Nybrud i kræftforskningen

Forskere fra fem svenske universiteter står muligvis bag et nybrud i kræftforskningen. Ved at hæmme et enzym, der kun findes i kræftceller, kan alle typer kræft – teoretisk – slås ned.

Alle typer kræft spredes ved celledeling, og kræftcellerne har brug for enzymet MTH1 til denne proces. Ved at hæmme enzymet kan man stoppe celledelingen og kvæle kræftcellerne. Almindelige, raske celler har nemlig ikke brug for dette enzym.

Det er grundlæggende en ny form for kemoterapi med væsentlig færre bivirkninger, forskere fra fem svenske universiteter under ledelse af Karolinska Institutet i Stockholm har i støbeskeen. Resultaterne er blevet offentliggjort i det ansete lægetidsskrift Nature.

Kemoterapi og bivirkninger

Kemoterapi er populært sagt en bredspektret gift, der har til formål at slå kræftcellerne ihjel, men som desværre også ødelægger raske celler og nedbryder immunforsvaret i en farlig kamp. Selvom man arbejder på at gøre kemobehandlingerne mere målrettet kræftcellerne, er behandlingen ofte forbundet med meget alvorlige bivirkninger – og ved en række kræftformer kan man med rette spørge sig selv, om kemobehandlinger overhovedet er en fordel.

De svenske forskere har fundet ud af, at det er tilstrækkeligt at hæmme enzymet MTH1, når man skal nedkæmpe kræftcellerne.

– Baggrunden er, at kræftcellerne har et andet stofskifte end raske celler, hvilket gør, at flere DNA-byggesten beskadiges. Men MTH1 renser og forhindrer de skadede byggesten i at blive optaget i DNA’et, hvor de ville forårsage celledød. Men det betyder samtidig, at cancercellerne kan dele sig. Raske celler behøver ikke MTH1, fordi deres DNA er intakt. Denne enzym-aktivitet i kræftcellerne åbner op for en helt ny måde at behandle kræft, siger Thomas Helleday, der har ledt studiet. Han er professor i molekylær biologi og leder af Helleday Laboratory ved Karolinska Institutetet i Stockholm.

Kliniske forsøg med MTH1-hæmmer i 2015

Behandlingsformen er så ny, at der er brug for store kliniske forsøg, før man er sikker på effekten. Disse forsøg iværksættes i 2015, og hvis resultaterne fortsætter med at være ligeså overbevisende, kan behandlingsformen måske udbydes til kræftpatienter om få år.

De svenske forskere har dog gjort, hvad de kunne, for en hurtig udvikling af konceptet. Allerede før forskningen blev offentliggjort i Nature, udbredte de deres MTH1-hæmmer til kræftforskere over hele verden.

Livsforlængende behandlingsform

– Det er vigtigt at præcisere, at det ikke er en kur mod kræft, vi har opdaget. Det er en behandlingsform, der kan forlænge livet ganske meget for visse patienter, siger Thomas Helleday.

– Det er et spændende nyt værktøj, og man er kommet langt i forskningen. Men problemet med tumorer er desværre ofte, at de har tendens til at blive resistente over for behandling. Men jo flere nye behandlingsmetoder, vi får, desto større er chancen for at kunne helbrede, siger Tobias Sjöborn, docent i tumorbiologi ved Uppsala Universitet og medforfatter til studiet til Aftonbladet.

Kilder: Ki.se, aftonbladet.se