Nyt om karseforsøget

Kan du huske de fem piger fra Hjallerup Skole, der sidste år lavede forsøg med karse og wifi-stråling? Svensk forsker er på vej med et lignende forsøg, og resultaterne er tilsyneladende i pigernes favør.

Det skabte en del opmærksomhed, da fem piger på Hjallerup Skole i Nordjylland udsatte karsefrø for wifi-stråling. Det var et meget enkelt forsøg med et opsigtsvækkende resultat: De lavede 12 ens bakker med 400 karsefrø i hver, og de gav dem alle den samme mængde sollys og den samme mængde vand. Seks af bakkerne blev placeret i et rum uden stråling fra wifi, og de seks andre blev placeret i et rum med wifi-routere. Efter 12 dage var forskellene tydelige: Karsen i rummet uden wifi stod rank og grøn, mens karsefrøene i rummet med wifi-stråling var golde.

Hed debat om karseforsøg

Forsøget afstedkom en hed debat, også her på naturli.dk. Forsøgets resultater var skræmmende, og selvom det ikke levede op til videnskabelige standarder, syntes det umiddelbart så indlysende og transparent, at det var umuligt helt at afvise resultatet som tilfældigheder. Der var dog nogle ret markante faldgrupper i forsøget, som den norske blogger og forfatter Gunnar Tjomlid pointerede i et blogindlæg, som der er link til under artiklen. Han påpeger blandt andet, at temperaturforskelle på få grader kan udsætte karsens spirring med op til fem dage, men at pigerne stoppede forsøget, da “den sunde karse” var færdigspirret.  

Svensk interesse for karseforsøg

Der var forskere, der viste interesse for forsøget, og professor i neurologi Olle Johansson fra Karolinska Institutet i Stockholm var særlig engageret:

– Pigerne har indenfor rammerne af deres viden og kunnen gennemført og udarbejdet et meget elegant stykke arbejde, sagde Olle Johansson dengang.

Han har siden gentaget forsøget på et højere videnskabeligt plan, og resultaterne ligner efter sigende pigernes foruroligende meget. Den endelige rapport er dog først klar i 2015, men Olle Johansson udtaler sig gerne om konklusionen.

– Til vores store overraskelse kan vi genkende samme billede som pigernes. Vi var meget omhyggelige og gjorde vores bedste. Vi prøvede at bytte om på karsen med/uden stråling, og strålingen havde en ekstrem effekt på karsen, så snart den blev udsat for det, fortæller han.

Omdiskuteret forskning

Olle Johanssons forskning har tidligere været omdiskuteret, fordi han konkluderede, at lungekræft ikke kom fra rygning alene: FM-radio, der blev udbredt fra 1950’erne, havde ifølge den svenske forsker også en stor del af skylden. Han har efter sigende også givet mobilstråling skylden for kogalskab. Den svenske forening, Vetenskap och Folkbildning (VoF), der analyserer og kommenterer forskning af enhver art, gav da også Olle Johansson den lidet flatterende pris “Årets förvillare 2004” (Årets bedrager 2004), netop for hans forskning i elektromagnetisk stråling.

Der er ingen tvivl om, at Olle Johanssons karseforskning vil blive udsat for meget kritiske øjne, når den efter planen bliver offentliggjort næste år. Men det bliver heldigvis muligt for alle at læse rapporten og selv konkludere, om resultaterne står til troende, eller om Olle Johansson har stirret sig blind på et falskt trusselsbillede.

Én giftslange med stor betydning

Olle Johansson har efter eget udsagn svært ved at finde finansiering til sin forskning, og for hvert forskningsresultat, han har offentliggjort, har der været mange andre forskningsresultater, der kom til helt andre resultater. I forbindelse med en advarsel mod smart meters (den lille trådløse anordning på din eltavle, der “sladrer” til dit elselskab om dit aktuelle forbrug), pointerede Olle Johansson derfor, at mange misforstår forskning og videnskab, når de mener, at et negativt forskningsresultat kan tilbagevises med et eller flere positive:

– Hvis du bliver bidt af én giftslange, hjælper det dig ikke, at der findes hundrede millioner af ufarlige slanger, sagde han. 

Ikke-ioniserende stråling

Problematikken med Johanssons karseforsøg er blandt andet, at man konkluderer en effekt uden rigtig at kunne forklare årsagen. Sagen er den, at mikrobølgerne fra mobiltelefoner og wifi er så lave, at de hører til i gruppen af såkaldt ikke-ioniserende stråling. Det er alment vedtaget. Det betyder, at bølgerne ikke kan ændre molekylebindinger eller påvirke DNA. Forskere, der har konkluderet negative helbredseffekter af mobiltelefoni, har da også peget på den opvarmning af hjernecellerne, bølgerne forårsager. For selvom strålingen fra en mobiltelefon er omtrent 100.000 gange svagere end en mikroovn, sker der en opvarmning. Kritikere af den teori peger dog på, at varmen fra solen varmer mindst lige så meget.

Så umiddelbart skal man forklare de visne karsefrø med strålingens opvarmende virkning af karsen. Ellers er man omvendt nødt til at kategorisere stråling fra routere og mobiltelefoner som ioniserende stråling, og det er en noget mere kompleks opgave.

Stråling kan begrænses, men …

Hvis du som følge af karseforsøgene overvejer at holde dig langt fra områder med trådløse netværk, er det værd at have for øje, at man ifølge beregninger skal sidde et helt år i et såkaldt hotspot for at blive udsat for den samme stråling, som tyve minutters mobilsamtale ved øret giver. Så hvis du har en mobiltelefon, burde du måske ikke bekymre dig så meget om trådløse netværk.

Det er nærmest umuligt at undgå trådløse netværk og mikrobølger fra mobiltelefoner, men det kan være en fin idé at slukke din router og mobiltelefon om natten. Alternativt kan du lægge din mobiltelefon i et tilstødende værelse, så den i hvert fald ikke ligger på dit natbord. Derudover kan du investere i et sæt høretelefoner til mobilen, så du ikke behøver have den oppe ved øret, når du taler. Du kan også købe en mobilpose, der reducerer strålingen med op til 90 pct uden at ødelægge signalmodtagelsen.

Uanset om du tror på det ene eller andet, skader det ikke at begrænse strålingen, og du kan måske tilmed se det på din elregning. Det er altid godt at holde en slange på afstand – uanset om den er giftig eller ej.

Kilder: eb.dk, Gunnar Tjomlid (Saksynt.no), VoF.se, dr.dk, globalresearchreport.com, stopsmartmeters.org