Fødevarestyrelsen har i mange år offentliggjort kostråd, der har til hensigt at oplyse og vejlede danskerne til en sund kost. Men i år bygger rådene også på en anden faktor – kostens klimabelastning. Det er velkendt, at fødevareproduktion, særligt kødindustrien, er klimabelastende, og derfor giver det ifølge Kost- og Ernæringsforbundet god mening, at netop klimabelastningen også medregnes i de nye kostråd.
Forbundet har været en del af den følgegruppe, som er kommet med input til de nye anbefalinger, der er lavet i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet. Formanden Ghita Parry understreger, at selvom det er et vigtigt skridt i retningen af den grønne omstilling, kunne hun godt have tænkt sig, at man satte barren lidt højere.
[relateredehistorier]
– Lad os dog være endnu mere ambitiøse og lad hele den offentlige forplejning gå forrest i den grønne omstilling. Hvis 800.000 daglige offentlige måltider bliver mere grønne, vil det virkelig rykke noget i CO2-regnskabet, og man får meget klima for pengene på dette område, udtaler hun i en pressemeddelelse.
Det var sidste år oppe at vende, om kødfri dage skulle være en tvungen del af dagligdagen på offentlige institutioner, men forslaget blev hurtigt droppet. Derfor er det heller ikke en del af planen og rådene, som blev præsenteret torsdag d. 7. januar. De er i stedet målrettet køkkenerne i de private hjem.
De nye kostråd, som kan læses her, er udgivet under overskriften “Godt for sundhed og klima”, og indeholder i alt syv forskellige råd, der hver især tager udgangspunkt i både kroppens og klimaets behov.
Særligt rådet om at spise varieret og ikke for meget, ræsonnerer godt med formand Ghita Parry.
– For os har det været vigtigt, at kostrådene er nemme at huske for alle danskere – ikke kun os, der arbejder med mad og ernæring døgnet rundt. Jeg hæfter mig særligt ved rådet om at spise varieret og ikke for meget. Det tror jeg næsten, er det vigtigste at huske på i en travl hverdag, udtaler hun.
Ikke at spise for meget er både et vigtigt led i at undgå overvægt og dertilhørende livsstilssygdomme, ligesom det er til gavn for klimaet generelt at skære ned for sit forbrug – også af madvarer. Særligt kødet, opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man minimerer indtaget af. Et råd handler nemlig specifikt om at skære ned på kødet, særligt okse- og lammekød, der har en høj klimabelastning, og i stedet spise mere fisk og bælgfrugter. Bælgfrugter er eksempelvis bønner og linser, som har en markant mindre klimapåvirkning end den røde bøf.
Ud over at appellerer til flere kødfri-dage og måltider, understreger rådene igen vigtigheden af at få tilstrækkeligt med frugt, grøntsager og fuldkorn. Frugt og grønt er rige på vitaminer og mineraler, og det er vigtigt at man også her husker at varierer sine indkøb i grøntafdelingen. Farverne på frugt og grønt er en god indikator på, hvilke næringsstoffer, de er rige på, så husk hele farvepaletten, når du handler og sammensætter dine måltider.
Derudover er fuldkorn godt for fordøjelsen, ligesom fuldkornsprodukter mætter mere end andre kornprodukter, hvorfor det også er nemmere at efterleve rådet om at spise mindre, hvis man spiser disse. Kornprodukter har generelt også en lav klimabelastning – ris ligger dog i den højere ende.
Foruden disse råd, anbefaler styrelsen i denne omgang også, at man går efter planteolier og magre mælkeprodukter frem for smør og sødmælk. Her er det dog vigtigt, at man er opmærksom på balancen mellem omega fedtsyrerne i kosten. Planteolier indeholder omega 6. Det er i sig selv ikke skidt, men der skal gerne være en nogenlunde balance mellem omega 3 og 6 i kroppen, ellers kan det lede til inflammation. De fleste får meget mere omega 6 end 3, fordi planteolie findes i mange produkter, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på at få tilstrækkeligt med fed fisk og eventuelt supplere kosten med en fiskeolie for at undgå, at balancen tipper.
Slutteligt er det værd at fremhæve – selvom vi godt ved det, at man bør skære ned på de søde sager og skulle tørsten i vand. Salget af sodavand stiger stadig stødt, og selvom de læskende drikke smager dejligt, kan de ikke fjerne kroppens behov for helt almindeligt vand.