Nyheder

Ny forskning: Ginkgo-ekstrakt kan hjælpe kognitivt efter slagtilfælde

Foto: Adobe Stock
30. juli 2018

Du kender sikkert allerede til tempeltræet Ginkgo biloba og dets effekt på blodomløbet. Nu viser ny forskning, at de gamle, hellige blade faktisk har en så kraftig virkning, at de kan hjælpe hjernen efter et slagtilfælde.

Det er ikke noget nyt, at blade fra Ginkgo-træet anvendes som medicin. I århundreder har det nemlig været en del af den kinesiske folkemedicin, og bladene er traditionelt blevet anvendt mod hukommelsesproblemer, depression, tinnitus og konfusion.

Det nye er, at et kinesisk forskningsforsøg fra fra Nanjing University Medical School har vist, at Ginkgo Biloba kan hjælpe mennesker med at komme sig hurtigere efter et slagtilfælde.

Ginkgo-blade med gavnlig virkning

Men hvordan kan bladene fra det såkaldte tempeltræ hjælpe hjernen med at komme sig efter et slagtilfælde? En del af svaret ligger i de aktive ingredienser, der er ansvarlige for bladenes gavnlige virkning; en række flavonolglycosider og terpenoider.

De bedste Ginkgo-ekstrakter, som typisk anvendes i videnskabelige undersøgelser, er standardiseret til at indeholde 24 procent ginkgoflavon-glykosid og 6 procent terpenlaktoner. Herhjemme fås Ginkgo bl.a. i form af Bio-Biloba, som er et standadiseret ekstrakt med dokumenteret virkning.

Sikker og effektiv behandling

Forsøget gik ud på at forbedre patienternes nedsatte kognitive og neurologiske funktion efter akut slagtilfælde. De kinesiske forskere lavede derfor en randomiseret, kontrolleret undersøgelse af 350 patienter fra fem hospitaler i Kina for at undersøge, om Ginkgo-ekstraktet er en sikker og effektiv behandling for mennesker, der skal komme sig efter et slagtilfælde.

Alle deltagerne i forsøget havde oplevet et akut slagtilfælde i de foregående syv dage – og tilfældigt blev de så udtrukket til behandling med enten 450 mg. Ginkgo-ekstrakt sammen med aspirin dagligt eller 100 mg aspirin alene.

Undersøgelsen viste, at patienterne der modtog Ginkgo-ekstraktet viste forbedret neurologisk-, hukommelses- og ledelsesfunktion – samt et bedre dagligdagsliv end dem, der blot havde fået aspirin. Derudover viste analysen af sikkerheden ved Ginkgo-behandlingen, at det ikke øgede mængden af bivirkninger.

Kilde: http://www.helse.dk/helsedebatten/ginkgo-hjaelper-efter-slagtilfaelde/

 

Forrige artikelSelina Juul: Der går stadig ufattelig meget mad til spilde

Næste artikelVidste du, at dine øjne kan få solskader?