Nyheder

Ny metode til at sy kvinders underliv

6. marts 2008

De mange tusinde kvinder, der hvert år sprækker under fødslen, kan nu se frem til bedre og mere individuel hjælp.

Danske læger og to jordemødre fra Skejby Sygehus i Århus har opfundet og afprøvet en ny metode at sy kvinderne på efter fødslen, så der kan tages mere hensyn til den enkelte kvinde. Tidligere blev alle kvinder, der bristede under fødslen, syet med en anerkendt engelsk teknik med én lang tråd. Men med den nye mere simple metode sys kvinden med enkelte sting i stedet for. Den ny syteknik betyder, at fødselslæger og jordemødre nu selv kan vælge, hvilken teknik de vil anvende på hver kvinde. 80 procent af førstegangsfødende kvinder brister i mellemkødet under fødslen. Kilde: Jyllands-Posten

Forrige artikelGénfund giver nyt håb for skaldede

Næste artikelForskere angriber fedmeteorier