Ny forskning i behandling af lavt stofskifte

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Sundheds- og Ældreministeriet har uddelt fem millioner til forskning i behandling af lavt stofskifte. Størstedelen af pengene er gået til professor Steen Jeep Bonnema, som i et nyt studie skal afdække, om der er forskel i livskvaliteten ved forskellige behandlingsformer.

Forskningsmidlerne er et resultat af, at regeringen og Dansk Folkepart ønsker at styrke behandlingstilbud til stofskiftepatienter. Ifølge Sundhed.dk bliver 2000 danskere hvert år diagnosticeret med hypothyreose, som i daglig tale er lavt stofskifte.

Sygdommen kan give alt fra træthed, kuldskærhed til træg mave og flere andre symptomer, som kan være hæmmende for en normal hverdag og give nedsat livskvalitet. Behandlingen går ud på at prøve at normalisere stofskiftet ved at tilføre hormonet thyroxin i pille-form.

Men der findes også andre behandlingsmuligheder.

Vigtig viden om ny behandlingsform

Stofskiftet bliver styret af tre hormoner. Thyroxin, forkortet T4, trijodthyronin, forkortet T3 og det stimulerende hormon TSH. Som nævnt er det thyroxin – altså T4, som bliver brugt i standardbehandling, men det er også muligt i Danmark at få det, der hedder kombinationsbehandling.

I kombinationsbehandlingen får man både hormonerne T4 og T3. Behandlingen bliver givet ud fra det, der hedder oplyst information til patienten. Professor Steen Jeep Bonnema forklarer hvorfor:

– Man kan sagtens behandle lavt stofskifte med T3, men det giver bare ikke mening, når man ser på bekymringspunkterne. Behandlingen giver nemlig nogle svingninger i hormonerne, som er langt fra naturlige, og alt hvad vi ved om det, lige nu, er, at det formentligt ikke er sundt på langt sigt.

Der er lavet flere randomiserede blinde studier af kombinationsbehandlingen, som ikke viser nogen positive effekter. Hvad vi til gengæld ikke ved meget om, er behandlingen med thyroid, som er en mulighed i Canada, men endnu ikke herhjemme. Det er der nemlig kun lavet et enkelt studie på. Indtil nu. For thyroid-behandlingen er nemlig også en del af Bonnemas studie.

– Nul hypotesen er, at der ikke er en forskel på behandlingerne, og vi vil så undersøge, om det passer. Men man kan jo sige, at det ikke gav mening at lave undersøgelserne, hvis ikke der kunne være en forskel, siger Bonnema.

Hvilken rolle spiller autoimmuniteten?

Der foreligger allerede en del litteratur på området, – i hvert fald kombinationsbehandlingen – men i det nye studie vil Bonnema medtage faktorer, som ikke har været afprøvet før. Han vil nemlig inddrage et livskvalitetsspørgeskema, som han selv har været med til at designe. Måske vil det give nye indsigter.

Det er ikke kun behandlingsformerne, som studiet vil forsøge at blive klogere på. Det er også den generelle tilstand hos patienterne, som ikke specifikt knytter sig til hormonniveauerne i kroppen.

– Der er meget andet end medicinen, der kan gøre sig gældende i forhold til, at man ikke har det godt som stofskiftepatient. Det vil vi gerne forske i. Blandt andet om den her autoimmunitet, der ligger til grund for sygdommen, har skabt nogle irreversible skader. Det er ikke noget, vi har god data på, men det vil vi også gerne undersøge gennem hjernescanninger, siger han.

Bonnema forklarer, at han ud fra sine livskvalitetsmålinger allerede kan se, at meget af det, der trækker ned, har langt større sammenhæng med den autoimmune reaktion i kroppen end med det lave stofskifte, ligesom han også tror, at en del af patienternes symptomer ikke nødvendigvis er direkte knyttet til deres sygdom.

40 procent af danskerne oplever træthed som et problem

En af symptomerne forbundet med lavt stofskifte er træthed. Men ifølge Bonnema, er det ikke sikkert, at det hænger sammen med sygdommen. Måske skyldes det andre faktorer.

– Der er mange elementer omkring sygdommen, patientens livssituation og samfundet, der kan gøre, at de ikke har det godt. Hvis man laver livskvalitetsmålinger i samfundet, angiver 40 procent, at de er mere trætte, end de burde være.  Det er vel at mærke raske personer uden stofskifteproblemer. Det er klart, at patienter vil forbinde trætheden med sygdommen, men de er måske bare lige så trætte som alle andre. Det er jo et grundlæggende problem i vores samfund, siger Bonnema.

Derfor mener han også, at det er ærgerligt, når debatten om lavt stofskifte primært går på, at det vigtige er, hvilken pille, man får. Han ser et behov for større åbenhed og syn for hele patientens tilstand. Derfor vil studiet også undersøge på den generelle stresstilstand, knoglepåvirkning, kolesterol og andre parametre for at opnå en samlet bedre forståelse.

Studiet skal løbe frem til udgangen af 2021, hvor vi forhåbentligt ved mere om både sygdommen generelt og de forskellige behandlingsmetoder, så patienterne kan få den bedst mulige hjælp i systemet uanset behandlingsmetode.

 

8 kommentarer

  • BIRTHE PETERSEN siger:

    Det er jo ikke træthed som når man mangler søvn ! Det er jo kroppen der er træt !!

  • Lisbeth Sidenius siger:

    Rystende læsning.
    T3 medicin har gjort en markant forskel for mig og det skete med øjeblikkelig virkning. Havde intet med min, iøvrigt særdeles positive livssituation at gøre

  • Mette Kristensen siger:

    Der er rigtige mange faktore som spiller ind på stofskifte, stress, vitaminer, mineraler o.s.v. Men jeg er en af dem som har prøvet eltroxin, euthyrox som er T4 medicin, som medførte at jeg mistede 3 år af mit liv. Jeg levede i evig smerte ( var til reumatolog 2 gange uden diagnose) sov minimum 12 rimer i døgnet, fald alligevel i søvn når man holdte for rødt, glemte alt inden for 10 min.. hvis jeg ikke havde gjort noget, havde jeg mistet mit arbejde, liv og kæreste.
    Efter jeg er kommet på naturlig Thyroid, har jeg fået livet tilbage, så det overlægen siger at det ikke virker er direkte løgn, men forstår udemærket hans kommentar, da man har givet en læge så mange penge til at lave studier på noget som han er så åbenlyst imod. Han har altid sagt at Thyroid IKKE virker (selv om det var den eneste medicin på til 60’erne)
    Jeg håber endeligt at det bliver en saglig forskning, så det måske kan hjælpe os som tager til Tyskland for at finde en læge der kan hjælpe os.

  • Jane samuelsen siger:

    Det lyder rigtigt godt at man vil forske i stofskiftesygdomme som der jo efterhånden er uhyggeligt mange der lider under.
    Kan man forebygge sygdommen ville det være godt at tage med i forskningen.

  • Janne Helweg siger:

    Jeg havde ikke været i arbejde i dag hvis jeg ikke havde fået t3 behandling pga lavt syofskifte. Det var 4. Endokrinolog der endelig lyttede undersøgte og forstod min variant af sygdommen.

  • Annette siger:

    Jeg er gerne forsøgsperson hvis.

  • Karin Nielsen siger:

    Er vedkomne person den rette til at stå for forskningen, når han nærmest på forhånd har skrevet konklusionen jævnfør hans Ho hypotese?

  • Vinni Gilarski siger:

    Hvordan kan du udtale dig om T3 hormonets virkning, før du har forsket i det? Hvis der allerede ligger evidens bag dine påstande, så behøver staten vel ikke bruge penge på at gentage forskning, der er foretaget?
    Hvordan kan man som Forsker udtale sig så skråsikkert om noget, man lige har gået penge til at forske i? Bær du ikke være mere ydmyg, åben og nysgerrig på resultaterne?

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *