Ny viden om hjerneforskning og kriminalitet

Defekter i hjernen kan ligge bag kriminelle handlinger, men hvad betyder det for vores opfattelse af den kriminelle?

Kan hjerneforskningen ændre synet på kriminel adfærd?Som hjerneforskningen skrider frem kan den komme til at påvirke synet på moralsk ansvarlighed på flere måder. Det kan ikke mindst få betydning for retssystemet og har i et vist omfang allerede fået det i hvert fald i USA. En nylig artikel i New York Times peger på to tendenser i forhold til, hvordan mulighederne for at studere hjernens funktioner kan påvirke synet på kriminel adfærd: på den ene side kan forskningen pege på, at mange handlinger er betinget af defekter ved hjernen, så udøveren måske ikke kunne regnes som ansvarlig for sine handlinger. På den anden side kan scanninger af en persons hjerne måske tyde på, at en person er disponeret for at begå visse forbrydelser, uden at vedkommende faktisk har begået dem. Det vil måske, hvor der er tale om alvorlige forbrydelser, kunne føre til krav om forebyggende behandling af personen.Det er allerede sådan i amerikansk ret, at amerikanske sagførere rutinemæssigt beordrer scanninger af anklagedes hjerner, for hvis der viser sig at være defekter i visse dele af hjernen, som normalt styrer fx aggressioner eller moralsk dømmekraft, kan det være med til at give en lavere straf. Der er dog stor uenighed om sådanne funds betydning. Nogle argumenterer for, at hvis mennesket essentielt set er sin hjerne, som mange hjerneforskere vil hævde, så er alle vores handlinger forårsaget af aktiviteter i hjernen. ”Og hvis al adfærd er determineret af bestemte hjernefunktioner, må det jo betyde, at alle former for adfærd kan undskyldes,” siger professor Stephen Morse fra University of Pennsylvania til New York Times. Han mener ikke, diskussionen adskiller sig fra tidligere årtiers sociologiske skoler, som forklarede al adfærd som resultatet af påvirkninger fra omgivelserne, eller fra senere forsøg på at forklare adfærd som betinget af menneskers genetiske sammensætning. Sådanne forklaringer er ikke tilfredsstillende, hvis man tror der findes moralsk ansvarlighed.Men hjerneforskningen kan som nævnt også føre til helt modsatte konsekvenser. For hvis bedre teknikker til scanning af hjernen kan vise dispositioner for kriminel adfærd, skal vi så til at straffe eller i hvert fald behandle mennesker, som ikke har gjort noget kriminelt, men som er disponeret for at gøre det? Også udenfor retssalene vil sådanne forudsigelser kunne få betydning. For eksempel kan de måske bruges til at bedømme, om en ansøger vil være den rette til et bestemt job, til at bedømme kommende forældres egnethed til at adoptere børn osv.”Det peger på nødvendigheden af at definere vores kranium som privat område,” siger Paul Wolpe fra University of Pennsylvania i samme artikel. Han har sammen med en række hjerneforskere, psykiatere og jurister dannet organisationen Center for Cognitive Liberty and Ethics som skal arbejde for at beskytte og fremme tankefriheden i en verden med accelererende udvikling indenfor neuroteknologien.

Kilde: Etisk råd