Grønlands gletchere smelter hurtigere og hurtigere. En af dem har efterladt sig en flere kilometer lang ø. Warming Island kaldes øen.
Indtil 2002 var Uunartoq Qeqertaq stadig en del af Grønlands østkyst, men i sommeren 2005 blev den til en ø. Dermed har Grønland har fået en ny ø – endda indirekte menneskeskabt. Øen er flere kilometer lang og ligger 400 kilometer over polarcirklen, lige over verdens største fjord, som leder ind til den grønlandske by Ittoqqortoormiit. Den har i tusinder af år været indkapslet i en gletcher, men det er den ikke mere, hvilket angiveligt skyldes global opvarmning , skriver den engelske avis The Independent. Meget apropos er den derfor blevet navngivet »Warming« (opvarmning, red.), eller på grønlandsk Uunartoq Qeqertaq, af den erfarne amerikanske opdager og Grønlands-ekspert Dennis Schmitt, som fandt den. Den er også dokumenteret på satellit-foto. Øen var landfast i 2002Satellit-billederne viser, at den tilbage i 1985 var en integreret del af en gletcher på Grønlands østkyst – gletcherne er de langsomme isfloder, som ligeså stille – men hurtigere og hurtigere de senere år – bløder indlandsisen ud i havet. I 2002 var øen stadig landfast via en lille gletcher-isbro over til Grønland, men i sommeren 2005 var den sidste is væk, og nu findes i stedet en selvstændig ø med høje bjerge, som skråner direkte ned i den iskolde Nordatlant.
Frigørelsen af Uunartoq Qeqertaq fra dens gletcher passer ifølge The Independent i tempo og forløb med den seneste forskning i drivhuseffekten, og forventes at blive et stærkt symbol for opvarmnings-aktivisterne. Kilde: Politiken.
Forrige artikelDepressionspiller giver færre selvmord
Næste artikelFamilien må hjælpe til, når man bliver indlagt