Nyheder

Ny viden om skizofreni

27. juni 2022

Forskere har fundet en forbindelse mellem skizofreni og kroppens evne til at håndtere infektioner. Det kan på sigt åbne for nye behandlingsformer.

Nøglen til at forstå – og på længere sigt behandle – den mentale sygdom skizofreni kan meget vel ligge gemt i generne. En forskningsundersøgelse frembragt af forskere fra Feinstein Institute for Medical Research viser med stor sandsynlighed en sammenhæng mellem abnormaliteter ved to bestemte gener og skizofreni. De to gener – med navnene CSF2RA og IL3RA – spiller en rolle i forbindelse med kroppens evne til at håndtere infektioner. Ifølge lederen af undersøgelsen, Todd Lencz, giver sammenhængen god mening, idet skizofreni ofte optræder sammen med såkaldte autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunforsvar danner antistoffer mod kroppens egne, raske celler. Det nye fund kan være første skridt på vejen mod nye behandlingsformer mod skizofreni, der skønsmæssigt rammer én procent af verdens befolkning. Begrænset mængde testpersonerI undersøgelsen har forskerne gennemtrawlet store dele af arvemassen hos 71 skizofrene og 31 raske personer. Den begrænsede mængde testpersoner er da også det største kritikpunkt af undersøgelsen. “Jeg er bange for, at undersøgelsen er for lille til at drage brugbare konklusioner vedrørende den genetiske forklaring på skizofreni,” siger professor ved Kings College London, Peter McGuffin, til nyhedsbureauet Reuters. Todd Lencz medgiver da også, at teamets konklusioner må efterprøves i en mere omfattende undersøgelse, som han allerede er i færd med at rejse penge til. Undersøgelsen er offentliggjort i online-tidsskriftet Molecular Psychiatry. Kilde: Jyllands-Posten

Forrige artikelDanskere vilde med rå fisk

Næste artikelLille kamera skaber nyt håb for totalt blinde