Nye krav til fluorstoffer i drikkevand

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Miljøstyrelsen har skærpet kravene til grænseværdierne af fluorstoffer i drikkevandet. Fluorstoffer har givet anledning til politiske drøftelser både herhjemme og i EU, da stofferne både kan være skadelige for miljøet og mennesker.

Fluorstoffer er en fælles betegnelse for en lang række kemikalier, der er blevet brugt til lidt af hvert gennem tiden. En del fluorstoffer er blevet forbudt, mens andre stadig lovligt kan bruges. Det kan eksempelvis være i tøjindustrien, hvor stofferne bruges til at imprægnere udendørs tøj, og i mademballage, fordi det er vand- og fedtafvisende. 

Herfra risikerer stofferne at finde vej til både naturen og kroppen. Det er problematisk, fordi forskningen viser, at de både kan være miljø- og sundhedsskadelige. Flere fluorstoffer er mistænkt for eksempelvis at være hormonforstyrrende. Særlig kritisk bliver det for sundheden, når man tager cocktaileffekten med i beregningerne. 

For selvom de mest skadelige fluorstoffer er blevet forbudt, så betyder cocktaileffekten, at de fluorstoffer, der ellers på egen hånd vurderes at være sundhedsmæssige forsvarlige, kan udgøre en risiko, når de kommer ind i kroppen og interagerer med andre fluorstoffer. Den miksning betyder, at en plus en giver tre.

Det kræver vilje at sikre fremtidens drikkevand

Når stofferne risikerer at ende de forkerte steder, kan det ske på mange måder. Det kan være afsmitning fra emballage på madvarer eller gennem forurening af drikkevandet. Netop sidstnævnte er et stort problem nogle steder og noget, der er meget fokus på. Det Europæiske Fødevaresikkerhedsagentur er for nylig kommet med nye vurderinger om netop fluorstofferne. 

Den vurdering har fået Miljøstyrelsen til at skærpe grænseværdierne for fire fluorstoffer i drikkevandet. Direktør i DANVA Carl-Emil Larsen ser positivt på de nye retningslinjer og understreger vigtigheden af at have fokus på drikkevandssikerheden på en række parametre.

Den nye kravværdi understreger endnu engang, hvor vigtigt det er, at vi holder fast i forsigtighedsprincippet, når vi skal fremtidssikre det danske drikkevand. Vi har simpelthen brug for at se nærmere på konsekvenserne for vores drikkevand af kemikalieanvendelsen i samfundet, ligesom det er nødvendigt at beskytte grundvandet med større pesticid- og kemikaliefri zoner, udtaler han i en pressemeddelelse. 

De nye krav betyder, at drikkevand ikke må indeholde mere end to nanogram per liter for summen af PFAS-stofferne. PFAS er en samlet betegnelse for de fire specifikke stoffer, PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS, som bliver underlagt de skærpede regler.  

Gå skridtet videre

Selvom Carl-Emil Larsen ikke mener, at der i dag er et stort problem med fluorstofferne i drikkevandet, så erkender han, at en så væsentlig skærpelse, som der er tale om her, kan blive udfordrende for nogle vandværker. Han mener dog, at det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Han understreger dog, at det kræver, myndighederne også er klar til at handle hurtigt både i forhold til sundhedsmæssige vurderinger, analysemetoder og kvalitet.

Derudover opfordrer han til, at de danske myndigheder går skridtet videre, end de gør på nuværende tidspunkt. DANVA mener nemlig, at man i den kommende drikkevandsbekendtgørelse, hvor også de nye grænseværdier optræder, skal tage højde for det nye drikkevandsdirektiv, som omfatter endnu flere fluorstoffer end de fire, som allerede er nævnt.

Fluorstoffer kan være svære at komme udenom, men Forbrugerrådet Tænk har lavet en række råd til, hvordan man kan minimere sin eksponering.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*