Nyt håb for blodprop-truede

Læger på Righospitalet har udviklet en ny metode til at screene for åreforkalkning. Metoden kan redde livet for tusindvis af danskere og spare samfundet for store beløb.

Hjertekarsygdomme er statistisk set den største dræber, når danskernes dødsårsager opgøres. Titusindvis dør hvert år af en blodprop i hjertet eller hjernen, og tilsvarende mange får varige mén og mister arbejdsevnen.

Men nu er der udsigt til, at en stor del af disse liv kan reddes, eller at døden i det mindste kan udskydes i adskillige år.

Under ledelse af overlæge Henrik Sillesen fra karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet i København har lægerne udviklet en simpel metode til at screene for åreforkalkning, som er den bagvedliggende årsag til blodpropper.

Screeningsmetoden er primært rettet mod de personer, som man ikke umiddelbart skulle tro, var i farezonen for at få en blodprop. Folk, der ikke er overvægtige, dyrker sport, og som på overfladen lever et sundt liv.

Hjertekarsygdomme rammer nemlig langtfra blot dem, der er overvægtige, ryger og har forhøjet blodtryk og for meget kolesterol i blodet. Hvert år falder mange tilsyneladende sunde og raske mennesker om med en blodprop, hvor man bagefter undrer sig over, at det netop ramte dem.

»Det lumske ved åreforkalkning er, at det rammer alle grupper. Hidtil har vi kunnet gøre noget for dem, der objektivt set er i farezonen. Men alle de øvrige har vi ikke haft mulighed for at opdage, da det ville være alt for kostbart og besværligt at skulle undersøge hjertepulsårer på tilsyneladende raske mennesker,« fortæller overlæge Henrik Sillesen.

Kan opdages tidligt

Men nu er der håb forude. Henrik Sillesen medvirker i øjeblikket i et stort internationalt forsøg om at finde screeningsmetoder mod hjertekarsygdomme. Han er ekspert i ultralydscanning, og han fik ideen til at kombinere den velkendte undersøgelsesmetode med et kig på halspulsåren.

»Vi læger har længe set på halspulsåren for at finde tegn på udtalt åreforkalkning. Det helt nye er, at vi nu via ultralydscanning er i stand til at finde ganske tidlige stadier af åreforkalkning i form af de såkaldte plak, der sidder som små buler eller fortykkelser i blodåren,« forklarer Henrik Sillesen.

Ifølge overlægen har undersøgelser vist, at selv mindre forekomster af plak i halspulsåren giver patienten 300 pct. øget risiko for at få en blodprop på et senere tidspunkt i livet. Store plak-buler giver op til 10 gange så stor risiko for en blodprop.

Plak-dannelserne sker 10-30 år før en eventuel blodprop, og det helt store perspektiv med denne screeningsmetode er populært sagt, at sygdommen bliver opdaget i tide.

»Når begyndende åreforkalkning opdages så tidligt i forløbet, har man store chancer for at sætte ind, så patienten senere undgår en blodprop – eller i hvert fald får den meget senere i livet, end vedkommende ellers ville have fået,« fortæller Henrik Sillesen.

Let tilgængelig

Fordelen ved at scanne halspulsåren er, at den er så let tilgængelig. I modsætning til hjertepulsårerne og blodårerne i hjernen ligger halspulsåren yderligt og er lige til at ultralydscanne. Samtidig har det vist sig, at halspulsåren giver et godt billede af årernes tilstand andre steder i kroppen – herunder hjertets kranspulsårer.

Et alternativ til halsscanningen er at måle blodtrykket i en af anklens blodårer. Men ifølge Henrik Sillesen opdager man her først åreforkalkning i så sent et stadie, at risikoen for en dødelig blodprop allerede er steget med 300 pct.

Den nye screenings-mulighed er klar til brug, men endnu har ingen rigtigt fået glæde af den.

»Her på karkirugisk afdeling har vi kun patienter, der allerede har fået konstateret hjertekarsygdomme, så de har ikke gavn af opdagelsen. Scanningen skal foretages på tilsyneladende raske mennesker,« siger Henrik Sillesen.

Han mener, at screenings-metoden indeholder enorme fremtidsperspektiver – både menneskelige og økonomiske.

I dag dør over hver tredje dansker af hjertekarsygdomme, og henved halvdelen af befolkningen får på sigt problemer med åreforkalkning. Det tal kan, ifølge Henrik Sillesen, sænkes betydeligt med den nye screeningsmetode.

»Hvis screeningen bliver et alment tilgængeligt tilbud, vil jeg vurdere, at man kan redde et par tusinde menneskeliv herhjemme om året. Dertil kommer de mange tilfælde af invaliditet, som man også kan undgå.«

Billig screening

Sammenlignet med disse udgifter er prisen for at indføre screening billig. Ifølge Henrik Sillesen kan enhver læge eller sygeplejerske lære at udføre ultralydscanningen, som blot varer 10 min. Han mener, at en halspulsåre-scanning ikke behøver at koste mere end 200-300 kr.

For Henrik Sillesen er det vigtigste dog udsigten til, at hans og kollegernes opdagelse kan være med til i god tid at spotte den store del af befolkningen, der på et senere tidspunkt i livet vil få problemer med åreforkalkning.

Kilde: fnp.dk

(oprettet 30. juli 2009)