning har stor effekt på antallet af rygere. Der er nemlig en hårfin grænse mellem dem, der begynder at ryge, og dem, der aldrig gør.

Snart er der stort set rygning forbudt i det offentlige rum, og mange rygere føler sig forfulgt af de røgfri vinde, der blæser over den vestlige verden. Men de kan bogstavelig talt stikke piben ind, for kontrollen virker faktisk. Det viser en ny undersøgelse fra W.P. Carey Business School under Arizona State University.Effekten er mest klar omkring de unge, for undersøgelsen slår samtidig fast, at jo tidligere man starter med at ryge, jo længere tid går der, før man holder op. Og jo større er også chancen for at blive ryger på livstid.”Vores resultater giver foreløbige beviser for, at både tobaksindustriens marketing-kampagner og offentlige regler kan have betydelig indvirkning på rygevaner,” lyder det i undersøgelsen, der offentliggøres i tidsskriftet Marketing Science:”I særdeleshed er det klart at selv en lidt tidligere rygestart, ikke blot kraftigt forlænger perioden som ryger, men også gør potentielle ikke-rygere til livstids-rygere.” Hjælpemidler snyder rygerne. Forklaringen er en effekt, hvor mange rygere snyder sig selv ved konstant at udskyde beslutningen om rygestop.Mange rygere undervurderer, hvor svært det er at holde op, samtidig med at de overvurderer effekten på helbredet. Dermed bliver de fanget i en ”tidsfælde”, hvor rygestoppet konstant bliver udskudt, fordi man jo bare kan holde op, når morgenhosten bliver for slem.Selv rationelle mennesker, der udmærket kender konsekvensen af rygning på lang sigt, kan blive fanget i fælden, fordi den umiddelbare glæde ved rygning er større end omkostningerne – og dermed bliver fortsat rygning faktisk et rationelt valg, selv om det i bund og grund er en irrationel adfærd.Og netop den tendens bliver faktisk værre af de mange forskellige remedier til rygestop, der er kommet på markedet. De giver rygerne indtryk af, at det er nemmere at stoppe, end det egentlig er, og dermed bliver det nemmere at falde i tidsfælden.

Hæv aldersgrænsenUndersøgelsens forfattere siger, at det er en meget tynd linie, der adskiller rygere fra ikke-rygere. Derfor lægger forskerne også særligt op til initiativer over for de unge – f.eks. ved at hæve aldersgrænsen for, hvornår man kan købe cigaretter.Tal fra den amerikanske lungeforening viser, at en ud af tre rygere røg den første cigaret som 14-årige, mens 90 pct. af alle rygere startede før, de var fyldt 21.I USA skaber rygning hvert år 400.000 dødsfald, der kunne være undgået. Rygningens dødstal overgår de samlede dødstal for AIDS, våben, trafikuheld og alle andre former narkotika.I år 2000 døde 12.400 danskere af rygning ifølge Sundhedsstyrelsen.

Kilde: Berlingske Tidende.