Ny forskning gennemhuller stenalderkost

Det var ikke kød, fedt, bær og nødder, der gjorde os stærke og kloge – det var ild og kulhydrater fra rodfrugter, der medførte et evolutionært kvantespring.

I begyndelsen af dette årtusinde udgav professor Loren Cordain fra Colorado State University bogen ”Paleo Diet”. Bogen kom i 2004 på danskm, og de følgende år bredte der sig en udpræget begejstring for teorierne bag bogen. Teorierne gik på, at vi skulle gå tilbage til jæger-samler-tidens kost, fordi vi under denne evolutionære udvikling tog et kvantespring som mennesker. Vi blev større, stærkere og klogere langt hurtigere end andre perioder før og efter i homo sapiens’ udvikling.

Kulhydrater er bandlyst

Teorien var, at kulhydrater og mælkeprodukter siden har stoppet vores udvikling. Derfor er kulhydrater begrænset i stenalderkost – eller pæleokost, som den også kaldes (af ”den pæleolitiske tid”, der er en anden begnelse for den ældste stenalder). Brød, korn, bælgfrugter, mælkeprodukter – alt der hører opdyrkningen af jorden til, er bandlyst i stenalderkost. I stedet skal du spise masser af kød, fisk, grøntsager uden stivelse, nødder, bær m.v.

Kritikere har tidligere peget på, at kødets beskaffenhed i stenalderen ikke kan sammenlignes med kødet i dag. Dengang kom kødproteinerne fra vildt – altså dyr, der havde levet et aktivt liv og derfor havde en helt anden fedtprocent og en helt andet fedtfordeling end nutidens tremmegrise og –kalve.

Stenalderfolket spiste rodfrugter

Men nu rokker ny forskning ved hele grundpræmissen bag pæleokosten: Stenalderfolket fik nemlig masser af kulhydrater og stivelse fra rodfrugter og andre grøntsager med et højt indhold af glukose. Og det var måske i virkeligheden en væsentlig årsag til, at deres hjerner udviklede sig så hurtigt.

Det skriver forskere fra University College London i Quarterly Review of Biology, og de har argumentationen i orden:

Vore forfædre begyndte at tilberede mad over ild for op mod 1,8 mio. år siden. De begyndte at koge rodfrugter og andre ernæringsvigtige planter. En kogt yam (rodfrugt beslægtet med søde kartofler) er nemlig op mod tyve gange så fordøjelig som en rå.

Særlige enzymer

Kogning af rodfrugterne var en god start, men der er samtidig brug for et særligt enzym for at omdanne stivelsen i rodfrugter til den glukose, hjernen og musklerne har brug for. Mennesket har langt flere glukoseenzymer i kroppen end vores nærmeste slægtning, chimpansen. Hidtil har videnskaben været af den opfattelse, at vi udviklede disse enzymer, efter jorden blev opdyrket, og vi begyndte at spise korn og brød. Nye undersøgelser viser imidlertid, at enzymerne kommer tilbage fra jæger-samlerne, som altså ikke først og fremmest levede af protein, som pæleo-tilhængerne hævder. Stenalderfolket levede af kulhydrater og udviklede sig på grund af kulhydrater, fastslår studiet, der er offentliggjort i Quarterly Review of Biology.

Ilden nedsatte bakterieniveauet

En anden vigtig årsag til stenalderfolkets hurtige udvikling skal findes i ilden. Da mennesket begyndte at tilberede maden, slog det samtidig en masse af de farlige bakterier ihjel. Stenalderfolk levede blandt andet formentlig af ådsler, fordi de måtte tage den proteinkilde, der nu var inden for rækkevidde. Selvom stenalderfolket nok har haft stærkere maver, end vi har i dag, har der givetvis været en del sygdom og maveonder, der bremsede udviklingen. Det lagde ilden en dæmper på. Den teori er blevet fremført af verdens måske førende evolutionsforsker Richard Wrangham.

Så måske bør vi skippe de mange alternative kostråd – og i stedet blot sørge for at spise varieret, spise uden unødvendige tilsætningsstoffer, spise mad, vi selv har tilberedt fra bunden og så ellers få bevæget os hver eneste dag. Så går det ikke helt galt.

Kilde: BT.dk