Nyheder

Ny opdagelse kan revolutionere kræftbehandlingen

Ny opdagelse om celledeling kan gøre kemoterapi overflødig i kræftbehandlingen. Endda inden for en overskuelig fremtid.

Foto: Shutterstock
21. december 2022

Ny opdagelse kan gøre kemoterapi overflødig i kræftbehandlingen. Endda inden for en overskuelig fremtid.  

Hvordan kan en celle vide, at den skal dele sig? Det har forskningen fundet svaret på. Da celledeling er helt centralt for kræftsygdommes udvikling, kan opdagelsen få stor betydning for fremtidig kræftforskning. 

Vi har alle sammen rutiner i hverdagen. Når vækkeuret ringer, vil din dag bestå af en lang række vaner, der dukker op som perler på en snor. Måske varierer du det lidt, så du ikke tager tøjet på i nøjagtig samme rækkefølge hver eneste dag – men i det store hele vil den ene vane afsløse den anden. Du finder måske tallerken og ske, før du finder yoghurten. Dermed er det naturligt at åbne køleskabet, når først tallerken og ske står på bordet. Når du har fået overtøjet på, finder du dine nøgler i lommen og griber ud efter tasken, madpakken, cykelhjelmen – eller hvad du nu skal have med. Du tjekker også lige uret, så du kan se, om du er i god tid eller skal skynde dig. 

Man kunne kalde det kontrolpunkter, når en vane meget naturligt følger en anden. De er praktiske, fordi du ikke kommer afsted uden nøgler, når du er vænnet til at mærke efter nøglerne, når du har taget overtøjet på. Hvis du en dag skal afsted uden overtøj, er der en god risiko for, at du glemmer de nøgler.  

Cellerne er også afhængige af kontrolpunkter

Nu har forskere fra Københavns Universitet opdaget, at kroppens celler er lige så grundige. Deres kontrolpunkter sørger bare for, at cellerne er klar til at dele sig. 

– Cellerne bruger også kontrolpunkter, som organiserer deres liv eller cellecyklus i forskellige faser, som skal følge en bestemt rækkefølge. Hver fase skal færdiggøres, før cellerne træder ind i den næste fase – ligesom vi ser os for, inden vi træder ud på en vej, for at undgå dødelige konsekvenser, siger Luis Toledo, der er lektor på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet.  

Målet for alle cellers liv er at dele sig til to datterceller. Før de kan dele sig, skal de dog være sikre på, at deres DNA er fuldt kopieret. Ellers risikerer de, at der sker skade på deres kromosomer. Og den sidste brik til den mekanisme er “kontrolpunkterne”, som forskerne ikke har kendt til før nu. 

Et skarpere våben mod kræft 

Forskerne håber, at opdagelsen kan gøre kampen mod kræftceller langt mere effektiv. Den mest udbredte behandling mod kræft i dag er kemoterapi. Kemoterapi rammer imidlertid også de raske celler i et forsøg på at komme kræftcellerne til livs, og det kan derfor være meget skadeligt for kroppen og føre mange bivirkninger med sig. Lige som kroppen skriger på et effektivt immunforsvar, slår kemien det hele ned.  

– Hvis vi forstår, hvad der er de mest følsomme mekanismer hos cellerne, så ved vi, hvordan de er lettest at ødelægge. Jo skarpere et våben, jo lettere vil det blive, siger Luis Toledo. 

Behandling kan snyde kræftcellerne 

Kræftceller er snu. Det betyder, at de på trods af kemoterapi og andre former for behandling, stadig kan sprede sig i kroppen. Men de får svært ved at overleve, hvis forskerne sørger for, at de ikke kan udvikle sig færdigt og sprede sig. 

– Kræftceller er afhængige af kontrolpunkterne for at kunne dele sig og sprede sig i kroppen. De bliver nødt til at kopiere deres DNA, før de kan gå videre og dele sig. Hvis man snyder cellerne til at springe kontrolpunkterne over, så vil skaden, der sker på DNA’et, ikke kunne repareres,siger Gijs Zonderland, der er førsteforfatter på studiet. 

 Dermed kan cellernes snydes til at springe et kontrolpunkt over, og så vil kræftcellerne dø. Selvom de stadig mangler at blive meget klogere på mekanismerne, så ligger muligheden måske ikke så langt ude i fremtiden. 

– Forskningen går meget hurtigere i dag, end den gjorde tidligere. Hvis der er noget, der kommer til at virke, og som ender hos patienter, kunne det handle om 10-15 år, siger Luis Toledo. 

Studiet er publiceret i Molecular Cell og lavet i samarbejde med Det Europæiske Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond. 

Kilde: sund.ku.dk

Forrige artikelBrug næsen, når du trækker vejret

Næste artikel6 livsvigtige og glemte sukkerstoffer

Thomas la Cour

Journalist