Nyt forskningsprojekt: Bønner og ærter skal bruges i klimakampen

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet undersøger effekten af at omlægge en del produktion af bønner og ærter i Danmark fra dyrefoder til human konsum. Forskerne bag ser en stor klimagevinst ved omlægning – både i forhold til produktion og slutprodukt.

Mange kender sikkert glæden ved at sidde en varm sommerdag med solen i ansigtet og en skål friske ærter på bordet. Dem, man piller selv, og som efterlader en sød smag i munden. Men faktisk kan ærter og andre bælgfrugter meget mere end bare at være en lækker snack. De er rige på proteiner, og derfor en god erstatning til kød – og netop kød har klimarådet peget på, at vi skal skære ned på vores forbrug af, hvis vi vil gøre noget godt for kloden. 

Herhjemme har vi en væsentlig produktion af ærter og bønner. Men langt størstedelen bliver brugt til dyrefoder. En gruppe forskere fra Aarhus Universitet har sat sig for at undersøge, om man ved at lægge produktionen om, kan opnå en klimagevinst, og det tegner lovende. Projektet hedder GrainLegsGo. Chiara De Notaris er PostDoc og aktivt involveret i projektet. Hun forklarer, at man både kan opnå en gevinst ved slutproduktet, men også under selve produktionen ved at lægge om.

Det skyldes, at man ved dyrefoderproduktionen høster bælgfrugterne meget sent, for derefter at tørre dem. Skulle de i stedet spises af mennesker, ville man høste tidligere, og bælgfrugterne kan dermed sætte et helt andet aftryk på jorden. 

Vi har I årevis talt om, at vi skal finde alternativer til kød. Bælgplanter er en oplagt mulighed, (…) fordi bælgplanter bringer næringsstoffer ind i systemet, restproduktet, stænglerne og bladene kan indgå i den cirkulære bioøkonomi, og friske bælgplanter har potentiale til at blive et højværdi produkt som fødevare, udtaler Chiara De Notaris i en pressemeddelelse. 

Ufarlig omstilling

Foruden at bidrage til den cirkulære bioøkonomi ved at lade bælgfrugternes restprodukter bidrage med næring, ser en tidlig høst også ud til at kunne påvirke kulstoflagring og kvælstofudslip. Det skyldes, at den tidlige høst giver bedre betingelser for at dyrke jorden efterfølgende, ligesom forskerne mener, at mikroorganismer fra bælgfrugterne kan være med til at øge jordens evne til at lave en stabil kulstoflagring.  

Man undersøger også hvorvidt restprodukterne kan indgå i andre produktioner. Hele forskningsprojektet tager udgangspunkt i bælgfrugter, som mange danskere i forvejen er bekendte med. Ærter, soja- og hestebønner. Forskellige sorter af disse undersøges individuelt for at blive klogere på deres potentiale. 

Men netop at det er fødevarer, som mange kender smagen af, og enten har spist ude eller brugt i køkkenet hjemme, ser Jim Rasmussen, lektor ved Aarhus Universitet og projektleder for GrainLegsGo som afgørende i forhold til slutproduktet. Han udtaler:

– Når man taler om, at vi skal finde andre proteinkilder end kød, er bælgplanter et åbenlyst alternativ. Overgangen for forbrugerne fra kød til for eksempel hestebønner er nok umiddelbart mere overkommelig og realistisk end at få os alle til at spise insekter.

Bælgfrugter skal ud i de danske hjem

Sideløbende med dette projekt arbejder forskere fra Roskilde Universitet netop på, hvordan man i højere grad kan få bælgfrugterne ind i danskernes hverdag. Det gør de i samarbejde med med producenter og virksomheder samt forbrugerne, således at produkterne kommer ud i supermarkedet i en appellerende form, og at kendskabet til hvordan bølgfrugterne kan bruges, bliver en integreret del af vores bevidsthed. 

Klimakrisen er alvorlig, og bliver kun mere presserende som tiden går. Disse to projekter peger på en del af løsningen, som både påvirker positivt under produktionen og i det endelige klimaregnskab. Men sidstnævnte kræver, at vi tager bønner og ærter til os på en måde, hvor det ikke bare er et tilbehør eller snack, men derimod udnytter den proteinkilde, som de er. 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*