Ny havbrugslov med store miljørisici

I denne uge, torsdag den 2. juni, får miljøminister Esben Lunde Larsen (V) vedtaget sin omdiskuterede lov, der muliggør flere havbrug i danske farvande.

Protesterne har været mange. Både forskere, miljøorganisationer, de øvrige oppositionspartier, borgere og borgmestre i de berørte kommuner har advaret og protesteret. Men torsdag i denne uge skydes et nyt forsøg med havbrug alligevel i gang. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti sikrer et flertal efter at miljøkravene i lovforslaget er blevet en anelse strengere.

Havbrug er ellers ikke ukendt i Danmark. Der er i forvejen omkring 20 havbrug, hvor man primært opdrætter regnbueørreder.

Kvælstof, fosfor og organisk affald fra havbrug

Produktion af fisk i havbrug påvirker miljøet på forskellige områder, dog afhænger graden af forureningen af størrelsen af havbruget og på beliggenheden, da vandstrømme har betydning for spredningen af forureningen.

Der udledes kvælstof, fosfor og organisk stof, som først og fremmest stammer fra foderspild og fiskenes ekskrementer. Dertil kommer udledning af kobber og medicinrester. Den udledte mængde af næringsstoffer indgår i den totale pulje af udledt kvælstof og fosfor til det marine miljø. Ekskrementer og foderspild kan bundfældes under netburene, hvilket kan påvirke bundens plante- og dyreliv under havbruget.

Det kender man en del til i Norge, hvor man opdrætter laks i havbrug. Antibiotikarester i vandet skaber tillige multiresistens hos skadedyr, der siden truer den vilde fiskebestand i miljøet omkring havbrugene.

Lakselus kan blive et stort problem

Et stort problem er lakselus, og nordmændene brugte sidste år otte milliarder kroner på at bekæmpe lakselus i de indre, norske farvande.

Anders Koed, seniorforsker og vicedirektør i DTU Aqua, advarer mod, at lakselus kan blive et problem, hvis man lægger havbrugene i farvande, hvor saltindholdet er højt nok.

– Problemet med lakselus kan opstå, hvis man lægger havbruget i områder, der har tilstrækkelig høj saltholdighed til, at lakselusen trives. Det er ikke helt belyst, hvornår saltholdigheden er høj nok, men det ligger formentlig omkring 20-25 promille saltvand, som man for eksempel finder i Kattegat, siger Anders Koed til DR.

Netop Kattegat bliver formentlig stedet, hvor flere af de nye havbrug etableres. Der er allerede projekteret flere ud for Djursland.

Kompenserende miljøforanstaltninger med ringe virkning

Socialdemokraterne og DF har valgt at stemme for Esben Lunde Larsens forslag, mod at de fik implementeret lidt strengere miljøkrav i lovteksten. Et af kravene er, at havbrugene skal etablere såkaldt kompenserende foranstaltninger. Det kan være muslingeopdræt eller tangproduktion, der er kendt for at opfange forurening i vandet. Men ifølge Danmarks Sportsfiskerforening er det helt forfejlet at konkludere, at muslinger eller tang kan fjerne miljøproblemerne.

– Der er simpelthen ikke fagligt belæg for at træffe den beslutning, siger Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforening til TV-Syd.

Et andet krav i lovteksten er, at de nye havbrug kun må køre med 50 pct. produktivitet indtil miljøbelastningen er kortlagt efter det første år. Men ejerne af havbrugene skal dog ikke frygte, at der vil opstå krav om nedlukning af produktionen, hvis de kompenserende foranstaltninger ikke virker efter hensigten. De får bare lov til at fortsætte med 50 pct. af den maksimale kapacitet.

Kilder: Politiken, gylle.dk, Ft.dk