Ny forskning: Statiner udsætter døden med 10 dage

Et spritnyt forskningsprojekt fra Forskningsenheden for Klinisk Farmakologi ved SDU kan nu konkret dokumentere, hvor lang tid kolesterolsænkende medicin kan holde døden fra livet.

I mange år har den mest anvendte behandling af forhøjet kolesterol været ordinering af kolesterolsænkende medicin – de såkaldte statiner. Siden 2003 er antallet af personer i behandling med den type medicin steget voldsomt, og i dag er flere end en tredjedel af alle danskere over 65 år i behandling med statiner.

Stigningen, som især er markant hos den ældste del af befolkningen, skyldes især, at medicinen tidligere hovedsageligt blev ordineret til midaldrende personer med hjertekarsygdomme, hvorimod den nu også bliver brugt til at forebygge hjertekarsygdomme hos personer med type 2 diabetes. Nu kan et helt nyt forskningsprojekt fra SDU imidlertid dokumentere, at døden kun udskydes med ganske få dage – helt konkret 10 dage efter fem års behandling med kolesterolsænkende medicin.

 

Lægerne bruger i dag også statiner som primær forebyggelse til højrisiko-personer uden hjertekarsygdom eller type 2 diabetes. Desuden anbefales livslang statinbehandling, selvom statiner ikke er gavnlige for mennesker over 75 år. Det typiske behandlingsmønster er, at når man som patient først har accepteret statinbehandling som midaldrende, så fortsætter behandlingen det meste af livet.

I 2015 kom det første opsigtsvækkende resultat af kolesterolsænkende medicins ringe indflydelse på at forlænge livet. Som de første i verden havde forskere fra Forskningsenheden for Klinisk Farmakologi ved SDU systematisk indsamlet data fra alle de kliniske forsøg, som har belyst virkningen af kolesterolsænkede medicin på dødeligheden, og de fandt dengang frem til, at levetiden kun i meget begrænset omfang bliver forlænget ved brug af medicinen.

Stik imod forskernes forventning kunne gevinsten måles i dage og ikke i hverken uger, måneder eller år. Resultatet fremkom ved en avanceret grafisk analyse af alle de overlevelseskurver, som er vist i de originale kliniske forsøgsrapporter, og som sammenligner overlevelsen blandt personer, der har fået kolesterolsænkende medicin med dem, som ikke har. Indtil da havde kliniske forsøg ikke systematisk undersøgt, hvor længe folk i gennemsnit lever længere, når de får kolesterolsænkede midler – men kun angivet, at sandsynligheden for en længere levetid var stor.

 

Undersøgelsen fra 2015 er nu blevet fulgt op af en helt ny undersøgelse, som endnu ikke har været offentliggjort. Professor Jesper Hallas, Institut for Klinisk Farmakologi, SDU og Odense Universitetshospital var leder af forskergruppen bag den første undersøgelse, og han har også deltaget i den nye, som har set på, i hvor høj grad kolesterolsænkende medicin kan udskyde en blodprop i hjertet eller hjernen.

Han forklarer, at forskerne i den nye undersøgelse har videreudviklet og forfinet metoden fra den gamle. Derfor er det nu muligt at dokumentere, at den forlængede levetid ved indtagelse af kolesterolsænkende medicin er på 10 dage efter en behandling på fem år.

– Det er jo en beskeden effekt i forhold til at kunne udsætte døden. Og derfor må konklusionen være, at vi ikke skal se på kolesterol som den eneste faktor, når vi skal forebygge hjertekarsygdomme, siger Jesper Hallas, der dog kan fortælle, at dødeligheden pga. hjertekarsygdomme er faldet drastisk de seneste år.

– Men vores undersøgelser viser, at vi ikke kan konkludere, at det er på grund af det stigende forbrug af kolesterolsænkende medicin, men derimod på grund af en sundere livsstil generelt hos befolkningen.

Jesper Hallas understreger, at der kan være en vis sandsynlighed for, at livsforlængelsen kan blive forøget ved behandling med statiner ud over de fem år. Men at den nye viden så også må få den konsekvens, at folk over 85 år ikke bør få medicinen, da de ikke får nok ud af den.

 

Jesper Hallas mener heller ikke, at folk, der har store bivirkninger af medicinen, som typisk er voldsomme muskelsmerter, skal fortsætte med at tage den.

– Hvis jeg fik en blodprop i morgen, ville jeg nok tage statiner – men, hvis jeg efterfølgende fik muskelsmerter, ville jeg holde op igen, siger Jesper Hallas, der dog anbefaler folk, der har haft en blodprop eller har et meget højt kolesteroltal at forsætte med at tage kolesterolsænkende medicin. Han vurderer, at en ny generation af kolesterolsænkende medicin, PCSK9-hæmmere, gradvist vil komme til at overtage statinernes plads i behandlingen af patienter med hjertekarsygdomme og diabetes 2.

– De forlænger dog heller ikke levetiden betydeligt, men de har ikke de store bivirkninger som f.eks. de voldsomme muskelsmerter.

 

Flere forskere peger på, at det er problematisk, at kolesterolsænkende medicin gives forebyggende til raske mennesker, når effekten er så lille. På videnskab.dk anbefaler overlæge i reumatologi ved Sygehus Sønderjylland og medstifter af netværket, Læger uden Sponsor, Mats Lindberg, at man derfor skal lade være med at få målt sit kolesteroltal, medmindre man har problemer eller kommer fra en familie, hvor mange er døde af en blodprop eller hjertekarsygdom.

Han mener, at lægerne skal være bedre til at mindske dosis af kolesterolsænkende medicin hos de ældste patienter og helt stoppe behandlingen, når det ikke længere giver mening med forebyggende behandling.

– Der findes studier i retningslinjer for, hvornår man skal begynde med medicineringen. De studier er lavet af lægemiddelindustrien. Men der er ingen studier af, hvornår man skal stoppe med kolesterolsænkende medicin, siger han.

 

---

Fakta om kolesterolsænkende medicin Ca. 600.000 danskere får medicinen.. Forbruget har været stigende i mange år. F.eks. var der kun 82.000 brugere i Danmark i 2000. Kilde: SDU