Viden er et centralt element, hvis klimakrisen skal løses. For hvis man skal kunne træffe klimavenlige beslutninger – om det er i det private, politisk eller i virksomheder – kræver det, at man ved, hvad det indebærer. Det skal ny klimaaftryksberegner hjælpe med.
Klimakrisen er igen blevet et varmt politisk emne, efter at have ligget lidt i dvale det seneste års tid. Det er regeringens landbrugsudspil, der igen åbner op for diskussionen. For med udspillet bliver den politiske ambition om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 igen sat til debat. Særligt spørgsmålet om, hvordan målet bliver indfriet, får bølgerne til at gå højt. Det kunne man se, hvis man havde tændt for DR2 i torsdags, hvor “Debatten” med Clement Kjersgaard handlede om netop det.
Flere gange end normalt måtte han bede debattørerne om at lade hinanden tale ud, og det var tydeligt, at der var både uenighed og følelser på spil i spørgsmålet om, hvordan vi skal løse klimakrisen.
[relateredehistorier]
Det er også en svær opgave. Især fordi udfordringen er global og ikke bare kræver en omstilling i Danmark, men i samtlige lande på tværs af kloden, hvis det skal lykkes at holde os inden for den halvandengradsmålsætning, som Paris-aftalen dikterer. Det er endvidere svært, fordi det kan være besværligt at gennemskue, hvilke beslutninger, der gavner og skader klimaet.
For selvom der er bred konsensus om, at flytransport er skadelig, hvad er så det gode alternativ? Udleder vi mere eller mindre CO2 ved at tage på en bilferie til Vesterhavet end at tage toget til Italien? Er dansk økologisk kød bedre end importerede grøntsager, når aftensmåltidet skal sammensættes? Hvor meget skader en plastikpose kontra et bomuldsnet?
At kende svaret på de spørgsmål kan både hjælpe, når der skal træffes politiske beslutninger, og hvis man i det private gerne vil leve mere klimavenligt. Og heldigvis er der hjælp på vej. For en ny klimaaftryksberegner er under udformning og kan bruges som hjælpemiddel og pejlemærke om ganske få år.
Beregneren, der viser klimapåvirkningen af forskellige varer og beslutninger, så de kan holdes op imod hinanden, er primært tænkt som et værktøj til det politiske embedsapparat. Men Jannik Schmidt, som er projektleder på “Getting the data right”, forklarer, at beregneren kan gavne bredere end bare i de politiske forhandlingslokaler.
– Det er også relevant for menige borgere, altså os som forbrugere. Det er relevant for NGO’er, som forsøger at påvirke forbrugerne, og så er det også relevant for virksomhederne, der skal tage en lang række vigtige beslutninger, udtaler han i en pressemeddelelse.
Klimaaftryksberegneren er et af fem initiativer under paraplyen “Getting the data right”, som kører over en 4-årig periode og er forankret under Det Danske Center for Miljøvurdering under Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.
Jannik Schmidt ser et stort potentiale i initiativet, fordi der i dag er store videnshuller, når det kommer til at kunne løse klimakrisen. For det første forklarer han, at meget af den data, der i dag er tilgængeligt, er mere end 10 år gammelt og organiseret på mange platforme, som betyder, at nødvendig information er svært tilgængelig. Derudover peger han på, at vi faktisk ikke kender effekten af mange af de tiltag, vi arbejder med i dag, og derfor kan beregningerne både være skudt over eller under målet.
Slutteligt understreger han, at vi med klimakrisen har at gøre med en udfordring, der kræver rigtig mange forskellige løsninger, som spænder fra de store politiske initiativer og til måden, helt almindelige mennesker agerer i deres dagligdag. Og at hvis der skal være en forhåbning om at opnå den ønskede effekt på 70 procents reduktion om bare ni år, kræver det, at der er klarhed i alle led om, hvordan det bedst realiseres.
Vi har talt om klimakrisen i mange år, og den bliver ikke mindre med tiden. Og hvis der er noget, den seneste opblussen af den politiske debat har vist, er det, at viden er helt afgørende, hvis der skal kunne findes enighed om, hvordan vi skal løse problemet.