Nyheder

Ny teori: Mobiltelefoner dræber bier

16. april 2007

Forskere mener, at mobiltelefoni kan være forklaring på det bizarre mysterium, at bier forsvinder flere steder i verden og ikke spreder pollen til afgrøderne.

Bier forsvinder flere steder i verden, og forsker giver nu mobiltelefoner skylden. Teorien går på, at stråling fra mobiltelefoner forstyrrer biers navigationssystem, så de ikke kan finde hjem til deres bistader. Det skriver The Independent.

Fænomenet har fået navnet CCD (Colony Collapse Disorder), og det dækker over, at indbyggerne i et bistade pludselig forsvinder med undtagelse af dronningen, æg og nogle få umodne arbejdsbier.

Man har endnu ikke fundet bier fra de forladte stader, men man regner med, at de dør alene langt væk fra deres hjem.

Fænomenet breder sigBialarmen lød for første gang i efteråret, men har siden spredt til store dele af USA og flere lande i Europa. På den amerikanske vestkyst mener man, at have mistet 60 pct. af den kommercielle bi-population, mens 70 pct. savnes på østkysten.

Konsekvenserne af de manglende bier er bekymrende. Verdens afgrøder afhænger i høj grad af, at pollen bliver spredt af bier.

Ingen ved præcis, hvad baggrunden for CCD er. Teorier om mider, pesticider, global opvarmning og genmodificerede afgrøder har været fremme, men de har alle haft mangler.Bier boykotter mobilTysk forskning har længe påvist, at biers adfærd ændres nær elledninger, og nu viser et mindre, begrænset forsøg ved Landau Universitet, at bier nægter at vende tilbage til deres stader, når en mobiltelefon er placeret i nærheden.

Forskerne bag for forsøget mener, at det muligvis kan være med til at give en forklaring på de forsvundne bier.

Kilde: Jyllandsposten

Forrige artikelSelen kan hjælpe børn med vokseværk

Næste artikelBrændeovn øger risikoen for lungekræft